ïfc^-'^. HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY MUSEUM or OOMPAEATIVE ZOOLOGY. ^C^" JfcjJZüJ^^t^-^xJzjL \Hîfr\iL.- o. .-\ÄAr>^ 'boA^X^O^ I^Cj^ MU Yidenskabelige leddeleiser fra den natuphistopiske Fopening i Kjøbenhavn for Aaret 1894. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 5 TaTler os; 1 Kort. Femte Aartis sjette Aargang. Kjøbenhavn. Bianco Luiius Ko;!. Hof-Boatr\kkeri iF. Dreven. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1894. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 5 Tavler 02 I Kort. Femte Aartis sjette Aargang. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri {¥. Dreyor). 1895. Va Redaktionen af dette Tidsskrift bestaar for Tiden af Dr. H. Jungersen o^ Professor. Dr. E. Warininf/. I n d 11 o 1 cl . Side Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturlnstoriske Forening i Aaret 1894 I. K. J. V. Steenstrup: Om Klitternes Vandring 1. H. Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1893. Ilte Aarsberetning om danske Fugle 15. Chr. Lutken: Lidt om „Hasselsnogen" (Coluber Æsculapii) i Dan- mark 72. Chr. Li(tke)i: Eu Bemærkning i Anledning af Fangsten af on Himanfolophtis UeinharcUi i Havet Vest for Portugal 78. C. Wesenherg-Lrmd : Grønlands Ferskvandsentoniostraca. I. Phylhj- jioda branchiopoda et dadocera. (Hertil Tab. I — IV.) 82. Stefan Stefånsson: Fra Islands Væxtrige. II 174. O. Helms: Fortsatte ornithologiske Iagttagelser (1898) fra Arsuk- Çorden, Sydgrønland 213. Bockeler: Cyperaceae Brasilienses novae 237. K.Andersen: Diomcdea melanophrys, boende paa F^ærøerne. (Hertil Tab. V.) 241. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. Fig. la — k: Artemia gracilis 9- f'ig- 2a— c: Artemia salina. Tab. II. Fig. 3 a-f: Latona glacialis. Fig. 4 a— g: Daphia crassispina. Fig. 5 a— c; Z). galeata. Tab. III. Fig. 5d: DapÆnia galeata. Fig. 6: D. piilex. Fig. 7 a — b: D. groenlandica. Fig. 8a— d: Simocephalus retulus. Fig. 9 a — c: (S. exspinosus. Flg. 10 a — lib: Ceriodaphnia quadrangula. Fig. 12 a — c: Macrothrix arctica. Fig. 12 d: M. roxea. Fig. 13 a: Bos- mina arctica. Tab. IV. Fig. 13 h — o: IJosminu arcticu. Fig. 14 a — d: B. ohtnsirostrin. . Fig. 15: Chydorus sphœricus. Fig. 16: Flewoxus exirjims. Fig. 17: Acroperus leucocephalus. ¥ig. ]S: A. angustatus. Fig. 19 a: Alona quadr angularis. Fig. 19 b: A. a f finis. Fig. 20: Ewrycercus lamel- latiis. iJfr. for Tab. I— IV S. 171-173.) Tab. V. Diomedea melano'phrys fra Færøerne. MAY o *> > I Oversigt over de videnskabelige Voder i den uaturhistoriske Forening i Aaret 1894. Den 19de Januar. Se „Vidensk. Medd." for Aaret 189^. S. III (Snpplc- mentmodet). Dea 2 den Februar meddelte Cand. mag. Wesenherg - Lund Bidrag til Grønlands Ferskvandsfauna (Phyllopoder og Daphnider) tillige- med Oplysninger om de grønlandske Cladocerers Forplantning og drøftede dernæst Spørgsmaalet om den grønlandske Ferskvands- ftiunas Oprindelse. („Vidensk. Medd." 1894. S. 82.) Prof. Warminff indledede derefter en Diskussion om det Linnéiske Plantesystems Nødvendighed for Undervisningen i vore Skoler, i hvilken foruden Indlederen Prof. Lntken , Lektor Bostrup og Cand. mag. Hj. Jensen deltoge. Den 16de Februar forelagde Dr. V. A. Poulsen to nye Mayaca-Artei; og Prof. Warming foreviste et stort Antal Præparater af tropiske Frugter og Knolde m. m., samlede i 1891—92 i Venezuela og Vestindien af ham selv. Cand. mag. Børgesen og Stud. mag. Lassen. Den 2den Marts læste Dr. H. J. Hansen om Hemimerus talpoides Walk., et mærkeligt snyltende Insekt fra Kamerun („Entomo- logisk Tidskrift" 15. Årg. 1894. S. 65), hvorefter Professor Liitken gjorde en Meddelelse om „Hasselsnogeu" i Danmark. („Vidensk. Medd." 1894. S. 72.) Den 28de Marts læste Geolog, Dr. K. J. V. Steenstrup over Klitternes Vandring („Vidensk. Medd.'' 1894. S. 1) og Professor Warmmg om „Frailejon" og om den botaniske Forsøgsstation paa St. Croix. II Den 6t o April uu'ddelte Cand. luair. Wesenher(/-Lnn(l nyc lagttajjrelser over Bryozo-Slægten Lophopus , hvorefter Professor Lütken omtalte den nylijj stedfundne Fangst af en Himanfolophus udfor Kysten af Portugal. („Vidensk. Medd." 1894. S. 78.) Den 4de Maj forelagde Lektor Bostrup 8vampe-Udbyttet af den Kyderske Expedition til Scoresby Sund og Stud. raag. Hartz de paa Øst- Grønland indsamlede Planteforsteninger, hvorhos Cand. mag. Børcjesen talte om de sammesteds fundne Ferskvands - Alger. („Meddelelser om Grønland". XVIII og XIX.) Den 26de Oktober læste Dr. H. J. Hansen over en ny Orden af Cru- staceer, Anaspidea; hvorefter Cand. raag. H. J. Posselt meddelte om Brachionopoderne i den danske Kridtformation. - (., Danmarks geologiske Under- søgelse". Nr. 6.) Den 28 de November forelagde Prof. Dr. Lütken til Optagelse i „Med- delelserne" Læge Heinis's. fortsatte Bidrag til Grønlands Ornitho- logi („Vid. Medd." 1894. S. 213) samt fremviste et Exemplar af Coronella lævis, det første her i Danmark fundne: det var fundet dødt i Nærheden af Stranden ved Hirtshals og derefter af Hr. Jul. Wulff' indlemmet i Hjørring Eealskoles Undervisnings- samling; endvidere flere saa vel voxne som unge Individer af Bana agilis , tagne paa Fænø, paa Fyen (Omegnen af Bogense og Faaborg) og paa Lolland, samt en Scopelus caninianus, nedsendt fra Agger; denne Art er ikke tidligere iagttagen ved dansk Kyst , men derimod , foruden i Middelhavet o. s. v. , nogle Gange andetsteds i nordiske Have. (Jfr. ,,Vid. Medd." 1891. S. 207); hvorefter Stud. mag. K. Andersen foredrog om Albatrossen Diotnedea melanophrys som Trækfugl paa Færøerne (Myggenæs) i M Aar („Vid. Medd." 1894. S. 241), og Dr. Meinert læste over ..Sideorganerne" hos Scarahæ- Larvernc. Don 7de December forelagde Prof. Dr. Warming Hr. Ütefänssons Af- handling: ,.Fra Islands Væxtrigo". II. („Vid. Medd." 1894. S. 174); hvorefter Dr. Meinert afsluttede sit Foredrag om „Sideorganerne" hos Scarabæ-LarvernG. (,,Vid. Solsk. Skr.", 6. R., VIII.) I Mødet den 26de Oktober moddelte Formanden, Prof. Dr. Lütken, at Bestyrelsen for den naturhistoriske Forening havde tildelt Dr. N. V. Ussincf den for et naturhistorisk Arbejde af mineralogisk eller geologisk Indhold af Dr. W. tichibbye udsatte Præmie paa 500 Kroner for Afhandlingen : „Alkalifeldspaterne i de syd- grønlandske Nefelinsyeniter og beslægtede Bjergarter. 1893". De i de to nærmost foregaaende Aar ligeledes af Dr. tSchibhye Tf[ lulsutte Pra^mior af samme Størrelse resp. for et zoologisk og et liotauisk Arbejde ere bleviu; tildelte I)r. phil. H. J. Hansen for hans Afhandling: ..Cirolaiiithc et familia' nonmillæ prophiqucr Mufsei Hauniensis" („Vid. Selsk. Skr/", 6. R., mathem. og naturv. Afhdl. V. 3. 1800). og Lektor Dr. O. G. Petersen for Af- handlingen: „Bidrag til Scitaminéernes Anatomi". (,,Vid. Selsk. Skr.". 6. R., math, og naturv. Afhdl. Vil. 8. 1893), hvorom Med- delelse gjordes af Formanden i tiiUigere Møder 1892 og 1893. Om Klitternes Vandring. Et Foredrag, holdt i Dansk geologisk Forening af JÏ. J. V. Steenstrup. Flyvesandsdannelsen eller Klitformationen indtager blandt Nutids- danuelserne en ejendommelig Stilling, ikke alene fordi den aflejres i og af Luften, altsaa for alles Øjne, men ogsaa fordi den er Re- sultatet af en ejendommelig Samarbejden mellem den uorganiske og den organiske Natur. Hertil kommer endnu, at den hører til de skadelige Dannelser, der maa bekjæmpes af al Magt, hvilket dog imidlertid ikke udelukker, at den, tøjlet og tæmmet, kan gjøre Nytte ved at yde lave Kystegne sin Beskyttelse mod Vind og Sø. Klitter kunne dannes, hvor som helst Yinden har Adgang til løse Sandlag, og begynder Sandet først at flyve, kvæles de alminde- lige Planter, og de Planter, der kun eller bedst trives i Flyvesand, indfinde sig saa, og dermed begynder den mærkelige Samarbejden mellem Flyvesandet og Klitplanterne, hvis Resultat er Klitten. Paa en Maade kunde man ogsaa gjerne tale om en Kamp mellem Flyvesandet og Klitplanterne; thi tilsyneladende søger den ene jo at kvæle den anden; men der er jo det ejendommelige ved denne Strid, at de begge trives bedst, naar de omtrent ere lige stærke. Faar derimod den ene af dem, f. Ex. Flyvesandet Overtaget, vandrer det ustandseligt videre, til det enten forsvinder i Havet, en Sø eller en Flod, eller til det under forandrede Forhold endelig bliver Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1894. 1 overvældet af Kliti)laiitcrne, og som et lille Bjerg eller en lille Bjergkæde bliver liggende, bundet og bastet af Millioner af Plante- stængler og Planterødder. Har Klitplanterne sejret, ere deres Dage imidlertid snart talte, tlii dænges de ikke stadig til med Sand, sygne de hen og gaa tilsidst ud, fortrængte af andre Planter, og nn kommer der det Øjeblik, hvor Flyvesandet kan sprænge sine Baand og vandre videre, blive en Vandreklit, naar nemlig de Planter, der skulle afløse Klitplauterne, endnu ikke have faaet fast Fod, medens Klitplanterne selv ere saa svækkede, at de ikke længere kunne binde Sandet, navulig naar der kommer tørre og stormfulde Aar til. Ingen Sted her i Landet har Flyvesandet og derfor ogsaa Klit- dannelsen naaet en saadan Udvikling, som paa Jyllands Vestkyst, og vil man studere den nøjere, maa man studere den der. Det første Spørgsmaal, der møder én derovre er da, hvorfra kommer Flyvesandet? og Svaret bliver, at det kommer dels fra blottede Diluvialsandlag og dels fra Sand, der af Havet kastes op paa Kysten. Den førstnævnte Kilde til Flyvesandet er dog langt underordnet den sidste, og spiller vist kun en væsentlig Eolle, hvor stejle Kyster blottes af Havet, som f. Ex. Lønstrup Klinten, hvor det er karakteristiskt at se, hvorledes der normalt kun findes Klit ovenpaa Klinten, der hvor der øverst i denne er blottet et S an dl ag. Hovedmassen af Flyvesandet stammer altsaa fra Havet, og at der dér er Materiale nok, viser et Blik paa Nordsøkortet, da næsten alle Lodskud ud for jyske Kyst vise Sand. Ved Vind, Sø og Strøm, der alle bære mod Kysten, føres Sandet ude fra mod Land og op- lægges først i de bekendte Revler, der i forskjellig Afstand og i forskjelligt Antal følge langs Kysten. Fra disse Oplag føres Sandet efterhaanden ind til Kysten og op paa Stranden, hvor Vinden saa, naar det er tørt, tager det under Behandling og fører det helt op paa Land. Hvad der letter Handbringelsen af den store Mængde Sand, er den næsten umærkelige Overgang, der i Virkeligheden finder Sted fra Havbunden til Laudjorden, hvilket bedst ses ved at tegne Profiler i de virkelige Forhold, hvortil Materiale findes i Danske Lods, 4de Udgave, 1893, og tildels i Søkortene. Hvad Bevægelsen, Flytningen, angaar, da er Sandet, fra det Øjeblik det af Bølgen er kastet op paa Stranden og tørret i Luften, ene afhængig af Vinden, og da de vestlige Vinde ere de herskende paa Jyllands Vestkyst, er det naturligt, at det meste Sand føres ind i Landet, saa meget mere, som de fleste Storme, og det er jo navnlig dem. der rigtig sætter Flyvesandet i Bevægelse, ogsaa komme fra V. og NV. ^). I Lærebøgerne og Monografierne kan man nu finde beskrevet, hvorledes Sandet af Vinden føres hen ad Jordoverfladen og at det først standser, hvor det finder Læ bag eller opad et eller andet fremstaaende , som en Sten, et Gjærde eller en Plante, og at det der ophobes og danner en Banke, der højnes og flyttes ved, at Sandet føres op ad Vindsiden og falder ned ad Læsiden. Greb Klitplanterne ikke ind, vilde disse Sandvolde, med den stejlere Side foran, vælte sig regelmæssigt ind over Landet, til de enten gik tvers over det eller paa anden Maade bleve standsede. Nu gribe imidlertid Klitplanterne srax ind, og ved at holde paa Sandet, mere paa et Sted end paa et andet, blive de regelmæssige Volde, tildels ogsaa paa Grund af Terrainforholdene, brudte, og Havklitteu faar strax et uordnet og uregelmæssigt Udseende. Kommer man længere ind i Landet til Landklitten, synes det dog, at de enkelte Klitter antage mere regelmæssige Former ; saaledes omtaler Forchhammer, at der findes Længde- og Tværdale-); Andresen anfører, at de kunne have Form af en Bue eller en bugtet Linie og fremhæver Eimmerno som meget smalle og høje Klitter, der i Almindelighed gaa i V. — 0. og som ere stejlere i Læsiden (mod Syd) end i Vind- siden (mod Nord)^); Bang fremhæver ligeledes Eimmerne, der efter J) Se Danske Lods 1893 pag. 18—19. ') Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag pag. 180. '; Klitformationeu pag. 84. V ham skulle gcaa i Eetniiigen af de herskende Yiude^), og endelig siger Brinck-Seidelin i Hjørring Amts Beskrivelse pag. 43: „Milernes Flytning sker almindeligvis fra S.V. til N. 0."^). Nær- mere Underretning om, hvorledes en Klit i det Hele og Store ser ud, ligesom om hele Klitterrainets orografiske Forhold, faar man imidlertid ikke hos de nævnte Forfattere, og det lader sig heller næppe gjøre ene ved Studier i Naturen at faa det dertil tilstrække- lige Overblik. Dette fremgaar ogsaa deraf, at de ældre Kort, der alle give Terrainforholdene ved Skravering, altsaa paa en Maade, der direkte er anlagt paa at gjengive de orografiske Forhold, i det Hele og Store gjengiver Klitterraiuet som en uordentlig og planløs Samling af Bakker og Sletter. Naturligvis kan en enkelt Klitrække have haft en saa karakteristisk Form og have indtaget en saa fremtrædende Plads i Terrainet, at den ikke har kunnet undgaa Topografernes Opmærksomhed, men ellers er der, som sagt, intet, der i de ældre Kortarbejder antyder, at der i Klitterrainets oro- grafiske Forhold skulde være nogen Kegelmæssighed. Ser man saa- ledes paa Videnskabernes Selskabs Kort^) fra Slutningen af forrige Aarhundrede i Maalestokken 1:120,000, vil man intet Holdepunkt finde for en mulig Tydning af Klittens orografiske For- hold, og det samme er Tilfældet med Bulls Kort i Maalestokken 1:96,000. Mansas Kort, der tilmed er i en betydelig mindre Maalestok end de nævnte Kort, nemlig 1 : 160,000, kan naturligvis heller ikke give et tilfredsstillende Billede af Klittens orografiske Forhold , men der er dog flere Steder, som f. Ex. paa Bladet Nr. 3 ^) Om de nord- og vestjydske Klitters Beplantning; Tidsskrift for Skov- brug, XII, pag. 10, Særtrykket. *) A. P. Gaardboe siger derimod, at Milerne vandre mod O. S. O. Sam- linger til Jydsk Historie og Topografi, III, pag, 38. ^j Vil man nøjere studere disse for sin Tid fortjenstfulde Kort, maa man studere Originalkortono, der ere udførte i 1 : 20,000 og som opbevares i Generalstaben; thi de trykte Kort staa, hvad Udførelsen aiigaar, ofte ikke lidt tilbage for Originalerne, hvortil endnu kommer, at der i hine har indsneget sig ikke faa Pejl. over Nöri'cjylland, at dets ïeguers skarpe Blik for Terrainforholdene har afsat sine Mærker ogsaa i Klitten. Man kunde uu spørge, hvad der berettiger mig til at betvivle, _ at de ovennævnte Kort give et rigtigt Overblik over Terrainforholdene, og om der virkelig er nogen Regelmæssighed i Klitterrainet, og Svaret vil da blive en Henvisning til Generalstabens Maalebords- blade i 1 : 20,000. Disse fortræffelige Kort søge jo ikke direkte at gjengive Terrainet, men kun indirekte, nemlig ved at lægge Kurver for hver 5 Fod, Terrainet stiger. Ujævnheder paa mindre end 5 Fod blive derfor ikke markerede, og kun hvor Kurverne falde nogenlunde regelmæssigt og tæt paa hinanden , give de et Billede af Terrainet. Paa fladt, lidt ujævnt Terrain, give Kurverne derfor intet Billede af Terrainforholdene, om end de selvfølgelig afgive ypperlige Støttepunkter til deres Bestemmelse. I couperet Terrain derimod, hvor Kurverne komme tættere paa hinanden, give de et godt Billede af Højdeforholdene, og da Klitterrainet jo er meget couperet, er der ingen Tvivl om, at det Billede, disse Kort give deraf, er paalideligt og godt. Hvilket Indtryk faar man da ved at betragte Klitterrainet paa Generalstabens Maalebordsblade? Ja, begynder man som jeg sine Studier ved Skagen, bliver man strax opmærksom paa de af An- dresen og Bang omtalte Rimraer, der gaa omtrent i V. — 0., altsaa i Retning af de fremherskende Vinde, saaledes som f. Ex. den store Engklit, der gaar fra Kannestederne og til Tranestederne, saa smukt viser det. Fig. 1 ^). Men samtidig fremstiller sig rigtignok ogsaa Spørgsmaalet : Hvorledes dannes en saadan Klit, hvis Længde- retning ligger i Vindretningen; thi det er klai't, at den kan ikke være opstaaet ved, at Sandet, hvergang det blæser, af Vinden uaf- brudt føres fra Vindsiden over paa Læsiden, saaledes som det jo i Almindelighed fremstilles, at Klitten bevæger sig; thi derved kunde ^) Figurerne ere formindskede efter Maalebordsbladeue. Maalestokkeu omtrent: 1 : 110,000. der vel dannes eu Vold, der gik lodret paa Yindretniugeri, men ikke en Vold, der gik parallel med den. Hverken ved Studier paa Stedet eller ved Studiet af Kortet kunde jeg løse dette Spørgsmaal, og først efter at have studeret Fig. 1. Parti af Slca£rens Grcu. Kortene over hele Klitterrainet langs Jyllands Vestkyst, tror jeg at være kommen til en sandsynlig Løsning af Spørgsmaalet. Hvorledes ser nemlig en vandrende Klit egentlig ud? Ja, ser man i)aa Figurerne 2, 3 og 4, der henlioldsvis fremstille Partier af Klitten mellem Bulbjerg og Svinkløveu, mellem Hanstholm og Vorupør, og endelig ved Blaavandshuk, ser man formentlig klart, navnlig paa det første af dem, at en saadan Klit har Form omtrent af en Parabel, og at deii vandrer ved at vælte sit Midterparti i Vind- retningen, medens Siderne holdes tilbage af Bevoxniugen og derved danne Rimmer, der ligeledes ligge i Vindretningen. En Kimme er altsaa oprindelig ikke en selvstændig Dannelse; men en Eest af en vandrende Klit, der naturligvis ved senere Saudtiu"-t kan voxe sis: Fig. 2. Kysten fra Bulbjerg til Svinkløveu. højere og større. Ser man nu tilbage til den ovennævnte Engklit paa Fig. 1, ja da ser man ogsaa let, at den kun er den sydlige Side af en stor vandrende Klit, hvis nordlige Side vel er noget mindre udpræget, men dog let at iagttage, og hvis forreste Parti er blæst ud i Kattegattet. Ser man nærmere paa disse Parabelklitter, er der tiere For- hold, der falde i Ojnene, for det Første deres fremherskende Ptet- ning. Ved Blaavandshuk er denne V.— 0., ved Hanstholm henimod N.V. — S. 0. og det samme er Tilfældet ved Svinkloven; ude paa 8 Greuen derimod bliver Retningen igjeu V. — '0. og længst ude snarest S.V. — N. O., medens Kysten paa disse Steder gaar henholds- vis i N. O. , V. — Ö. og igjen i N. O. , saa det er klart, at Kysteiis Ketning ingen" nævneværdig Indflydelse har paa Vandreklilternes Itotuing. Denne er altsaa ene afhængig af Vinden. 4f Fig. 3. Kysten fra Klitmoller til Vorui)or. I Anledning af min Forespørgsel paa Meteorologisk Institut om, hvilke Vindretninger der vare stormende paa Vestkysten, havde Hr. Underbestyrer Wil laume Jantzen den Forekommenhed at lade sammenstille følgende Tabel: Hyppigheden af Storme (Styrke 10—12) i Procent af hele Antallet^] N. N.O. 0. S.O. S. S.V. V. N.V. Horns Kev Fyrskib . . . Hanstholm . Skagen G 2 6 7 9 7 11 9 6 7 7 5 8 15 2 10 10 29 ■ 8 10 9 32 27 25 23 18 36 31 Trindelen Fyrskib . . . 25 Fig. 4. Kysten ved Blaavandshuk. Heraf fremgaar det, at de vestlige Storme ved Horns Rev ere de fremherskende, hvad der godt forklarer, at Klitternes Eetning 1) For „Horns Rev", Hanstholm og Skagen er det Middeltallet af 13 Aar, 1880—92; for „Trindelen" er det et üliddeltal af 30 Aar, 1861—90. 10 ved Blaavaudshuk or V. — i). Ved Haustholm komme de fleste Storme fra N.V., hvilket ogsaa passer godt med Klitternes Retning dér. Ved Skagen derimod synes Forholdet ikke at passe slet saa godt, thi ogsaa her komme de fleste Storme fra N.V., medens Klit- ternes Retning, som nævnt, gaa i V. — 0. eller endog i 0. t. N.; dog ses det, at S.- og S.V. -Storme ere her mere fremtrædende end ved Hanstholm, hvad der vel kan have bidraget til, at Klitterne have den angivne Retning. Endnu er der et Forhold, som fortjener at omtales, og det er, at det synes, som om der er nogen. Forskjel i Havklitternes og de indenfor liggende Landklitters Retning. Saaledes gaar paa: Hav- klitten i Maalebordsbladeae mrk. ^j : Land- klitten i Kystens omtrentlige Retning'. 2Z. — V.— 0. N. t. V. 3Z. Fra Fanø 0. 20° S. 11 „ 5 0. til — 5) N. t. 0. 5 AA. Fil Sø. -- 0. 3° S. » 6 0. 0. 15° S.? Y.— 0. 11 7 0. ' Fra Fil So til 0. 15° S. 0. 15° S. N. t. 0. 8 0. j Nyminde Gab. 0.20° S. V .-0., 0.1 0'' S. N. 24 Z. — 0. 17° S. N. X. 24 Æ. 0. 25° S. 0. 20° S. 11 25 Y. — 0. 15° S. N.O. 25 Z. 25 Æ. 26 y. 26 Z. Fra Flade Sø til Haustholm. 0. 32° S. 0. 28° S. 0. 30° S. 0. 11° S. 11 51 •.1 11 27 Y. 0. 28° S. — 11 27 X. — 0. 12° S. 11 28 X. — — 11 1) For at kuune betegne det enkelte xMaalebordsblad mellem de 6^700 Blade over Jylland, ore de horizontale Rækker betegnede med Tal, de vertikale Rækker med Bogstaver. 11 Maalebordsbladene mrk. : Hav- klitten i Land- klitton i Kystens omtrentlige Ketning. 28 V. , 0.22° S. 0. 22° S. Y.— 0. 27 U. — 0. 12° S. 15 28 U. 0. 25° s. 0.16° S.? 0. X. 0. 28 T. — 0. 20° S. X. 0. 28 S. 28 E. 28 Q. 28 P. Fra Hanstholm til Blokhusene. — 0. 20° S. 0. 13° S. 0. 20° S. 0. 12° S. 0. s. 0. 0. 0. t. X. X. 0. t. 0. 28 0. — 0. 13° S. X. 0. 29 0. — 0.11° S. 29 N. — » Î) 30 N. ■' — 0. 13° S. X. 0. t. X. 32 L. — 0. X. X. 0. 38 K. — v> X. 0. 33 L. 34 K. Fra Lønstrup til Z 11 1) X. X. 0. 35 K. 35 J. Ilt Eaabjerg. — 51 X. 0. Y.— 0. 35 1. — „ ,, 35 H. — 11 X. 0. t. 0. 35 G. — 0. 2° X. 11 35 F. Fra Eaabjerg — 0. 10° X. 11 36 F. til 0.5° X. 0. 13° X. X. 0. 36 E. Skagen. — 0. 16° X. :) 36 E. — 0. 10° X. 75 Som det ses af ovenstaaende Tabel, hvis Angivelser selvfølgelig kun ere omtrentlige og tildels beror paa Skjøn, er der flere Steder en ikke ubetydelig Forskjel paa Eetningen af Hav- og Landklitterue, navnlig have Havklitterue en mere sydlig Eetning end Landklitterne, men hvorpaa dette beror, tør jeg ikke udtale nogen Formodning om; dog kan det næppe bero paa en Tilfældighed, da en saadan For- 12 skjel ses hele Kysten igjenncm. I det Hele taget forekommer det mig, at Studiet af Vandreklitterne ikke er uden Betydning i meteoro- logisk Henseende; thi deres skarpt udprægede Retninger bære Vidne om, at de stormende Vindretninger, og det maa jo navnlig være dem, der have bestemt Klitternes Eetning, igjennem lange Tidsrum have været uforandrede; thi selv om hver enkelt Klitparabel skulde være Resultatet af en enkelt Stormperiode, saa kunne de dog ikke være dannede alle sammen paa en Gang. Endnu i én Henseende yde Generalstabens Maalebordsblade ^) med deres 5 Fods Kurver en vigtig -Hjælp til Studiet af Klitternes Vandrings- og Dannelsesmaade, idet det nemlig ved dem er muligt at bedømme, hvorledes Klittens Forhold er til den Jordbund, den vandrer hen over. I Almindelighed er man vist tilbøjelig til at antage, at selv om Mægtigheden af Flyvesandet indenfor Klit- terraiuet er højst forskjellig, saa ligger der dog et Lag Sand over- alt, og at Flyvesandet altsaa, selv hvor dets Mægtighed er mindst, bidrager til at højne det Terrain, hvorover det vandrer. Dette er imidlertid næppe Tilfældet, og som oftest kan man vistnok sige, at i Klitterrainet er der ikke stort mere Flyvesand end det, der er samlet i Klitter; ja flere Steder kan det endog ligefrem bevises, at Klitten, ved at gaa hen over en sandet Egn, har taget noget med sig af Underlaget. Bedækker Flyvesandet nemlig almindelige Planter, gaa de ud og Mulden svinder eftorhaanden bort, hvoraf Følgen bliver, at hvis Underlaget er Sand, kan dette komme i Flugt tilligemed det dækkende Flvvesand. Deraf kan man forklare sig M Med hvilken overordentlig Omhu Korrekturen af disse Kort er læst, lik jeg et godt Bevis for ved mine Studier over do orografisko For- horhold i Vendsyssel; thi for at opima et Overblik over Hojdeforholdouo trak jeg Kurvediffereuternc op med kulørte Blyanter, sa;iledes at en Eækko Farver, der fulgte paa hinanden i en bestemt Orden, kom igjen i visse bestemte Mellemrum. Derved gik jeg ud fra do enkelte Kotetal; o;,^ var blot en enkelt af disse urigtig, vilde det bringe Uorden i Farverækken, hvad der strax maatte blive opdaget. Uagtet jeg paa denne Maade har gjennemgaaet over 80 Kort og derved maa have benyttet mange hundrede Kotetal, saa bar jeg dog kun fundet to, der vare urigtige. 13 Klittens forskjellige Modtagelighed for Plantevæxt. eftersom det i og for sig ufrugtbare Strandsand paa sin Vandring har kunnet faa Lejlighed til at optage fremmede Bestanddele eller ikke. Undersøger man nu Kurvernes Forløb i Klitterrainet, finder man ogsaa, at de kun følge Terrainstiguingen i Almindelighed, men næsten slet ikke blive paavirkede af en Klit, enten saa denne er gaaet paa tværs eller paa langs ad dem. Er en af de oveunævnte „Parabelklitter" saaledes gaaet i Eetning af Terrainets almindelige Stigning, er Højden den samme inden i Parabelen som paa Siderne af den, og er Klitten gaaet paa tværs af Terrainstiguingen, gaa Kurverne paa langs igjennem den og parallel med deus Sider. Til Slutning kan anføres et Exempel paa, hvor meget en Klit kan tage med sig af Underlaget, naar den er gaaet over et sandet Sted. Under mit Ophold ved Kannestederne S. for Skagen vilde jeg gjerne se de uf A. P. Gaardboe i Saml. til Jydsk Historie og Topografi III p. 41 omtalte „Brøndsteder", men kunde efter de opgivne Anvisninger ikke finde dem, idet jeg nemlig gik ud fra, at et „Brøndsted" maatte være et Hul. Dette viste sig imidlertid at være en Fejltagelse, thi da jeg fik en Vejviser med, gjorde han mig opmærksom paa, at de vare enten runde eller firkantede Sam- linger af Sten og Jord, der stode helt oven paa Sandet. Klitten havde nemlig, da den forlod Stedet, taget saa meget af det under- liggende Sand med sig, som Brøndene vare dybe, vel en 4 til 6 Fod omtrent. Stensamlingerne vare runde eller firkantede, efter som der havde været nedsat en Tønde eller en firkantet Kasse. Efter Foredraget gjorde Hr. Direktør A. Clement mig op- mærksom paa, at der i L apparents Traité de Géologie odje Ud- gave 1893 pag. 140 stod følgende om Vandreklitterue : „Enfin la forme de dunes en marche doit être généralement celle d'un crois- sant tournant sa convexité vers le vent; car les particules sableuses, ayant moins de hauteur à franchir sur les bords de la dune qu'en 14 son centre, cheminent plus vite à droite et à gauche. ' La crête doit donc se courber en projectant deux pointes vers l'intérieur. Cette forme en croissant a été bien constatée par tous les voya- geurs qui ont" parcouru le Sahara et les déserts américains". Her- efter skulle altsaa Vandreklitterne være halmaanedanuede og vende den konvexe Side mod Vinden, altsaa det modsatte Eesultat af det, jeg er kommen til. Saavidt jeg af Litteraturen ^) har kunnet se, er denne Angivelse enten baseret paa en llisforstaaelse eller paa et Fænomen, der imidlertid ikke har noget med en Vandreklit at gjøre, nemlig det, at der i Læ af Enderne af en større Klitbakke kan lægge sig et Par mindre Sandrygge. Det gode Kjendskab, vi har til Eetningen af de fremherskende Storme paa Vestkysten af Jylland, og Generalstabens Korts Nøjagtighed, afvise absolut den Formodning, at en halvmaanedannet eller parabeldannet Klit skulde kunne vandre med den lukkede Ende vendt mod Vinden. ^) F. Ex. Jobannes Walther: Die Denudation in der Wüste und ihre geologische Bedeutmig, i Abhandlungen d. Math.-Ph^'s. Classe, d. Konigl. Sachsischen Gesellschaft d. Wissenschaften. Leipzig 1891. Bd. 16. 15 Fuglene ved de danske Fyr i 1893. Ilte Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge, Med et Kort. I 1893 indsendtes fra 36 af de danske Fyr til Zoologisk Musenra 780 Fugle af 56 Arter, faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet langt over 1600 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavatids Huk, A. Lorentzen, Fyrmester (Sendinger fra 4 jSFætter); Vyl Fyr- skib, X. Kromann, Fører (fra 3 Nætter); Horns Rev Fyrskib, S. Severinsen, Fører (19); Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyr- mester (1); Tliyboron Fyrskib, J. Nielsen, Tilsynsførende (1); Lodbjerg, J. Alb rich tseu, Fyrmester (8); Hirtshals. H. Hin- richsen, Fyrmester (2); Skagen, M.G.Poulsen, Fyrmester (5); Hirtsholm, AV. Schultz, Fyrmester (2); Nordre Ron, E. Øster- berg, Fyrmester (8); Læso Trindel Fyrskib, J. Poulsen, Fører (8); Læso Rende Fyrskib, L. Lauritzen, Fører (17); Kobber- grundens Fyrskib, C. Knudsen, Fører (8); Anholts Knob Fyr- skib, J. C. Jeppesen, Forer (2); Anholt, F. Kellermann, Fyrmester (3); Hesselø, G. Saxtorph, Fyrmester (4); Spots- bjerg, N. C. Rasmussen, Tilsynsførende (1); Schultz s Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (14); Fornæs, A. Kruse, Fyr- mester (1); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (14); Thuno, Pastor Rosener o ne Benzon, Tilsynsførende (1); Sejro, K. J. 16 (1893.) Agerskov, Fyrmester (1); Vestborg, H. A. Espersen, Fyr- mester (1); kronborg, Oberstlieut. P. H. Gjørup, Tilsyns- førende (2); Drogdeui Fyrskib, K. G om me sen, Fører (3); Refs- næs, P. C. "Jensen, Fyrmester (3); Romso, F. Andersen, Tilsynsførende (1); Sprogø, L. Buch, Tilsynsførende (2); Trane- kjær, J. Larsen, Tilsynsførende (1); Æbelø, S. Thorsen, Fyrmester (4); Skjoldnæs, J. Beldring, Fyrmester (11); Chri- stiansø, O. C. F. Christensen, Tilsynsførende (2); Hammers- hus, H. G. Beldring, Fyrmester (2); Møen, C. T haar up, Tilsynsførende (1); Gjedser, Chr.. L indgå ard, Fyrmester (7) ; Gjedser Rev Fyrskib, H. G ommes en. Fører (15). De Fugle, der indkom, vare: 1. Anas iJ^nelops 1. 2. Anas hosens 1. 3. Fuligula inarila 1. 4. Fuligula ci'istata 1. 5. Oedernia nigra 4. 6. Pagonessa glacialis 3. 7. Mergus serrator 1. 8. Procellaria pelagica 2. 9. Rallus aqvaticus 1. 10. Fulica atra 1. 11. Hæmatopus ostreologus 1. 12. Tringa minuta 2. 13. IVinga alpina 1. 14. Limnocryptes gallinula 20. (25 faldne.) 15. GaUinago scolopacina 1. IG. Scolopax rusticula 4. (5 faldne.) 17. Fhalacrocorax carlo 1. 18. Sula bassana 1. 19. Otus brac/ii/otus 1. 20. Otus vulgaris 1. 21. Hit undo rustica 1. 22. Hirundo urhica 1. 17 (1893.) 23. Alauda ai^vensis 119. (Langt over 250 faldne.) 24. Sturmis vulgaris 43. (31indst 82 faldne.) 25. Trocjlodytes parvulus 1. 26. Sylvia curruca 1. 27. Sylvia cinerea 17. 28. Si/lvia atricapilla 8. (11 faldne.) 29. Sylvia hortensis 3. (5 faldne.) 80. Locustella nævia 1. 31. Acî'ocephalus phragmitis 2. 32. Acrocephalus arundinaceus 1. 33. Pltyllopseustes trochilus 25. 34. Phyllopseustes ruf us 6. (7 faldne.) 35. Regulus cristatus 9. 36. Anthus pratensis 1. 37. Anthus obscurus 3. 38. Anthus arboreus 1. 39. Motacilla alba 1. 40. Turdus iliacus 24. (Mindst 40 faldne.) 41. lurdus musicus 197. (Over 700 faldne.) 42. Tur dus viscivorus 1. 43. Turdus pilaris 11. 44. Turdus torqvatus 2. _. 45. Turdus merida_^^. 46. Saxicola oenanthe 17. (^-faldne.) 47. Praticola rubetra 3, 48. Euticilla phoenicura 63. (77 faldne.) 49. Erithacus rubecula 112.. (186 faldne.) 50. Cyanecida suecica 3. 51. Muscicapa atricapilla 7. 52. Fringilla coelebs 9. 53. Fringilla montifringilla 12. (34 faldne.) 54. Cannabina linaria 1. 55. Ember iza schoeniclus 12. (14 faldne.) 56. Emberiza nivalis 7. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1894. 2 18 (1893.) Af de indsendte Arter vare følgende 6 ikke faldne ved Fyrene i de syv foregaaende Aar. Phalacrocorax carho. Hirundo rustlca. Otus "brachyotus. Locustella nævia. Otus vulgaris. Cannahina linaria. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste otte Aar, er dermed naaet op til 125. Aaret begyndte med streng Vinter, der holdt længe ved; Isen i Øresund løsnedes ikke førend i Begyndelsen af Marts, og paa Smaasøerne ved Kjøbenhavn smeltede den ikke før midt i Marts. De tidligste Trækfugle lod sig dog ikke meget hindre. Baade i Januar og tidlig i Februar viste Lærker og Stære {Ålauda arvensis (^ Sturnus vulgaris) sig ved Fyrene, saa snart Frosten aftog, og det tegnede til at blive, eller det blev lidt Tøvejr. Ved Kjøben- havn*) sang den første Stær den 23de Februar om Morgenen i 11° Kulde. Men det varede forholdsvis længe, inden Lærker og Stære vare komne i deres fulde Tal; Stærene vare ikke fuldtallige førend henimod Slutningen af Marts. De Trækfugle, der pleje at vandre i 3Iarts og først i April, havde ingen større Vanskeligheder at kæmpe med og viste sig om- trent til sædvanlig Tid. Ved Kjøbenhavn trak Alliker og Eaager {Corvus monedida 4' C. frugilegus) i større Mængde den 6te Marts, samtidig med, at Isen i Sundet brød op. 12te Marts bleve de første Viber ( Vanellus cristatus) sete. 19de Marts iagttoges den første Engpiber {Anthus pratensis); fra Begyndelsen af April viste den sig i større Mængde, saaledes den 9de April om Morgenen trækkende mod N. O. og 0. ; 24de *) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn, til Samnioii- ligning med Oplysningerne fra Fyrene, ere efter mine egne Iagt- tagelser. 19 (1893.) April var (leu i usaxlvaulig stor Mængde paa Vandrested, ogsaa blev der set en Flok tlyveude mod N. O. Kl. 6,2ö Em.; igjon 26de April og 2den Maj bleve flere sete trækkende mod N. 0. om Aftenen. 30te Marts kom Hvid Vipstjert {Motacilla alba), og Hulduer (Columba oenas) trak. olto Marts blev Musevaagen {Buteo vulgar is) første Gang set trækkende; enkelte vandrede igjen 1ste April, flere 3dje April. 1ste April blev en Glente {Milvus ictinus) set paa Vandring; Fuglekongen {Regulus cristatus) viste sig paa Vandrested; adskillige Sangdrosler {Turdus musicus) vare komne. Igjen 2den April van- drede Glenten. 8de April var Fuglekongen igjen paa Vandrested. Endnu 13de Maj var Sangdroslen paa Vandrested. 2den April blev den første Stenpikker (Saxicola oenanthe) set, igjen paa Vandrested 23de April. 9de April om Morgenen blev en Misteldrossel {Turdus viscivorus) set paa Vandring, flyvende op fra en Busk i et Markhegn, hvor den havde siddet og sunget, stigende tilvejrs og bort mod N. 0. Samme Dag bleve to Kvækere {Fringilla montifringilla) om Mor- genen sete trækkende mod N. 13de Maj var endnu en enkelt Kvæker paa Vandrested. 21de April kom den første Løvsanger {Phyllopseustes trochilus); 2ode blev igjen en enkelt hørt syngende; 24de hørtes to; 26de ligeledes tre; enkelte eller nogle faa iagttoges de følgende Dage; men først den 10de Maj kom en større Mængde; den Dag hørtes 13 synge paa en lille Strækning i og ved Kjøbenhavn; i den nærmeste Tid derefter var den almindelig paa Vandrested, særlig talrig Ilte, 13de, 14de og 15de Maj, derefter igjen aftagende; sidste Gang, endnu utvivlsomt paa Vandrested, hørtes den 2den Juni. — Som det gik med Løvsaugeren, gik det med de fleste andre smaa Sangere, der pleje at komme sidst i April. Skjøut Vejret her i Landet var meget mildt, varede det for de flestes Vedkommende usædvanlig længe, inden de kom, eller inden de bleve almindelige; de vare vist opholdte af uheldigt Vejr sydligere. 2* 20 (1893.) 22de April tiøj en Fiskeørn {Pandion liaLia'étus) over Kjøbeu- havn højt og lige mod N. 0. Kl. 3,50 Em. ; ligeledes én den 23de April Kl. 8,45 Fm. 2ode April trak 22 Traner {Grus cinerea) i P'lok mod N. 0. Kl. 10,15 Fm. 24de April, efter en Nat med klart Maaueskin, kom Forstue- svale, Munk, Gransanger, Skovpiber, Bynkefugl, Eødstjert, Broget Fluesnapper (Hirundo rustica , Sylvia atricapilla , Phyllopseustes rufus, Anthus arhoreus , Praticola rubetra, Ruticilla phoenicura, Muscicapa atricapilla), de fleste af- Arterne kun enkeltvis. Skov- piberen derimod i Mængde; blandt andet fløj 10 Skovpibere i Flok mod N. Kl. 7 Em. Forstuesvalen blev ikke almindelig førend efter 20de Maj, Bynkefuglen efter 10de Maj. Rødstjerten koiu særlig talrig den 10de Maj ; sidste Gang blev den set paa Vandrested 2ode Maj. Broget Fluesnapper var talrigst 2den og 10de Maj og blev sidst set paa Vandrested den 22de. 26de April kom Gul Vipstjert {Motacilla flava). 28de April blev Vindrossel {Turdus iliacus) set sidste Gang. 10de Maj vare enkelte Sivsangere {Acrocephalus phragmitis) komne, og tre Hortulaner (Emberiza hortulana) bleve sete paa Gjennemrejsen. Flere Sivsangere kom den 12te. 10de Maj blev ogsaa Eødkjælken {Erithacus rubecida) set sidste Gang paa Vandre- sted; enkelte havde overvintret; i Slutningen af Marts begyndte Trækket, der varede April igjennem: Hest var her i Slutningen af April. Ilte Maj var her Gjerdesanger, Tornsanger, Grøn Løvsanger og Nattergal {Sylvia curruca, S. cinerea, Phyllopseustes sibilatrix, Luscinia p/iilomela). Torusangeren var særlig talrig paa Vandring den 14de Maj. Den Grønne Løvsauger var endnu paa Vandrested 24de Maj. 12te Maj kom Graa Fluesnapper {Muscicapa grisola). 13de Maj kom Engsuarre, Digesvale, Bysvale og Havesanger {Crex pratoisis, Hirundo riparia^ H. urbica, Sylvia hortensis), og Gjerdesmutten {Troglodytes parvulus) blev sidste Gang set paa 21 (1393.) Vandrested , usædvanlig sent. Bvsvalen syntes først at blive mere almindelig mod Midten af Juni, men kom ikke i den sædvanlige Mængde. 14de Maj blev Mudderkliren (Actitis ki/poleuca) set paa Vandre- sted, og Gulbugen {Hypolais iderina) kom. 15de Maj kom Mursvale og Rørsanger {Cypselus apus, Acro- cephalus arundinaceus). 22de Maj var Rørsangeren særlig talrig paa Vandrested. Beg3'ndelsen af Efteraars-Trækket mærkedes 5te August; om Aftenen i næsten klart og stille Vejr hørtes Mudderklire trækkende over Kjøbenhavn Kl. 9,15 og Ryle {Tringa alpina) Kl. 10,10. Ilte, 12te og lode August var Nattergalen paa Vandrested. 14de August kom Løvsangeren paa Vandrested og viste sig derefter næsten stadig indtil 12te September, igjen 24de, 25de og 26de. 17de August var Tornskaden (Lanius collyrio) paa Vandrested. 18do August kom Broget Fluesnapper igjen paa Vandrested og blev derefter set temmelig stadig indtil Ilte September. 19de August kom Rødstjerten paa Vandrested og viste sig der- efter stadig indtil 29de September, igjen 3dje og 4de Oktober; tal- rigst var den fra Begyndelsen af September til omkring den 20de. 20de August var Gulbugen paa Vandrested; senere blev den ikke set. 21de August var en Gjøg {t'uculus canorus) paa Vandrested, og omtrent 14 Mursvaler bleve sete trækkende mod S. S.V. , højt og lige Kl. 7,30 Aften. Fra Kjøbenhavn vare ellers de fleste Mur- svaler forsvundne efter 16de August. 25de August fløj igjen 14 Mursvaler S. V. Kl. 7 Fm. Enkelte bleve sete senere , den sidste 6te September. 30te August blev den sidste Havesauger set. 2den September var Rørsangeren endnu ved et Ynglested, gamle med Unger. 3dje September var Skovpiberen paa Vandring, ligeledes den 10de. 22 (1893.) 4de September kom Kødkjælken paa Vaudrested, og den viste sig- derefter meget stadig paa Yaiidring indtil henimod Slutningen af Oktober; enkelte overvintrede. 6te September blev Gul Vipstjert set sidste Gang. 10de September trak adskillige Musevaager. en enkelt Spurve- høg {Accipiter nisus) og ikke faa Engpibere, og Gjerdesangeren blev set sidste Gang. Ilte, 15de og 18de vare Engpibere igjen paa Vandring, ligeledes adskillige 26de og 27de og enkelte den 29de, mange den 1ste Oktober, igjen færre den odje, 7de, 8de, Ilte og 15de. 22de September kom Gjerdesmutten paa Vaudrested; 25de September ligeledes Sangdroslen, som derefter jevulig viste sig, sidste Gang 17de Oktober. Ved Kjøbenbavn mærkedes ikke særlig den stærke Indstrømning af Drosler og mange andre Fugle, der viste sig ved Fyrene midt i Oktober. 26de September kom Munk og Fuglekonge paa Vandrested, og Bogfinker {Fringilla coelebs) trak. Den sidste Munk blev set 2den Oktober. Fuglekongen viste sig temmelig stadig vandrende indtil 7de November. 27de September blev Graa Fluesnapper set for sidste Gang; den havde ellers ikke været set siden 3dje September. 1ste Oktober trak Lærke og Hedelærke {Alauda arborea), og de sidste Digesvaler og Bjsvaler bleve sete. Omtrent fra Midten af September havde de fleste Bysvaler været borte. Lærker bleve kun faa Gange senere sete trækkende; sidst i Oktober var her endnu mange. 2den Oktober kom Kvæker. 9de Oktober blev den sidste Hvide Vipstjert set. 14de Oktober var Vindroslen paa Vandring. 3dje November blev den sidste Forstuesvale set, usædvanlig sent; den var ellers ikke set siden 22de Oktober, og de fleste vare dragne bort i Begyndelsen af Oktober. 6te November blev Stæren set sidste Gang: de fleste forlod Landet mod Slutningen af Oktober. 23 (1893.) Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 1. Anas penelops. Pibeand. Oktober: 17de Skagen 1. 2. Anas boscas. Stokand. Marts: 1.5de Skagen 1 Ç. 3. Fuligula marila. Bjergand. December: 8de Gjedser 1 $. 4. Fuligula cristaia. Troldand. Januar: 2-4de Lodbjerg 1 $. 5. Oedemia nigra. Sortaud. November: 7de Kobbergrunden 1 Ç. 15de Kobbergrunden 2 {S, Ç). 18de Hirtsholm 1 ?. 6. Pagonessa glacialis. Havlit. Marts: 20de Gjedser Rev 1 $. November: lode Gjedser Rev 2 0. 7. Mergus serralor. Toppet Skallesluger. Januar: lode Læsø Trindel 1 $. 8. Procellaria pelagica. Stormsvale. November: 15de Horns Rev 2. 9. Rallus aqvaticus. Vandrixe. November: 21de Nordre Røn 1. 10. Fulica afra. Blishøne. November: 13de Gjedser Rev 1. 11. Hæmafopus ostreolugus. Strandskade. September: 14de Lodbjerg 1. 12. Tringa minuta. Dvergryle. September: 21de Skjoldnæs 1. Oktober: 9de Kobbergrunden 1. 24 (1893.) 13. Tringa alpina. Kyle. August: 20de Lodbjerg 1. 14. Limnocryples galUnula. Eukelt Bekkasin. September: 19de Lodbjerg 1, Læsø Rende 1, Kobber- grunden 1. 21de Anholt 1 (6 faldt)*). Oktober: 10de Lodbjerg 1, Skagen 2. 12te Læsø Rende 2. 15de Horns Rev 1. 16de Bovbjerg 1. 17de Hirtshals 6, Skagen 2, Kobbergrunden 1. 15. Gallinago scolopacina. Horsegjøg. September: 20de Læsø Rende 1. 16. Scolopax rusticula. Skovsneppe. Oktober: 16de Bovbjerg 1, Drogden 1, Gjedser Rev 2. (17de Hirtshals 1.) 17. Phalacrocorax carbo. Skarv. Januar: 16de Hesselø 1. 18. Sula bassana. Sule. Januar: 28de (?) Skagen 1 ad. 19. Otus brachyotus. Mose-Hornugle. Oktober: 16de Hesselø 1. 20. Otus vulgaris. Skov-Hornugle. Oktober: 16de Hesselø 1. 21. Hirundo rustica. Forstuesvale. Maj: 16de Horns Rev 1. 22. Hirundo urbica. Bysvale. September: 10de Drogden 1 jun. Tallet paa de faldne Fuyle or vedføjet efter Fyrmestreues Oplysninger, naar det or et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær (tildels Sangdrossel) ere ogsaa opførte efter Fyrmestrenes Op- givelser, selv om intet har været indsendt, dog kun i: ( ). 25 (1893.) 23. Alauda arvensis. Lærke. Januar: 24cle Vyl 1, Horns Rev 1. 25de Vyl 8. Februar; 10de Horns Rev 1. 15de Vyl 5, Horns Rev 2, Hesselø 1. 16de Horns Rev 1. 17de Æbelø 1. 18de Hjelm 1. 20de Horns Rev 2. 21de Horns Rev 23. 22de Horns Rev 5. Marts: 13de Læsø Trindel 1 (8 faldt). 20de Læsø Rende 1, Scbultz's Grund 1. 22de Scbultz's Grund 2. Oktober: (3dje Vyl 20.) 4de Blaavands Huk 2 (6 faldt), Horns Rev 5 (20 faldt). (8de Sejrø 2.) 9de Hirtshals 1, An- holt 1, Scbultz's Grund 1. 10de Læsø Rende 2, Kobbergrunden 3 (32 faldt), (Anholt 29), Scbultz's Grund 1, Fornæs 1, Refsnæs 1. Ilte Læsø Trindel 1 (med to hvide Haanddækfjer i venstre Vinge). 12te Scbultz's Grund 1, Gjedser Rev 1. 14de Horns Rev 1. 15de Christiansø 1, Hammershus 1. 16de Blaavands Huk 3, Vyl 5, Horns Rev 8 (105 faldt), Bovbjerg 1 (13 faldt), (Hesselø 10), Hjelm 2, Kronborg 1, Refsnæs 4, Sprogø 4, Skjolduæs 1, Møen 1, Gjedser Rev 5. 17de Skagen 2, Læsø Rende 1. 24. S turnus vulgaris. Stær. Februar: 15de Blaavands Huk 1. 16de Vyl 1. Marts: 10de (Vestborg 2), Æbelø 1 (4 faldne), Skjold- næs 3. 12te Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1, Hjelm 1, (Vest- borg 4), Sprogø 2, Gjedser 1. 13de Skjoldnæs 8. 14de Thunø 1. 15de Skagen 3. 16de Hjelm 1, Gjedser 1. April: 3dje Gjedser Rev 2. 16de Skjoldnæs 1. Oktober: (5te Blaavands Huk 1.) 10de Kobbergrunden 1, (Anholt 1). 15de Scbultz's Grund 1. 16de Blaavands Huk 1, Horns Rev 4 (30 faldt), Bovbjerg 1, (Sejrø 2), Refsnæs 3. 17de Skagen 1. 22de Christiansø 1. November: 15de Horns Rev 1. 25. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. Oktober: 16de Møen 1. 26. Sylvia curruca. Gjerdesanger. Oktober: 6te Gjedser 1. 26 (1893.) 27. Sylvia cinerea. Torusauger. Maj: lode Hesselø 2, Hjelm 2, Sejrø 12. September: 21de Skagen 1. 28. Sylvia atricapilla. Munk. Oktober: 9de Nordre Køn 1, Anholt 1 ^ (4 faldt). 10de Skagen 1 $, Kobbergrunden 2, Fornæs 1 $. 15de Hammershus 2 $. 29. Sylvia hortensis. Havesanger. Maj: lode Eefsnæs 1. Oktober: 9de Anholt 1 (3 faldt). 10de Eefsnæs 1. 30. Locustella nævia. Græshoppesanger. Oktober: 10de Lodbjerg 1. Den er vist ung. Den frem- herskende Farvetone er olivenbrun; Pletterne paa Brystet ere tal- rige. Kjønnet kunde ikke sees. — Det er første Gang, Arten er eftervist indenfor Danmarks nuværende Græudser. Landet ligger Nord for dens sædvanlige Udbredningskreds. Men i det sydligste Norge har den vist sig i 1883 og de følgende Aar, og den synes at have bosat sig dér (Collett: Nyt Mag. f. Naturv., Bd. XXXV, 1894; p. 16). Det er sikkert en Trækfugl fra Norge, der er strandet paa Jyllands Nordvest-Kyst. 31. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: lode Sejrø 1. September: 17de Skjoldnæs 1. 32. Acrocephalus ariindinaceus. Eørsanger. August: 17de Skjolduæs 1. 33. Phyllopseiistes trochilus. Løvsanger. Maj: 13de Hesselø 2, Schultz's Grund 2, Hjelm 1, Sejrø 9, Vestborg 1, Eefsnæs 2. September: 21de Skagen 7, Nordre Eøn 1. 34. Phyllopseustes rufus. Gransauger. Oktober: 8de Schultz's Grund 1. 9de Hirtshals 1, An- holt 1 (2 faldt). 10de Eefsnæs 1. 15de Læsø Eende 1. IGde Sprogø 1. 27 (1893.) 35. Regulus cristatus. Fuglekonge. Oktober: odje Gjedser Kev 2 (S, $). 8de Gjedser Eev 2 {$, $). 9de Drogden 1 S- 15de Hammershus 1 $. 16de Hjelm 3 (1 (?, 2 ?). 36. Anthus pratensis- Kngpiber. Oktober: odje Gjedser Rev 1. 37. Athus obscnrus. Skjærpiber. Oktober: 14de Horns Rev 3. 38. Anthus arboreus. Skovpiber. Oktober: 6te Gjedser 1. 39. Motacilla alba. Hvid Vipstjert. Oktober: 2den Hjelm 1. 40. Turdus iliacus. Yindrossel. April: 16de Slgoldnæs 1. Oktober: 9de Kobbergrunden 1. 10de Schultz's Grund 1. 12te Læsø Rende 1, Hjelm 1. 14de Skjoldnæs 1. 15de Hjelm 2, Gjedser Rev 5. 16de Horns Rev 2 (18 faldt), Sprogø 1. 17de Skagen 1, Hjelm 1, Gjedser 2, Gjedser Rev 1. 21de Gjedser Rev 1. 22de Hjelm 1. December: 10de Horns Rev 1. 41. Turdus musicus. Sangdrossel. April: 14de Gjedser Rev 1. 16de Skjoldnæs 3, Gjedser 1. 20de Gjedser Rev 1. Maj: 6te Anholts Knob 1. September: 22de Lodbjerg 1. Oktober: 8de Nordre Røn 1, Schultz's Grund 2. 9de Lod- bjerg 2 (6 faldt), Hirtshals 1 (5 faldt). Nordre Røn 1, Læsø Trindel 1, Kobbergrunden 1, Schultz's Grund 4, Hjelm 5, Drogden 1. 10de Lodbjerg 1, Skagen 1 (19 faldt). Nordre Røn 1, Læsø Rende 1, Kobbergrunden 3 (10 faldt), (Anholt 254 Drosler), Spotsbjerg 2, (Hesselø omtrent 70 Drosler), Schultz's Grund 3, (Fornæs omtrent 100 Drosler), Hjelm 2, (Vestborg 10), Refsnæs 2, Æbelø 1. Ilte Lodbjerg 1, Nordre Røn 1, Læsø Trindel 1 (4 faldne). 12te Blaa- 28 (1893.) vands Huk 1. lode Kobbergrundeu 1, Skjolduæs 1. 14de Horns Kev 2, Schultz's Grund 4. 15de Læsø Trindel 1 (2 faldt), Læsø Rende 2, Kobbergrunden 1, Schultz's Grund 2, Hjelm o, Chri- stiansø 2, Hammershus 1 (20 dræbte), Gjedser Eev o. 16de Blaa- vands Huk 1, Bovbjerg 1 (15 faldne), Læsø Kende 1, Hjelm 1, Drogden 1 (5 faldne), Kefsnæs 3, Sprogø 6, Tranekjær 3, Æbelø 1, Gjedser 1, Gjedser Eev 91. 17de Skagen 1, Læsø Eende 1, Hjelm 1, Skjoldnæs 4, Gjedser 2, Gjedser Eev 6. 22de Hjelm 1. 42. Turdus mscivorus. Misteldrossel. April: 16de Skjoldnæs 1. 43. Turdus pilaris. Sjagger. Januar: 18de Horns Eev 3. Februar: 13de Horns Eev 1. 15de Blaavands Huk 1, Horns Eev 1. April: 16de Eomsø 1. Maj : 13de Sejrø 1. November: 4de Horns Eev 1. 5te Gjedser Eev 1. December: 24de Skjoldnæs 1. 44. Turdus torqvatus. Eiugdrossel. April: 16de Skjoldnæs 1. Oktober: 17de Skjoldnæs 1. 45. Turdus merula. Solsort. Februar: 17de Hjelm 1 S jun. Marts: 12te Læsø Eende 1 Ç. 13de Læsø Eende 1 Ç; Skjoldnæs 1 ^ jun. 16de Hirtsholm 1 $ vet. November: 4de Horns Eev 1 Ç. 46. Saxicola oenanthe. Stenpikker. Marts: oOte Horns Eev 1 $. Maj: 13de Hesselø 2 $, Schultz's Grund 3 (1 ^, 2 $), Sejrø 3 $, Vestborg 1 $, Eefsnæs 1 $. August: 14de Schultz's Grund 3. September: 20de Nordre Eøn 1. Oktober: 8de Schultz's Grund 1. i»do Anholt 1 (.4 faldt). 29 (1893.) 47. Praticola rubeira. Bynkefugl. Maj: 13de Hesselø 1 S, Schultz's Grund 1 3, Sejrø 1 Ç. 48. Ruticilla phoenicura. Rødstjert. Maj: 12te Anholts Knob 2$. 13de Hesselø 4 (2 ult:,'s Grutid; V. N. V. , laber Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafiigle om Fyret; 2 Lærker faldt paa Dækket, flere i Vandet. Refsnæs; V. N. V. , laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Lærker og Stære flagrede mod Ruderne hele Natten; ingen faldt. Alauda arvensis. Schultz's Grund 2. 25de Marts. Skagen; 0., flov Kuling, klart; en Finke ved Ruderne. 26de Marts. Skagen; stille. Regn og Sne; en Stær ved Fyret. 27de Marts. Horns Rev; S. 0., klart; 1 Bogfinke faldt; kun den ene set. Skagen; S. S.V., flov Kuling, diset; en Fuglekonge ved Fyrets Ruder. Fr'mgilla coelehs. Horns Rev 1. 30te Marts. Horns Rev; S.V., skyet; 1 Stenpikker faldt; ikke andre Fugle sete. Saxkola oenanthe 1. 1ste April. Gjedser Rev; stille, klart; 1 Bogfinke faldt. Fring'dla coelehs 1. odje April. Gjedser Hev; stille klart; 2 Stære faldt. Sturnus vulgaris 2. 8de April. Schultz's Grund; en Bogfinke fandtes død paa Dækket. Fringilla coelehs 1. 14de April. Gjedser Rev; V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Sang- drossel faldt; kun den ene blev set. Tur dus musicus 1. 38 (1893.) 16de April. Romso; N. Y., torebet Merssejlskuling, Eegntjkiiing; 1 Sjagger faldt Kl. 3 Morgen, Skjoldnæs; N. V., frisk Kuling, diset, Hegn; mange Fugle om Fyret om Natten; 7 fandtes døde om Morgenen. Gjedser; N. Y., Regnbyger; 1 Sangdrossel faldt. Gjedser Rev, stille, overtrukket; 1 Sangdrossel faldt. Sturnus vulgaris. Skjoldnæs 1. Turdus iliacus. Skjoldnæs 1. Turdus musicus. Skjoldnæs 3. Gjedser 1. Gjedser Rev 1. Turdus viscivorus. Skjoldnæs 1.- Turdus pilaris. Romsø 1. Turdus torqvatus. Skjoldnæs 1. 19de April. Skagen ; N. Y. , flov Kuling , Regn ; en Fuglekonge ved Fyret. 21de April. Schultz's Grund; Y. , laber Kuling, overtrukket; 1 Eødkjælk faldt. Hjelm; Y., laber Kuling, diset; I Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Hjelm 1. 6te Maj. Anholts Knob; N. 0., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 1 Sangdrossel faldt. Tur dus musicus 1. 12te Maj. Anholts Knob; Y. S.Y., laber Bramsejlskuling , overtrukket. Regn; en Del Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Ruticilla phoenicura 2. Muscicapa atricapilla 1. 13de Maj. Læ so Rende; Y., laber Bramsejlskuling, Regn; en Del Smaa- fugle sværmede om Fyret. Hesselo; Y. , flov Kuling, regndiset; fra Kl. 9 Aften (den 12te) til Daggry eu utallig Mængde Smaa- fugle flagrende mod Ruderne og kredsende om Fyret; 39 faldt (15 indsendte). Schultr/s Grund; S. Y. og Y. S. Y., laber Bram- 39 (1893.) sejlskuling-, overtrukket, Eegn; mange Smaafugle om Fyret; en Del faldt i Vandet, 8 paa Dækket. Hjelm] Y., Bramsejlskuling, Ecgu- tykning; 18 Fugle faldt. Sejro; V., Bramsejlskuling, skyet, Eegu- byger; 52 Smaafugle faldt. Vesihorg; S. V., Eegntykning; mange Smaafugle ved Fyrets Euder; flere døde (3 indsendte). Refsnæs; V. S.V., laber Bramsejlskuling, Tykning; mange Smaafugle sværmede om Fyret; 7 faldt. Æbelø; S.V., Eegn; i Løvsauger, 1 Eødstjert og 1 Broget Fluesnapper sete. Sylvia cinerea. Hesselø 2. Hjelm 2. Sejrø 12. Sylvia hortensis. Eefsnæs 1. Acrocephalus pkragmitis. Sejrø 1. Phyllopseustes trochilus. Hesselø 2. Schultz's Grund 2. Hjelm 1. Sejrø 9. Vestborg 1. Eefsnæs 2. Turdus pilaris. Sejrø 1. Saxicola oenanthe. Hesselø 2. Schultz's Grund 3. Sejrø 3. Vestborg 1. Eefsnæs 1. Praticola rubetra. Hesselø 1. Schultz's Grund 1. Sejrø 1. Ruticilla phoenicura. Hesselø 4; 18 faldt. Schultz's Grund 1. Hjelm 8. Sejrø 23. Vestborg 1. Eefsnæs 3. Cyanecula suecica. Hesselø 2. Schultz's Grund 1. Muscicapa atricapilla. Hesselø 2. Hjelm 2. Sejrø 2. 16de Maj. Horns Rev; 0., skyet; 1 Forstuesvale faldt. Hirundo rustica 1. 5te August. Hesselø; 0. til S. 0., frisk Kuling, Eegnbyger med Torden; efter Midnat fløj en Terne mod Enderne og faldt (ikke indsendt). Ilte August. Horns Rer; Ö. S. 0., skj'et; en Flok Eegnspover hørtes om Natten. 13de August. Bovbjerg; V., Bramsejlskuling, Tykning og Taage; en Del Smaafugle kredsede om Taarnet fra Midnat til Dag; mange Eegn- spover fløj skrigende om Fyret. 40 (1893.) 14cle August. Schultz' s Grund; N. V., Bramsejlskuling , overtrukket, diset; en Del Smaafugle om Fyret; 3 Stenpikkere faldt. Saxicola oejianthe o. 16 de August. Lodbjerg; V. N. V. , laber Kuling; mange Smaafugle; ingen faldne. Læsø Rende; V. N.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; 1 Rød- stjert faldt. Ruticilla phoe7iicura. Læsø Rende 1. 17de August., Skjoldnæs; N. V., frisk Kuling, graat; omtrent 12 Fugle ved Ruderne; 1 Rørsanger faldt. Acrocephalus arundinaceus 1. 20de August. Lodbjerg; V. S. V., Bramsejlskuling, stærk Dis; nogle faa Fugle ved Fyret; 1 Ryle faldt. Tringa alpina 1. 22de August. Læso Rende; V., Bramsejlskuling, skyet; en halv Time efter Solnedgang kom en Hjejle fra 0. og faldt udmattet ned paa Dækket; om Morgenen var den kommen til Kræfter igjeu; den sattes da i Frihed, og den fløj mod N. V. 24de August. Læso Rende; V., laber Bramsejlskuling, skyet; 1 Rødstjert faldt. Ruticilla i^hoenicura 1. 25de August. Læso Trindel; en Rødstjerte?) fløj ind i Fyrlygten gjennem en Ventil, slukkede en Lampe og fløj bort igjen. 7de September. Vyl; Y. S. V. , overtrukket. Regn; enkelte Lærker flagrede mod Fvret. 41 (1893.) 8de September. Læso Rende; V., Brarasejlskuling , overtrukket; 1 Rødstjert faldt. Rutlcilla plioenicura 1. 10de September. Drogden; N. V, , rebet Merssejlskuling, skyet; flere Smaafiigle om Fyret; enkelte faldt i Vandet; 1 Bysvale faldt paa Dækket. Hirundo urhica 1. Ilte September. Drogden; N. V. , laber Bramsejlskuling , skyet; flere Fugle om Fyret. 14de September. Lodbjerg; S.V., Storm og Regn, siden V., Storm og Dis; en Strandskade fandtes om Morgenen ude af Stand til at flyve. Hæmatopus ostreologus 1. 17de September. Skjoldnæs; V. N. V., frisk Kuling, skyet, diset; mange Smaa- fugle omkring Fyret; enkelte Stære sad udenfor Ruderne hele Natten; 1 Sivsanger faldt. Acrocephalus phragmitis 1. 19de September. Vyl; V. S.V., Regnbyger; en Del Smaafugle om Fyret. Lod- bjerg; S. V., Bramsejlskuling, tildels Regn; 1 Enkelt Bekkasin fandtes om Morgenen død; ellers ingen Fugle sete. Læsø Rende; S.V., Merssejlskuling, overtrukket. Regn; 1 Enkelt Bekkasin og 1 Rødstjert faldt Kl. 10 V2 Aften (den 18de). Kobber grunden; S. S.V., enrebet Merssejlskuling, Regn; 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes galUmda. Lodbjerg 1. Læsø Rende 1. Kobber- grunden 1. Ruticilla phoenicura. Læsø Rende 1, 20de September. Skagen; V. S.V., frisk Kuling, Regn; mange Rødstjerter ved Fyret mellem Kl. 10 og 12 ISFat. Nordre Ron; S., Merssejlskuling, 42 (1893.) Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Stenpikker faldt. Læso Rende; S.Y., enrebet Merssejlskuling, Eegnbyger; en Horsegjøg fløj mod Fyret Kl. 4 Morgen og faldt død paa Dækket. GaU'mago scolopacina. Læsø Ilende 1. Saxicola oenanthe. Nordre Eøn 1. 21de September. Skagen; stille, diset; en stor Mængde Smaafugle ved Fyret; 14 faldt. Nordre Ron; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Eegnbyger; en stor Mængde Smaafugle fløj om Taarnet; 1 Løv- sanger faldt. Læso Trindel; vestlig Kuling, overtrukket, Eegn; flere Smaafugle; 1 Eødstjert faldt. Læso Rende; S.V., laber Kuling, Eegn; omtrent 10 Eødstjerter fløj om Fyret; 1 faldt. Anholt; V., laber Kuling, overtrukket; 6 Enkelte Bekkasiner faldt. Skjoldnæs; KV. og N., flov Kuling, Eegn; enkelte Fugle fløj mod Fyret, og nogle Stære sad udenfor Enderne; 1 Dvergryle faldt. Hammershus; sydlig Vind, overtrukket; 2 Eødstjerter dræbtes; 1 Drossel set. Tringa minuta. Skjoldnæs 1. Limnocryptes gallinula. Anholt 1 ; 6 faldt. Sylvia cinerea. Skagen 1. Phyllopseustes trochilus. Skagen 7. Nordre Eøn 1. Ruticilla phoenicura. Skagen 6. Læsø Trindel 1. Læsø Eende 1. Hammershus 2. 22de September. Lodbjerg; Vinden omløbende fra S. til 0., Bramsejlskuling, dels Eegn, dels Dis; en Del Fugle om Fyret; 2 faldt. Skagen; omløbende flov, senere frisk Kuling, Eegnbyger; mange Smaafugle om Fyret. Læso Rende; S. 0., torebet Merssejlskuling , tildels Eegnbyger; flere Smaafugle ved Fyret fra Kl. 2 til 4 Nat. Kron- borg; S. 0., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Eødkjælk faldt Kl. 2 Fm. Turdus rausicus. Lodbjerg 1. Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1. Erithacus rubecula. Kronborg 1. 43 (1893.) 24de September. Nordre Bøn; S. Y., torebet Merssejlskuling, skyet; en Nat- ravn sad paa Taaraet om Natten. 1ste Oktober. Skagen; sydlig frisk Kuling, Regn; flere Smaafugle ved Fyret. 2den Oktober. Læso Rende; 0. S.Ø., laber Bramsejlskuling, Dis; en Mængde Smaafugle ved Fyret fra Kl. 3 til Dag. SchiiJiz's Grund; N., Merssejlskuling, overtrukket, ßegn; en Del Smaafugle kredsede om Fyret. Hjelm; N., Bramsejlskuling, Regntykning; 1 Hvid Vipstjert og 1 Rødkjælk faldt. Motacilla alba. Hjelm 1. Erithacus rubecula. Hjelm 1. 3dje Oktober. Vyl; S.V., Regnbyger; Flokke af Smaafugle ved Fyret; 20 Lærker faldt (ikke indsendte). Gjedser Rev; S. 0. , laber Bram- sejlskuling, overtrukket; 2 Fuglekonger og 1 Engpiber faldt; ikke andre Fugle sete. {Alauda arvensis. Vyl 20.) Regulus cristatus. Gjedser Rev 2. Ånthus pratensis. Gjedser Rev 1. 4de Oktober. Btaavands Hiik; O., Bramsejlskuling, overtrukket, senere Y., klosrebet 3Ierssejlskuling , Regn; 6 Lærker faldt. Horns Rev; S. S. 0., Regnbyger; omtrent 80 Lærker ved Fyret; de fleste for- svandt mod Dag; 20 Lærker og 1 Rødstjert faldt. Skagen; 0., frisk Kuling, diset; 1 And faldt (ikke indsendt). Sejro; S. S. 0., skyet, Byger; en Del Smaafugle ved Ruderne; ingen faldne. Alauda ai^vensis. Blaavands Huk 2; 6 faldt. Horns Rev 5; 20 faldt. Ruticilla phoenicura. Horns Rev 1. 44 (1893.) 5te Oktober. Blaavands Huk; S.V., rebet Jlerssejlskuiing, Regutykning ; 1 Stær faldt (ikke indseudt). {Sturnus vulgaris l.J' 6te Oktober. Gjedser; S., overtrukket, Regn; 1 Gjerdesanger og 1 Skov- piber faldt. Sylvia curruca 1. Anthus arboreiis 1. 8de Oktober. Skagen; omløbende flov Kuling, Regn tykning ; mange Drosler, Rødkjælke og andre ved Fyret. Nordre Ron; S., Bramsejlskuling, Regn; 1 Sangdrossel faldt. Læso Rende; S. Y., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; to Finker flagrede et Par Timer mod Ruderne. Schultz's Grund; Ö. S. 0., laber Bramsejlskuling, Regntykning; en Del Fugle om Fyret; flere faldt i Vandet, 6 paa Dækket. Sej ro; S. 0., Bramsejlskuling, Regntykning; 1 Ryle, 2 Lærker og 8 Drosler fandtes døde (ikke indsendte). Gjedser Rev; V. S.V., laber Kuling, overtrukket; 2 Fuglekonger faldt; ikke andre Fugle sete. (Alauda arvensis. SejrO 2.) Phyllopseustes rufus. Schultz's Grund 1. Regulus cristatus. Gjedser Rev 2. Turdus Diusicus. Nordre Røn 1. Schultz's Grund 2. Saxicola oenanthe. Schultz's Grund 1. Erithacus ruhecula. Schultz's Grund 2. 9de Oktober. Bovbjerg; S. 0., Bramsejlskuling, Tykning og Taage; en Del Drosler, Rødkjælke og andre Smaafugle fløj om Taarnet det meste af Natten; ingen faldt. Lodbjerg; S. 0. , laber Kuling; temmelig mange Smaafugle ved Fyret; 6 Sangdrosler faldt. Hirtshals; S.0., laber Kuling, overtrukket, Regn; 12 Fugle faldt. Skagen; S.O., fin Regn; flere Drosler og Rødkjælke ved Fyret. Nordre Ron; S. 0., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; flere Smaafugle omkring 45 (1893.) Taaruet; 3 faldt. Læso Trindel: 0, S. 0., overtrukket; 2 Fugle faldt. Læso Rende; 0. S. O., laber Bramsejlskuling, overtrukket, tildels Regn; om Aftenen (den 8de) nogle Smaafugie ved Fyret; Kl. 1 faldt en Rødkjælk; en Mængde Bogfinker sværmede om Skibet henad Morgen. Kohbergrunden ; 0. S. 0. , laber Bramsejlskuling, Regn: mange Smaafugie om Fyret hele Natten; 16 faldt paa Dækket. Anholt; S. 0. , laber Bramsejlskuling, overtrukket; 22 Fugle faldt. Hesselo; 0. S. 0. , laber Kuling, Regn; en større Mængde Smaafugie om Fyret til lienad Morgen; 20 Drosler faldt (ikke indsendte). Schultz' s Grund; 0. S.0., Merssejlskuliug, Taage; en Mængde Fugle om Fyret; 8 faldt paa Dækket, mange flere i Vandet. Fornæs; 0. S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket; Smaa- fugie flyvende om Fyret først paa Natten. Hjelm; S. 0. , Bram- sejlskuling, Regn; 6 Fugle faldt. Sej ro; S. 0., Bramsejlskuling, Taage og Regutykning; 56 Fugle faldt, mest Drosler (ingen ind- sendte). Drogden; 0. X. 0. , laber Kuling, overtrukket; 2 Fugle faldt. Refsnæs; østlig Kuling, tyk Luft; en Del Smaafugie om Fyret; ingen faldne. Gjedser Rev; 0. N. 0., laber Kuling, over- trukket; 1 Rødstjert faldt; ingen andre Fugle ved Fyret. Tringa minuta. Kobbergruuden 1. Alauda arvensis. Hirtshals 1. Anholt 1. Schultz's Grund 1. Sylvia atricapilla. Nordre Røn 1. Anholt 1 ; 4 faldt. Sylvia hortensis. Anholt 1; o faldt. Phyllopseustes ruf us. Hirtshals 1. Anholt 1; 2 faldt. Regulus cristatus. Drogden 1. Turdus iliacus. Kobbergruuden 1. Turdus viusicus. Lodbjerg 2; 6 faldne. Hirtshals 1; 5 faldne. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 4. Hjelm 5. Drogden 1. Saxicola oenanthe. Anholt 1; 4 faldt. Ruticilla phoenicura. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 1. Gjedser Rev 1. Erithacus riibecula. Hirtshals 5. Nordre Røn 1. Læsø 46 ,. (1893.) Trindel 1. Læsø Rende 1. Kobbergninden 3; 10 faldt. An- holt 1; 6 faldt. Schultz's Grund 2. Hjelm 1. Fringilla piontifringilla. Anholt 1 ; 2 faldt. Emheriza schoeniclus. Kobbergninden 2. 10de Oktober. Blaavands Huk; N. 0. , Bramsejlskuling, Taage; Drosler om Fyret. Vyl; V., Taage; en Del Smaafugle om Fyret; ingen faldne. Horns Hev, S., Taage; en Flok Smaafugle, mest Lærker, om Fyret; ingen faldne. Bovbjerg; S., Bramsejlskuling, Eegntykning og Taage; en Mængde Smaafugle om Taarnet hele Natten, mest Stære, Drosler og Rødkjælke; ingen faldt. Thyhoron; 0. N. 0., Regn- tykning; 17 Rødkjælke faldt. Lodbjerg; 0., Merssejlskuling, Tyk- ning; 9 Fugle faldt. Skagen; O., frisk Kuling, Dis; mange Fugle om Fyret, især Rødkjælke og Drosler; 31 Fugle faldt. Nordre Røn; 0. S. 0., Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle faldt. Læso Retide; 0. S. 0., Merssejlskuling, overtrukket; om Aftenen (den 9de) Kl. 9^/2 hørtes en større Flok Regnspover flyvende S.V.; en Mængde Smaafugle sværmede om Fyret hele Natten; omtrent 20 faldt i Vandet, 3 paa Dækket. Kobbergrunden; 0. S. 0., Merssejlskuling, overtrukket; en stor Mængde Fugle hele Natten om Fyret; mange faldt i Søen, 66 paa Dækket. Anholt; S. 0., trerebet Merssejls- kuling, Tykning og Taage; 330 Fugle faldt. Spotsbjerg; S. 0., Taage; 3 Fugle faldt. Hesselo; 0. S. 0. , rebet Merssejlskuling, diset; en meget stor Sværm Drosler kredsede om Fyret hele Natten; omtrent 70 faldt. Schultz's Grund; V. S. V. , Bramsejlskuling, overtrukket; 6 Fugle faldt. Fornæs; 0. S. 0. , Bramsejlskuling, diset; flere hundrede Drosler og flere mindre Fugle om Fyret den første Halvdel af Natten; over 100 Drosler og 20 andre Fugle faldt (5 indsendte). Hjelm; S. 0., torebet Merssejlskuling, Taage; 2 Sangdrosler faldt. Vestborg; V. S. V. , Taage; en Del Drosler og andre Fugle ved Ruderne; 10 fandtes døde. Drogden; 0. S. 0., Merssejlskuling, diset; flere Fugle om Fyret. Refsnæs; 0. S. 0., Tykning; en Del Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Æbelo; S. 0., 47 (1393.) Tvkniug; omtrent 20 Yngle om Fyret, Lærker, Stære, Drosler og Eødkjælke; 1 Sangdrossel faldt. Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1. Skagen 2. Alauda arvensis. Læsø Eende 2. Kobbergrunden 3; 32 faldt. (Anholt 29.) Sclmltz's Grund 1. Fornæs 1. Eiefsnæs 1. Sturmis vulgaris. Kobbergrunden 1. (Anholt 1.) Sylvia atricapilla. Skagen 1. Kobbergrunden 2. Foruæs 1. Sylvia liortensis. Kefsnæs 1. Loeustella nævia. Lodbjerg 1. Phyllopseustes rufus. Kefsnæs 1. Turdus iliacus. Schultz's Grund 1. Turdus musicus. Lodbjerg 1. Skagen 1; 19 faldt. Nordre Røn 1. Læsø Rende 1. Kobbergrundeu 3; 10 faldt. (Anholt 254.) Spotsbjerg 2. (Hesselø omtrent 70.) Schultz's Grund 3. (Fornæs omtrent 100.) Hjelm 2. (Vestborg omtrent 10.) Refsuæs 2. Æbelø 1. Ruticilla phoe7iicura. Fornæs 1. Erithacus rubecula. Thyborøn 6; 17 faldt. Lodbjerg 1; 6 faldt. Skagen 4; 8 faldt. Nordre Røn 1. Kobbergrundeu 6; 18 faldt. Anholt 1; 24 faldt. Spotsbjerg 1. Schultz's Grund 1. Fornæs 1. Fringilla coelebs. Skagen 1. Fringilla montifringilla. Kobbergrundeu 2. Anholt 1 ; 22 faldt. Emberiza schoeniclus. Kobbergrunden 1. Fornæs 1. Ilte Oktober. Lodbjerg; S.V., Merssejlskuling, Regn; adskillige Fugle, især Drosler, kredsede om Fyret; 7 faldt. Nordre Ron; S.V., eurebet Merssejlskuling, skyet; 1 Sangdrossel og 1 Rødkjælk faldt. Læsø Trindel; S.V., skyet; 6 Fugle faldt. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. Turdus tnusicus. Lodbjerg 1. Nordre Røn 1. Læsø Trindel 1; 4 faldt. 48 (1893.) . Rutîcilla phoenicura. Lodbjerg 1. Erithacus ruhecula. Lodbjerg 1; 5 faldt. Nordre Eøn 1. Emberîza schoenîdus. Læsø Trindel 1. 12te Oktober. Blaavands Huk; fra Kl. 5 til 9 Aften (den Ilte) S. S. 0., klosrebet Merssejlskuling, Kegntykning ; fra Kl. 9 til 6 Morgen S. S.V., V. S.V. og S.V., Bramsejlskuling, Kegntykning; 1 Sang- drossel faldt. Vyl; V., Eegnbyger; flere Smaafugle om Fyret; ingen faldne. Skagen; S.V., frisk Kuling, Dis og Eegn; flere Drosler, Rødkjælke og andre Fugle ved Enderne; 5 Drosler og 1 Sneppe faldne (ikke indsendte). Læso Rende; S.V., Merssejls- kuling, tildels Eegnbyger; flere Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Schnitz' s Grund; V. IST. V., Bramsejlskuling, skyet; en Del Smaa- fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Hjelm; S. S.V., rebet Merssejls- kuling, Eegn; 1 Vindrossel faldt. Drogden; S. S.V. , Bramsejls- kuling, Eegnbyger; Smaafugle om Fyret; om Morgenen flere Stære i Eigningen. Gjedser Rev; V. S. V., laber Kuling, overtrukket, Eegn; en Mængde Fugle om Fyret; en stor Del faldt i Vandet; 1 Lærke paa Dækket. Limnocryptes gallinula. Læsø Eende 2. Alauda arvensis. Schultz's Grund 1. Gjedser Eev 1. 2\irdus iliacus. Læsø Eende 1. Hjelm 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1. 13de Oktober. Kobb ergrunden; V., Merssejlskuling, skyet; 2 Fugle faldt. Skjoldnæs; vestlig, frisk Kuling, Byger; 8 Drosler ved Enderne om Natten; 1 fandtes død. Turdus musicus. Kobbergruudeu 1. Skjoldnæs 1. Erithacus 7nd)ecida. Kobbergrunden 1. 14de Oktober. Horns Rev; V,, Eegnbyger; en Del Smaafugle om Fyret; 8 faldt. Schultz's Grund; S. S. Ö., laber Kuling, overtrukket, diset; mange Fugle om Fyret; en Del faldt paa Dækket, deriblandt 49 (1893.) en Sneppe, der løslodes om Morgenen, da den ingen Skade havde taget; en stor sort ukjcudt Fugl var paa Dækket to Gange om Natten. Skjoldnæs; V., frisk Kuling, Byger; 6 Drosler ved Euderne; 1 faldt. Alauda arvcns'is. Horns Rev 1. Anthus ohscurus. Horns Eev 3. Turdus iliacus. Skjolduæs 1. Turdus vmslcus. Horns Eev 2. Schultz's Grund 4. Erithacus ridiecula. Schultz's Grund 1. Fringilla montifringilla. Horns Eev 2. 15de Oktober. Horns Rev, V. N. V. , byget; 2 Fugle faldt. Skagen; V., flov Kuling, Dis og Eegn; mange Drosler, Eødkjælke, Stære, Lærker og Snepper ved Fyrets Euder; 20 Drosler faldne (ikke indsendte). Læso Trindel; N. N. V., overtrukket, Eegn; en Mængde Smaafugle flagrede om Fyret; flere faldt i Vandet, 2 Sangdrosler paa Dækket. Læso Rende; N. Y., laber Kuling, overtrukket; en Del Smaafugle ved Fyret; 3 faldt. Kohbergrunden; V. N. Y. og stille, over- trukket og Eegn; flere Fugle fløj mod Fyr og Eigning og faldt i Yandet; 2 faldt paa Dækket. Schultz's Grund; flere Fugle om Fyret; 5 faldt. Hjelm; stille, overtrukket, diset; 5 Drosler faldt. Sejro; X., Bramsejlskuling, Eegntykuing; 6 Drosler fandtes døde (ikke indsendte). Drogden; V., laber Kuling, diset, Eegn; Fugle om Fyret. Christiansø; stille, diset; en Mængde Smaafugle om Fyret; 4 faldt. Hammershus; S.Y., næsten stille, fin Eegn; om- trent 200 Fugle flagrede paa Euderne fra Kl. 2 Nat; de syntes at komme fra N. Y. ; 28 dræbtes. Gjedser Rev; Y., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; mange Fugle om Fyret; en Mængde faldt i Yandet, 8 paa Dækket. Limnoci^yptes gallinula. Horns Eev 1. Alauda arvensis. Christiansø 1. Hammershus 1. Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. Sylvia atricapilla. Hammershus 2. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1894. 4 50 (1893.) Phyllopseustes rufus. Læsø Rende 1. Regulus cristatus. Haramerslius 1. Turdtis iliacus. Hjelm 2. Gjedser Kev 5. Turdus musicus. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Læsø Kende 2. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 2. Hjelm 3. Christiansø 2. Hammershus 1; 20 dræbte. Gjedser Rev 3. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1. Christiansø 1. Ham- mershus 2. Fringilla coelebs. Horns Rev 1. ' Fringilla montifringilla. Hammershus 2. Emleriza schoenidus. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 1. 16de Oktober. Blaavands Huk; laber Kuling omløbende fra 0. X. 0. til S.V., Eegntykning og Taage; mange Fugle ved Fyret hele Natten; 8 faldt mellem Kl. 9 og 3. Vyl; V.. Regnbyger; Flokke af Lærker og Stære om Fyret; 10 Fugle faldt (7 indsendte). Horns Rec; S., overtrukket, Regn; store Flokke Fugle om Fyret, vel 6 — 700; en Mængde faldt i Vandet, 155 paa Dækket. Bovbjerg; S. 0., laber Bramsejlskuling, Regntykning og Taage; en stor Mængde Smaafugle sværmede om Fyret hele Natten, og mange andre, især Drosler, vist i tusindvis, trak forbi Fyret, tilsyneladende fra N. V. mod S. 0.; ved Daggry fandtes 32 døde. Læso Rende; stille, overtrukket; eukelte Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Hesselø; S. S. 0., laber Kuling, Regn og Dis; 2 Ugler og 10 Lærker faldt. Fornæs; stille og omspillende Vind, diset; enkelte Drosler og mindre Fugle flyvende omkring Lygten; 2 Drosler og 1 Rødkjælk faldt (ikke indsendte). Hjelm; S. 0., laber Kuling, Regn; 19 Fugle faldt. Sej ro; V., Bramsejlskuling, Taage og Regu; 30 Drosler, 2 Stære og 4 Rødkjælke fandtes døde (ikke indsendte). Vest- borg; S.V. til S. 0., Taage; tiere Drosler ved Ruderne; 10 døde (ikke indsendte). Kronborg; stille, diset; Kl. 8 Aften (den 15de) stødte en Lærke mod Fyrets Ruder i 0. og faldt. Drogden; S., laber Kuling og stille, Regn; en stor Mængde Fugle sværmede om 51 (1893.) Fyret; 13 faldt; saa mange Fugle som denne Nat mindes man ikke at have set tidligere ved dette Fyrskib. Rcfsnæs; S., Regn og Tykning; mange Fugle om Fyret; 32 faldt. Sproyo; S.V., diset; 15 Fugle faldt. Tranekjær; S.Ø., Regn; 6 Fugle faldt. Æbelo; S. 0., Tykning; omtrent 20 Fugle ved Fyret, deriblandt Rødkjælke, Lærker, Stære og Drosler; 1 Sangdrossel faldt. Skjoldnæs; S. 0., flov Kuling, diset og' Regn; omtrent 30 Fugle, Lærker, Drosler og andre, ved Ruderne; 1 Lærke faldt. Moen; 1 Lærke og 1 Gjerde- smutte faldt. Gjedser; S. S. 0., Regntykniug; 2 Fugle faldt. Gjedser Rev: V. S. V. , laber Kuling, overtrukket, Regn; en stor Mængde Fugle sværmede om Fyret hele Natten; 114 faldt paa Dækket; mange andre, vist i tusindvis, faldt i Vandet; en stor Del sad paa Dækket uden at have taget Skade; mange lukkedes ind i et Rum, hvorfra de løslodes ved Dag; i de 16 Aar, Fyrskibet har været paa Stedet, er der aldrig nogen Nat set saa mange Fugle. Limnoavjptes galUnula. Bovbjerg 1. Scolopax rusticula. Bovbjerg 1. Drogden 1. Gjedser Rev 2. Otus hrachyotus. Hessel 1. Otus vulgaris. Hesselø 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 3. Vyl 5. Horns Rev 8; 105 faldt. Bovbjerg 1; 13 faldt. (Hesselø 10.) Hjelm 2. Kron- borg 1. Refsnæs 4. Sprogø 4. Skjoldnæs 1. Møen 1. Gjedser Rev 5. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 1. Horns Rev 4; 30 faldt. Bovbjerg 1, (Sejrø 2.) Refsnæs 3. Troglodgtes parvulus. Møen 1. Phyllopseustes ruf us. Sprogø 1. Regulus cristatus. Hjelm 3, Turdus iliacus. Horns Rev 2; 18 faldt. Sprogø 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Bovbjerg 1; 15 faldt. Læsø Rende 1. Hjelm 1. Drogden 1; 5 faldt. Refsnæs 3. Sprogø 6. Tranekjær 3. Æbelø 1. Gjedser 1. Gjedser Rev 91. Erithacus rubecida. Blaavands Huk 2. Horns Rev 1. Bov- bjerg 1. Læsø Rende 1. Hjelm 12. Drogden 1; 4 faldt. 4* 52 (1893.) Kefsnæs 21. Sprogø 2. Tranekjær 3. Gjedser 1. Gjedser Eev 13. Fringilla coelebs. Blaavands Huk 1. A'yl 2. Horns Kev 1. Fringilla montifringilla. Eefsnæs 1. Sprogø 1. Emberiza schoeniclus. Hjelm 1. Drogden 1; 3 faldt. Gjedser Eev 3. 17de Oktober. Vyl', V., overtrukket; enkelte smaa Fugle om Fyret; ingen faldne. Hirtshals, N. N. 0. , Bramsejlskuling, overtrukket, Eegn; 6 Enkelte Bekkasiner og 1 Skovsneppe (ikke indsendt) faldt. Skagen; V., flov Kuling, Eegn; flere Lærker, enkelte Stære og Drosler ved Fyret; 8 Fugle faldt. Nordre Ron: V. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Eegn; 1 Eødkjælk faldt. Læso Rende; Y. S. V. , laber Bramsejlskuling, Smaaregn ; 4 Fugle faldt. Kobbergi'unden; V., Bramsejlskuling, Eegn; 1 Enkelt Bekkasin faldt. Fornæs; omspillende Vind, diset; nogle Stære ved Fyret. Hjelm; V. S. V. , laber Bramsejlskuling, Taage; 2 Drosler faldt. Skjoldnæs; N.V., frisk Kuling, Byger; enkelte Drosler ved Enderne hele Natten; 5 faldt. Gjedser; V. N. Y. , overtrukket, Eegn; 4 Drosler faldt. Gjedser Rev; Y., Merssejlskuling, overtrukket; flere Fugle om Fyret; 7 faldt paa Dækket, andre i Yandet; 2 Havlitter, de første i dette Efteraar, bleve sete, men stødte ikke imod. Anas 2)e7ielops. Skagen 1. Limnocryptes galUmda. Hirtshals 6. Skagen 2. Kobber- grunden 1. {Scolopax rusticula. Hirtshals 1.) Alauda arvensis. Skagen 2. Læsø Eende 1. Sturnus vulgaris. Skagen 1. Turdus iliacus. Skagen 1. Hjelm 1. Gjedser 2. Gjedser Eev 1. Turdus musicus. Skagen 1. Læso Eende 1. Hjelm 1. Skjolduæs 4. Gjedser 2. Gjedser Eev 6. Turdus torqvatus. Slijoldnæs 1. Erit/iacus ruhemla. Nordre Eøn 1. Læsø Eende 2, 53 (1893.) 19(le Oktober. Horns Rev; S. S.V., skyet; omtrent 60 Lærker og Stære ved Fyret; nogle faldt i Vandet. 20de Oktober. Læso Rende; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Drosler, to Fuglekonger og andre Smaafugle ved Fyret. Sejro ; V., Bram- sejlskuling, Regntykning; flere Smaafugle flagrede paa Ruderne; 1 Drossel fandtes død (ikke indsendt). 21de Oktober. Vyl; V. X. V., overtrukket. Regn; enkelte Smaafugle om Fyret; ingen faldt. Schultz,' s Grund; V. S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket. Regn; enkelte Smaafugle; 2 Drosler faldt (ikke ind- sendte). Gjedser Rev; V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle faa Fugle ved Fyret; 1 Viudrossel faldt. lurdus iUacus. Gjedser Rev 1. 22de Oktober. Hjelm; V., Bramsejlskuling, Tykning; 2 Drosler faldt. Chri- stiansø; V. S.V., Tykning; enkelte Fugle ; 1 Stær faldt, Sturnus vulgaris. Christiansø 1. Tur dus iUacus. Hjelm 1. Turdus musicus. Hjelm 1. 4de November. Horns Rev; S., Regn, flere Flokke forskjellige Fugle om Fyret; 2 Drosler faldt. Tur dus pilaris 1. Turdus merida 1. 5te November. Vyl; N. V., Regnbyger; enkelte Fugle ved Fyret; ingen faldt. Gjedser Rev; V., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Sjagger faldt; ikke andre Fugle sete. Turdus pilaris. Gjedser Rev 1. 54 (1893.) 6te November. Drogden; V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Sraaa- fiiglo om Fjret, . 7de November. Kohhei-grnnden; N. N. 0. , enrebet Merssejlskuling , skyet; 1 Sortand faldt. Oedemia nigra 1. 12te November. Nordre Rose; V., laber Bramsejlskuling, Taage; en Del Smaa- fugle ved Kuderue; ingen faldt. 13de November. Vyl; S., overtrukket; enkelte Lærker og Stære om Fyret. Gjedser Rev; V. S. V. , laber Bramsejlskuling, Taage; 2 Hav- litter og 1 Blisbøne faldt paa Dækket; 2 andre Havlitter faldt i Vandet. Pago7iessa glacialis. Gjedser Rev 2. Fulica atra. Gjedser Rev 1. 14de November. Læso Rende; V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en lille Fugl fløj mod Fyret og faldt overbord; flere Fugle hørtes skrigende omkring Skibet. 15de November. Horns Rev; S., overtrukket; kun enkelte Fugle om Fyret; 2 Stormsvaler og 1 Stær faldt. Læsø Trindel; Y. , overtrukket; 1 Snespurv faldt. Kobber grunden; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Sortænder fløj mod Rigningen og faldt paa Dækket; flere Ænder hørtes omkring Skibet hele Natten. Oedemia nigra. Kobbergrunden 2. Frocellaria pelagica. Horns Rev 2. Sturmis vulgaris. Horns Rev 1. Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. 55 (1893.) IScie Xovcmber. Hirtsholm; östlig frisk Kuling, tildels lîegn-, 1 Sortand fandtes død. Oedemia nigra 1. 21de November. Nordre Ron; Y. N. V., laber Branisejlskuliug, skyet; 1 Vand- rixe fandtes død. Rallus aqvaticus 1. odje December. Schuliz's Grund; S. S. O., Bramsejlskuling, Eegntykning; en Del Lærker om Fyret. Sde December. Gjedser; S.V., diset, overtrukket; 1 Bjergand tiøj mod Fyret og faldt Kl. 11 Aften (den 7de). Fidigida inar'da 1. 10de December. Horns Hev, S., overtrukket; nogle faa Fugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt. Tur du s Uiacus 1. Ilte December. Læso Rende; V. S.V., laber Bramsejlskuling, skyet: Kl. 7 Aften (den 10de) var en Snespurv ved Fyret i nogen Tid. 16de December. Læso Rende; S. S. V. , laber Kuling, Eegntykning; 1 „Fløjls- and" Uøj mod Fyret Kl. 3 Morgen og faldt i Vandet; en Times Tid senere var en And af samme Art ved Fyret flere Gange. 17de December. Vyl; V. S.V., graaskyet; enkelte Smaafugle om Fyret. 24de December. Skjoldnæs; V. S.V., frisk Kuling, graat; 1 Sjagger fandtes død. Turdvs pilaris 1. 56 (1893.) Forskj ellige Iagttagelser fra Fyrene. Blaavands Huk. 12te Februar; Stærene komne i større Mængde, omtrent 50 Stkr. ; i længere Tid havde der allerede været enkelte. 15de Februar; den overvintrende Rødkjælk, der er omtalt i forrige Aarsberetning, opholder sig stadig ved Huset; den kommer og æder Brød, naar det bliver kastet til den; om Morgenen, naar Dørene staa aabne ved Rengjøringen, flyver den ind i Stuen. 2den Marts; Viben set. 5te November blev en Uria troile tagen levende paa Stranden; den indsendtes til Zool. Museum. — A.Lo- rentzen. Vyl Fyrskib. Januar: 3dje; flere Flokke Gjæs og Alke mod N.V. 4cle; en Flok Gjæs mod S.V. 7de; en Flok Alke S.V. 8de; en Flok Gjæs S. 9de; en Flok Svaner S.V. 12le; en Flok Gjæs, kommende fra N. , flyvende mod V. i^de; en Flok Svaner mod V., kommende fra N. 15de; store Flokke Ederfiigle og andre Ænder mod S.V. i6de; Ænder i Flokke mod V. i7de og i 8de; flere Flokke Gjæs og Ænder mod S.V. og V. 20de; en Flok Svaner S.V. 21de; enkelte Lærker ved Skibet. Februar: 8de; enkelte Lærker og Stære ved Skibet. 16de; Svaner i Flok mod N. Ö. i 7de ; Flokke af Lærker og Stære og en Hornugle ved Skibet. 18de; en Flok Gjæs fra N. mod 0. 23de; en „Ravn" (Raage?) ved Skibet hele Dagen. 24de; 2 Lærker ved Skibet. 25de; flere Flokke Ederfugle fra N.V. mod Ü. 28de; en Vibe ved Skibet; Flokke af Lærker mod 0. Marts: 8de; Gjæs i Flok fra N.V. mod 0. lade; Flokke af Gjæs og Ænder fra N. mod 0. 17de; Flokke af Ænder V. 18de; en Flok Gjæs 0. Septem- ber: 17de og 21de; Ænder i Flok mod S.V. 22de; Gjæs i Flok mod S. 28de; Ænder i Flok 0. Oktober: 3dje; Ænder i Flok S.V. 7de og Ute; Gjæs i Flok S. 14de; Ænder i Flok S. S.V. 16de; N..V., skyet; Stære i Flokke fra N. 0. mod S.V. 18de; Gjæs og Ederfugle i Flok S.V. November: 18de og 22de; Ænder i Flokke mod S.V. og S. December: 2deu\ Alke 57 (1893.) i Flokke mod N. V. iOde; Alke i Flokke rundt om Skibet. — N. Kromann. Horns Rev Fyrskib. 19de Februar; X. V., Taage; enkelte Smaaflokke Lærker fløj forbi Skibet mod 0. 6te April; S.V., Taage; 2 Viber ved Skibet; den ene faldt i Vandet. 16de April; stille, skyet ; en Rødkjælk og en Strandskade en kort Tid ved Skibet. Fra Midten af Juni til Slutningen af Juli saaes af og til Terner ved Skibet. 9de August; stille, skyet; 3 Sraaafugle en kort Tid ved Skibet. 10de August; en Finke fløj fra N. 0. til S.; en Vibe set. 15de August; en Høg opholdt sig en Tid ved Skibet, fløj derefter mod S. 0. 22de August; mod Aften saaes 6 Svaler en kort Tid ved Skibet. 24de September; S., Regnbyger; omtrent 20 Lærker mod S.V. 6te Oktober; omtrent 20 Gjæs mod S. S. 0. 15de Oktober; V. X. V. , bj'get; Smaaflokke af Stære og Lærker og en Høg mod S.V. olte Oktober; omtrent 25 Lærker i Flok mod S. — S. Severinsen. Bovbjerg. 3dje Januar; 7 Svaner S. Ilte Januar; to Flokke Svaner, paa 5 og paa 30, mod S. 14de Januar; en mindre Flok Svaner S. 16de Februar; Viben set første Gang iaar. 31te Okto- ber; omtrent 12 Svaner X. — E. Rasmussen. Hojen. I de første Dage af December fandtes en Lunde {Fratercula arctica) død paa Stranden; en anden fangedes levende. Begge indsendtes til Zool. Museum. — C. J. R. Rude. Nordre Ron. Januar: 6te; store Flokke Knortegjæs og Ederfugle flyvende omkring; 4 Svaner mod N. 9de; stille og om- løbende Vind, overtrukket, 4° Kulde; meget store Flokke Knorte- gjæs mod S.; Havlitterne ligge i store Flokke i Vaagerne i Isen. i2te; 0. , laber Brarasejlskuling, 6° Kulde; store Flokke Knorte- gjæs og Ederfugle flyvende omkring. Ude; X. 0., laber Bramsejls- kuling, 12° Kulde; Ederfugle og Sortæuder ligge ihjelfrosne i Isen, 26de; Svaner i Flokke paa 5 til 22 opholde sig i Vaagen i Isen. Februar: i6de; 0. N. 0., 2° Kulde; store Flokke Ederfugle trække mod X. 0. 17de; Stæren set paa Holmene. Marts: 7de; Præstekraver komne, i 3de; Stærene have taget deres Kasser i 58 (1893.) Besiddelse; en Gravand set. i 4de; Strandskaderne komne, ligeledes flere Gravænder, i 9de; en Skovsneppe set. 20de April; Eødben set; Præstekraverne ruge. odje Maj; de første Terner sete. 10de Maj; nogle Svaler sete. 10de Juni; Stærene med deres Unger have forladt Rønnerne; Gravænder, Toppede Skalleslugere, Strandskader, Fl3'er, Kødben, Terner, Tejster og Vipstjerter ruge. 26de August; største Delen af Ternerne have forladt Eønnerne ; kun unge Terner opholde sig her endnu; ogsaa Gravænderne ere borte. 3dje September; nogle Skarver fløj mod 0. 18de September; en Flok Knortegjæs fløj Kl. 5V2 mod S. V. 3dje Oktober; store Flokke Krager kommende fra N. 0., flyvende mod S.; en Del Stære og 1 Drossel sete. 16de Oktober; store Flokke Knortegjæs og Ederfugle mod S. 31te Okto- ber; en Svane opholdt sig ved Rønnerne ved Middag; Kl. Vi2 fløj den S.V. 17de November; 4 Svaner S. 26de November; 2 gamle og 1 ung Svane kom fra N. 0. og fløj snart igjen bort mod S.V. — E. Østerberg. Læso Trindel Fyrskib. Januar: 3dje; 6 Svaner S.V.; flere Flokke Alke i forskjellige Retninger. âde; flere Alke i Skibets Nærhed. 6te; en Flok Gjæs mod S.S. 0. 9de; flere Krager N.V.; enkelte opholdt sig en kort Tid paa Skibet. Ilte; to Par Svaner N. 0. i 2 te; 5 Svaner N. ; flere Flokke Ænder i forskjellige Ret- ninger. Marts: 13de; nogle Krager N. i6de; 2 Viber S.V.; en Flok Krager N. N. 0. i 9de; en Krage N.Ø. 23de; to Flokke Svaner N.Ø. 27de; en Flok Svaner N.Ø. 28de; 2 Krager N.Ø. 31te; en „Ravn" opholdt sig hele Natten paa Mastetoppen, fløj bort om Morgenen; en stor Flok Krager N.Ø. 5te April; en Flok Svaner N.Ø. Ilte Maj; en Flok Knortegjæs 0. 20de Maj; en Stær opholdt sig en Times Tid paa Skibet. 26de Juni: en Stær opholdt sig af og til paa Skibet helo Dagen. 30te Juni; en Strand- skade opholdt sig en Times Tid paa Skibet. September: 4de; en Flok Knortegjæs fra S.V. til O. 18de; 8 Gjæs fløj S.V. 27de; en Flok Knortegjæs opholdt sig ved Skibet. 29de; en Flok Ænder S.V. Oktober: 2den; flere Flokke Ederfugle fløj i Skibets Nærhed. 3dje; en Flok Ederfugle og flere Flokke Krager 59 (1893.) mod V. S.V. 6fe; inange Flokke Krager S.V. 8dc; flere Flokke Krager S.V. lade; nogle Krager S.V. if)de; en stor Flok Krager S.V. Xo vember: 8de; d Ederfugle S.V. llle; 7 Svaner S.V.; en Due kom fni S.U.. hvilede sig paa Skibet og floj 0. 16de; fiere Flokke Alke og 5 Gjæs mod X.Ü., 2 Ederfugle O. 18de; en Flok Ederfugle S.V. 20de; en Lærke opholdt sig et Døgn paa Skibet. 21de: flere Flokke Alke og en Flok Svaner S.V. 22de; 2 Svaner N.V., en Flok Alke 0. 29de; flere Flokke Alke N. 0. December: 8de; en Flok Alke S.V. 9de; en Sule mod S. lite; 5 Knortegjæs og flere Flokke Ederfugle S.; en Skarv S.V. 17de; flere Flokke Ederfugle og Knortegjæs S.V. 18de; 2 Skarver S., en Flok Svaner S. S.V. 22de; to Flokke Eder- fugle V. 24de; en Flok Ederfugle og enkelte Knortegjæs S.; en Sule mod X. 29de: 2 Ederfugle X. 0. 31te; en Sule flyvende omkring. — J. Poulsen. Lceso Rende Fyrskib. 3dje Januar; S. S. 0. og O., Snebyger; en Mængde Ænder af forskjellige Slags trækkende S. i store Flokke ; ved Solnedgang fløj 6 Svaner 0. S. 0., en halv Time efter lige- ledes 2. 7de Januar; S. 0., Farvandet fyldt med Grødis; Ænder trækkende mod S. i store Flokke; Kl. 11 Fm. 4 Svaner S.; Skibet inddroges for Is; det udlagdes igjon den 9de Marts. Marts: 10de; XV., torebet Merssejlsknling, klart; om Morgenen fløj en Del Lærker 0; den samme Maage, der opholdt sig ved Skibet, indtil det blev inddraget, kom idag tilbage; Kl. 6 Em. 4 Svaner X. 0. 11te; X. X. V., Bramsejlskuling, klart; en Del Lærker om Formiddagen enkeltvis kvidrende mod 0.; ved Middag fløj tre Flokke Ruggjæs, paa 12 — 14 Stkr., 0. 13de; V. X.V., enrebet Merssejlsknling, skyet; om Formiddagen fløj 8 Viber S.V. og 20 Krager 0.; hele Dagen fløj en Del Smaafugle, vist især Lærker, mod V. 14de; V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; Kl. 7 Fm. en Svane V., Kl. 9V4 ligeledes 22 Svaner; hele Dagen fløj Lærker kvidrende V., baade i Flokke og enkeltvis. 15de; Kl. 11 Fm. 6 Svaner V. 16de; V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Lærker af og til enkeltvis V.; nogle Alke af og til X. 17de; oni 60 (1893.) formiddagen 3 Krager V.; ellers ere Krager sete de foregaaeiide Dage flyvende Ö. ; en Del Kuortegjæs opholdt sig i Nærheden hele Eftermiddagen.; en Flok paa 20 fløj N. Kl. 3 Em. 18de; KL 9 Fra. 3 Svaner V. 21de; 9 Svaner Ö.; en Del Ænder, mest Fløjls- ænder ligge rundt omkring. 22de; en Stær og en Lærke opholdt sig ved Skibet om Morgenen i Taage; da Taagen lettede, fløj de V.; en Bogfinke kom ved Middag fra 0., opholdt sig en kort Tid paa Skibet og fløj V. 23de; 3 og 8 Svaner O., 6 Viber V.; Lærker af og til y. 25de; flere Skarver fløj i forskjellige Retninger-, mod Aften fløj to Flokke Svaner, paa 12 og 4, 0. 26de; 2 Bogfinker opholdt sig om Morgenen paa Skibet; Kl. 7^2 Fm. 12 Kuortegjæs N. 0.; en Del Fløjlsænder i Nærheden. 27de; Kl. 6 Fm. 3 Svaner y.; Kl. 7V2 12 Svaner 0., ligeledes 3 Kl. 8V2; Kl. 5 Em. 6 Knorte- gjæs 0. 28de; Kl. 9 Fm. 4 Svaner 0. 29de; om Eftermiddagen fløj 4 Krager 0.; det er de første, der ere sete drage i den Ret- ning siden 13de Marts. 30le; en Del Skarver S.; ved Solnedgang 10 Svaner 0.; nogle Havlitter opholdt sig nær Skibet. Sile; stille, svær Dis; om Formiddagen fløj en Flok Bogfinker S.V. og om Eftermiddagen flere store Flokke, omtrent 100 Stkr. i hver, mod 0.; en Gulspurv opholdt sig paa Dækket en Times Tid om Aftenen, hvorefter den fløj V. April: 2den; ved Solnedgang 21 Svaner 0. 5te; en Del Knortegjæs og forskjellige Ænder opholdt sig ved Skibet. 8de; Bogfinker opholdt sig af og til en kort Tid paa Skibet og fløj derefter V. 13de; Kl. 8 Fm. 2 .,Kavne" V. 18de; en Hvid Vipstjert om Formiddagen V., ligeledes 2 Krager om Aftenen. 22de; ved Solnedgang 3 Vipstjerter N.; Maagen, der plejer at op- holde sig ved Skibet, synes nu at have foiiadt det; den er sidst set for en 8 Dage siden. 23de; stille, klart; ved Solnedgang fløj en Flok Smaafugle, omtrent 50 Stkr., lavt over Vandet mod V. Maj: 2den; Kl. 8 Fm. fløj en Hvid Vipstjert V. 10de; en Mængde Knortegjæs i Flokke paa omtrent 10 Stkr. fløj N. 0.; nogle opholde sig omkring Skibet. Ilte; flere store Flokke Knortegjæs fløj N. ø. 12te; 21 Knortegjæs N. O. om Eftermiddagen. 13de; 8 Regn- spover N. 0. ved Solnedgang. 18de; 2 Terner sete, de første iaar. 61 (1893.) 20de; en Svale, den første iaar, kredsede nogle Gauge om Skibet og Høj 0. 31te; en Mursvale mod V. I sidste Halvdel af Maj har der daglig omkring Skibet været mindre Elokke af Knortegjæs og Sortænder; i samme Tid har der næsten ingen Maager været, derimod en Del Terner. Juni: 8de: omtrent 50 Fløjlsænder kom fra S.Y. og lagde sig nær Skibet, lade; stille, Taage; en Broget Fluesnapper var paa og ved Skibet i nogen Tid og fløj derefter V. ; omtrent 60 Sortænder 0. 18de; N.T., trerebet Merssejlskuling, klart; nogle Stær-Unger vare i nogen Tid ved Skibet, forgjæves kæmpende mod Blæsten; de drev af mod O. 19de; Y. N. V., tre- rebet Merssejlskuling, klart; en Sule floj S. som sikkert Tegn paa stormende V. over Havet. 27de; 2 Regnspover Y. Kl. 5^/4 Em.; Maager sees nu igjen daglig enkeltvis. Juli: 3dje; en lille dunet Ælling kom Kl. 7 Em. svømmende fra N. og opholdt sig stadig pippende ved Sidbet til Solnedgang, da den atter svømmede N. 12te; Kl. 8 Morgen fløj omtrent 20 Sortæuder 0.; Ænder sees i denne Tid kun meget sjelden og enkeltvis. lade; Kl. 4 Em. 2 Kegnspover S. Y.; omtrent 10 Terner opholdt sig nær Skibet om Eftermiddagen. 30te; Kl. 10 Fm. omtrent 20 Kegnspover S.Y. August: 12te; Kjoverne have indfundet sig paa Jagt efter Maa- gerne. 13de; 9 Graagjæs S. Y.; 2 Rødstjerter opholdt sig nogen Tid paa Skibet og fløj Y. 26de; 2 Gule Yipstjerter Y. ; en Mængde Terner ere i disse Dage om Skibet fiskende smaa Sild. Septem- ber: 2den; mange store Maager ved Skibet; daglig sees Yip- stjerter flyvende Y. 9de; N., Bramsejlskuling, byget; ved Middag kom en Engpiber fra 0. og satte sig paa Dækket helt udmattet; efter at have siddet en Times Tid færdedes den omkring paa Sidbet nok saa kvik; men uogen Tid efter fandtes den død (indsendt til Zool. Museum). 17de; Maagen, der forlod Skibet i April, er i disse Dage atter kommen hertil; 8 Knortegjæs om Formiddagen S. 0.; Kl. 4 Em. 8 Hvide Yipstjerter N. 23de; omtrent 30 Smaafugle S.Y. om Formiddagen. 25de; omtrent 30 Smaafugle fløj en Tid om Skibet og derefter Y. 26de; Kl. 8 Fm. omtrent 40 Krager Y. , de første i dette Efteraar; omtrent 50 Gjæs Y. 62 (1893.) 27de; hele ]\Iorgeiistuntleu fløj Lærker kvidrende V.; af Terner ere ingen sete i den senere Tid. 28de; hele Formiddagen Lærker flyvende V.; flere tusinde Ænder over Dvalegrunden. Oktober: 1ste; omtrent 20 Knortegjæs S.V. i Eftermiddags; ikke saa faa Sort- og Fløjlsænder sees i Nærheden af Skibet i denne Tid. 3dje ; hele Formiddagen ere Smaafugle, vist Engpibere, fløjne Y. i Flokke og enkeltvis; en Mængde Ederfugle V. 4de; Lærker af og til enkeltvis V.; en Skarv S. 5te; Kl. 7V2 Fm. kom en Bogfinke, opholdt sig paa Dækket en halv Time og fløj V. ; kort efter kom 8 andre, der ogsaa fløj V. 6te; en Engpiber opholdt sig paa Dækket hele Dagen; næste Dag fandtes den død (indsendt til Zool. Museum). 12te; Ederfugle sees stadig i Nærheden flyvende i for- skjellige Retninger. 15de; Kl. 8 Fm. fløj en Flok Lærker V. 16de; Kl. 9 Fm. en Skarv V. 17de; en stor Mængde Ederfugle om Morgenen S.V. 18de; Kl. 8 Fm. en Sule N. 19de; en Svane fløj ved Middag V., den første i dette Efteraar. 21de; flere store Flokke Alke S. V. ; Ederfugle sees daglig i større Flokke, de fleste flyvende S.u. 27de; Kl. 8 Fm. 3 Svaner N. Ü. 29de; ved Mid- dag opholdt en Sule sig i Nærheden af Skibet og fløj derefter N.V. 30le; Kl. 8 Va Fm. fløj 5 Knortegjæs S. 31te; flere Lærker V. I sidste Halvdel af Oktober blev der set en usædvanlig Mængde Alke; de fleste syntes at flyve S.V. Krager ere omtrent daglig fløjne V. hele Maaneden. November: 2den; en stor Mængde Alke, flere tusinde, fløj om Formiddagen S., i store Flokke, i spredte Smaaflokke og enkeltvis; mange Maager, Gjæs, Ederfugle og Sort- ænder sees i alle Retninger. 6te; 10 og 15 Knortegjæs S.V. Ilte; der sees daglig Ænder i alle Retninger i større og mindre Flokke og enkeltvis; i denne Morgen er der en stor Mængde Knortegjæs, Ederfugle, Havlitter og Alke i)aa Dvalegrunden. 12te; en Flok smaa Fugle V., to Flokke S., ivrig kvidrende. 21de; nogle Smaafugle kvidrende mod S.; 1 Krage V.; mange Alke i disse Dage i større og mindre Flokke i alle Retninger, de fleste mod S. December: 3dje; i Formiddags 3 Svaner S.V.; nogle Skarver S. Me; 9 Gjæs N. 0. i Formiddags. 8de; Kl. S^ii Fm. 63 (1893.) fløj uogle Snespurve kvidrende Y. , de første i denne Vinter. 10de; om Morgenen 3 Lærker 0. 24rfe; en Korulærke(?) kom udmattet til Skibet om Morgenen, opholdt sig' paa Dækket et Par Timer og fløj bort; en Gulspurv fløj samtidig S.A'. 31le; 4 Krager om Eftermiddagen mod V. Af Alke har der iaar været en usæd- vanlig Mængde; de sees daglig i i'lokke og enkeltvis flyvende i forskjellige Eetninger. Den Maage, der i de sidste Aar har opholdt sig ved Skibet, er her endnu ved Aarets Slutning. — L. Lau- ri tzen. Anholts Knob Fyrskib. 21de — 27de Oktober; Ederfugle og andre Ænder i Flokke af og til mod V. 18de — 23de November; en Del Ederfugle og andre Ænder dragende i Flokke mod Y., særlig den 22de saaes mange store Flokke Ederfugle. Hele Decem- ber igjennem fløj Ederfugle af og til Y. — J. C. Jeppesen. Hesselo. 26de Februar; Yiben koraraen; en Flok Stære lige- ledes. 7de Marts; Gravanden kommen. 14de Marts; Strandskaden kommen. Ilte Maj; Terner sete. 23de Maj; omtrent 20 Yildgjæs flyvende rundt Øen. — G. Saxtorph. Schultz-'s Grund Fyrskib. 7de Januar; den gamle Maage, omtalt i tidligere Beretninger, var igjen ved Skibet. 23de Marts; enkelte Krager flyvende ]Sr. 1ste April; 5 Krager og en Høg flyvende Y. 2den April; 10 Yiber Y. 20de April; omtrent 25 Gjæs N. 0. 1ste Oktober; smaa Flokke Ederfugle flyvende i for- skjellige Eetninger. 3dje Oktober; flere Flokke Krager og Smaa- fugle S.Y. 18de Oktober; en Høg satte sig paa Mastetoppen og opholdt sig omtrent 2 Timer dér; flere Flokke Ederfugle i Nær- heden afskibet. 5te December; 3 Svaner N. Y. — M. Dyreborg. Fornæs. 6te Juli midt paa Eftermiddagen svævede 10 — 12 Traner over Taarnet og fløj derefter mod Y. ; næste Dag gik de omkring paa en større Bygmark i Nærheden. — A. Kruse. Lappegrundens Fyrskib. Januar: 3dje; 20 Ederfugle laa i Flok i en stor Yaage. Qde; en større Flok Ederfugle mod N. ved Middag. 12te; klart, stærk Frost; Kl. 8 Fm. fløj en større Flok Ederfugle N. og slog sig ned i en Yaage; en Flok Alke mod 64 (1893.) S. v. (Fra 12te Januar til 20de Februar var Skibet inddraget for Is.) Februar: 24de; en lille Flok Ænder drivende mod N. i en Vaage i Isen. 25de; 3 Ederfugle flyvende N. 27de; om- trent 20 Ederfugle trak mod K langs Iskanten Kl. 4 Em. Marts: iste; o Gjæs N. Kl. 9V'2 Fm. 6te; Lærken hørtes første Gang; en Flok Ænder N, Kl. 8 Em. i 3de; nogle Tejster i Dagens Løb parvis mod N. 16de; nogle Krager fløj tværs over Sundet fra Skaane. iOde; 7 Krager fra Sjælland til Skaane Kl. TVs Fm. 2 i de; Kl. 7V2 Fm. en Flok Ederfugle S. 2 Me; Kl. 9 Fm. en stor Flok Krager til Skaane. 25de; en Svane drev med Isen forbi Skibet mod K I Marts Maaned var der usædvanlig mange Maager i Sundet; derimod var Fugletrækket paafaldende ringe. April: âde; i Dagens Løb flere smaa Flokke Ederfugle og andre Ænder S. 7de; en Høg hvilede sig i Eigningen en Times Tid om For- middagen; Kl. 2 Em. o Gjæs S. 10de; nogle Ederfugle og andre Ænder i Dagens Løb mod S. i Smaaflokke. Ilte; Kl. 7 Fm. 10 Ænder S.; om Eftermiddagen nogle Ederfugle S. 13de; Kl. SV/s Fm. 20 Ænder S. 19de; Kl. 8,10 Fm. omtrent 60 Ænder S. 20de; 15 Ænder, 50 og 3 Ederfugle S. 2Me; Kl. 5 Fm. 6 Eder- fugle S. 28de; Kl. 8,5 Fm. omtrent 70 Ederfugle S. 29de; Kl. 8,35 Fm. 18 Ederfugle S. S. 0. 30te; Kl. 3 Em. 30 Ænder S.; Kl. 4 Em. en Glente over Sundet til Skaane; Kl. 4 Vi 15 Ænder N. 0. Maj: 3dje; Kl. 10 Fm. 4 Hjejler S. Sde; Kl. 5V2 Fm. 2 Svaler over Sundet til Skaane. Ilte; Kl. 7^/4 Fm. 2 Gjæs S. 14de; Kl. 5 Em. to Par Gjæs S. 28de; Kl. 8 '/s Em. 9 Gjæs X.V. Juni: 5te; 9 Ederfugle over Sundet til Skaane Kl. 8 Em. 13de; Kl. 1 Em. 30 Ederfugle S. 16de; Kl. 8,40 Em. 20 Graagjæs S. 23de; Kl. 8 Fm. 8 Gjæs 0. S. 0. 2Me; Kl. 7V2 Fm. omtrent 30 Gjæs S. 30te Juli; Kl. 9 Fm. omtrent 100 sorte Ænder mod X.V, September: 18de; Kl. 7V'4 Fm. omtrent 40 sorte Ænder N. V.; Kl. 4 Em. omtrent 70 N. N.V. 19de; 70 og 30 Graagjæs N. N.V. Kl. 9V2 Fm. 20de; fra Kl. G til 8 Fm. flere større Flokke Graa- gjæs N.V. Oktober: 1ste; Kl. 9^2 Fm. kredsede en Høg en Tid over Skibet. 15de; Kl. 8 Fm. 5 Alke V. lOde; Kl. S Fm. 65 (1893.) 20 Gjæs N. 0.; i Løbet af Dagen fløj mange store Flokke Eder- fugle N. V. i7de; liere større Flokke Ederfugle N. V.; ved Middag en Mængde Krager S.Y. 18de; ved Middag fløj flere større Flokke Gjæs, Ederfugle og Tejster i forskjellige Eetninger. 19de; Kl. 10 Fm. 12 Ederfugle X. N.Y. ; i Dagens Lob Üerie større og mindre Flokke Tejster S. 20de; en Mængde større og mindre Flokke Tejster S.; nogle mindre Flokke Ederfugle N.Y. 21de; mange Tejster S.; en Del Krager S.Y. 22de; Kl. b Fm. mange Krager S.Y.; i Dagens Løb mange større Flokke Tejster S. 23de; mange Krager S. Y.; større og mindre Flokke Tej.ster S. 24de; en Del Krager S. Y.; Flokke af Tejster S. 26de; flere Flokke Tejster S.; større Flokke Ederfugle N.Y. 27de; flere Flokke Tejster S. 28de; ved Solopgang mange Krager S. Y.; mange større Flokke Tejster S. 29de; mange Tejster S.; en Del Krager S. V.; nogle mindre Flokke Ederfugle X. Y. 30te; ved Solopgang en Del Krager S. Y. : større og mindre Flokke Tejster S. November: 1ste; en Del Ænder opholdt sig i Yandet under Kysterne. 2den og 5te; en Mængde Ederfugle og andre Ænder trak i mindre Flokke i alle Eetninger eller drev paa Yandet. 8de — 13de; Smaa- flokke af Alke og Ederfugle mod X. og X. O. 16de; mange mindre Flokke Ænder X. X. Y.; 10 Ederfugle X. Y, 20de og 22de; mindre Flokke Ænder i forskjellige Eetninger. 23de; mange Flokke Tejster S. 24de; Flokke af Ænder og Tejster i forskjel- lige Eetninger. 26de; Flokke af Ænder og Tejster S. 27de: mange større Flokke Ænder X. X. Y. 29de; Ænder i Flokke i forskjellige Eetninger. December: 5te ; nogle Ederfugle og andre Ænder i Dagens Løb parvis S.: Kl. 3 PJm. en større Flok Ederfugle X. 0. 6te; ved Middag omtrent 50 Ænder X. 14de; Kl. 11 Fm. en lille Flok Ænder X. 18de; en Del Ænder i Smaa- flokke X. 19de; nogle Ænder parvis i forskjellige Retninger, mest mod X. — J. Jørgensen. Drogdens Fyrskib. Fra 1ste til 10de Januar saaes daglig storre og mindre Flokke Ederfugle og andre Æ.nder i Nærheden af Skibet; efterhaanden som Isen kom, fløj de S.Y. efter. (Fra 10de Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. I,S94. 5 66 (1893.) Januar til 10de Februar var Skibet inddraget for Is.) Marts: 12te', 5 Knortegjæs S. og 9 S.V. i 9de; 3 Knortegjæs S., 2 Svaner N. 0. ■ 23de; 2 Svaner N. 0. 25de; 3 Svaner N. 0. April: 3dje; 7 Svaner N. 0., 7 Gjæs S. Me; 3 Gjæs S.V., 7 Ederfugle S. 9de; flere Flokke Krager V. iite; flere mindre Flokke Gjæs S. og S.V. i5de; 2 Svaner X. 0. Maj: 2den; 11 Gjæs S., 6 S.o. 6te; 8 Gjæs S. ilte; flere raiudre Flokke Gjæs S.V. /2/e; omtrent 50 Gjæs O. Juni: i7de; 5 sorte Gjæs S. 0. 26de; en Svane N. 0.; omtrent 200 Stære S. S. 0. September: 4de; Kl. 6 Em. 7 Snepper, 3 Ænder V. 9de; flere Svaler holdt sig i Eigningen og omkring Skibet. Oktober: 7de; flere Lærker holdt sig hele Dagen ved Skibet; 7 Ederfugle N. 0. iOde; flere Flokke Ederfugle, en Svane, nogle Ænder S.V. 13de; i Dagens Løb flere Sværme Ederfugle N. 0. 15de; flere Flokke Ænder V., flere Flokke Ederfugle N. 0. November: 3dje; 7 Ænder N. 7de; flere Flokke Ederfugle og andre Ænder N. 8de; i Dagens Løb flere meget store Flokke Ederfugle og andre Ænder N. og N. 0. 9de; 7 Svaner V. 13de; omtrent 20 Ænder i Flok N. 0. December: I Dagene fra 1ste til 6te saaes daglig Flokke af Ederfugle, fra enkelte Par til over 100 i Flok flyve N. 0. 15de; et Par Flokke Ænder N. O og N. I Dagene fra 22de til 26de saaes daglig Ederfugle og andre Ænder i større og mindre Flokke flyve i forskjellige Eetninger, mest N. 0. 27de og 28de; en Del Havlitter , dels paa Vandet , dels flyvende N. og N. 0. — R. G o m m o s e n og H. J u u 1. Refsnæs. 4 Gravænder og 2 Skalleslugere opholde sig og ruge i Nærheden af Fyret. En Flok Nøddekriger, 15 — 20 Stkr., opholdt sig i Nærheden fra 28de September. — P. C. Jensen. Romso. 3dje Januar; Kl. 1 Em. 15 Svaner N. V. Ilte og 12te Januar flere Flokke Svaner N. 0. I Vaagerne i Isen samlede Ænderne sig i store Flokke, indtil Isen gik 0. paa i Slutningen af Januar; Ænderne spredte sig i det aabne Vand og forsvandt tildels. Fra 18de Marts til 4de April trak hver Dag Krager, Al- liker, Graagjæs og Musevaager heu over Øen fra V. mod O. 10de 67 (1893.) Maj; 4 Svaner X. V. 16de Maj; 8 Graagjæs Ö. 12te og 13de Juli opholdt 10 Ederfngle sig tæt under Land. — F. An- dersen. Helholm. Fra 12te til 25de Januar opholdt omtrent 20 Skovduer sig i Haven ved F\'ret. 12te Februar blev Stæren set. 28de Februar kom Viben. 9de Marts kom Strandskaden. lode Marts vare Maagerne, der ruge paa Øen, komne i store Flokke. — Frk. D. Holst. Æbelø. 15de Februar saaes en Flok Stære. 10de Marts; 50 Eaager opholdt sig paa Marken ved Fyret. 14de Maj hørtes Gjøgen første Gang. I Efteraaret var der usædvanlig faa Svømme- fugle omkring Øen. — S. Thorsen. Strib. Fra 1ste til 21de Januar have mange og store Flokke Ederfugle opholdt sig i Lille Belt og store Flokke Brunnakker, Himmelhunde, „Krikænder'' og Snipper trak gjennem Beltet; Svaner var der enkeltvis. Den 18de og 19de Januar trak store Flokke Svaner N. Fra 21de Januar til midt i Februar var der i Beltet større og mindre Flokke Ederfugle og Brunnakker. 10de Marts; om Formiddagen flere Flokke Graagjæs N. Ilte Marts; mange og store Flokke Graagjæs N. Enkelte Ederfugle opholdt sig i Beltet hele Sommeren. 2den August; flere Flokke Himmelhunde, „af de smaa", mod S.; en Sort Stork S. 19de September; mange og store Flokke Graagjæs og Himmelhunde S. 21de September og 3dje Oktober; mange Flokke Graagjæs S. 17de Oktober; flere Flokke Gjæs og Himmelhunde S. Ederfugle stadig i Beltet i større og mindre Flokke. — A. H. Andersen. Christiansø. En Krabbedykker {Mergulus allé) blev skudt paa Øen i Begyndelsen af November og indsendtes til Zool. Mu- seum. — O, C. F. C h r i s t e n s e n. 68 (1893.) Usædvanlige Tildragelser i 1893. Tadorna casarca. En Eustaiid, S, skudt fra en Flok paa godt 10 Stkr. , der fløj langs Stranden ved Stensby Skov, S. 0. for Vordingborg, den 26de Juni, modtog Zoologisk Museum som Gave fra Forstkand. A. Holten. Arten kjendtes ikke tidligere sikkert fra Danmark. Om den Rustand, der i 1892 blev skudt ved Akreyri paa Islands Nordkyst, og som er omtalt i forrige Aarsberetning, er der kommet nærmere Meddelelse fra Konsul J. Y. Havs te en, og Skindet har været forevist paa Museet. Den var skudt i Øfjord i Juli af en Flok paa fire Stkr.; de andre tre forsvandt fra Stedet i Begyndelsen af August. Ogsaa i det nordligste Grønland bar Eustauden vist sig. En blev skudt ved Augpalartok i Uperniviks Distrikt i Sommeren 1892, og Skindet, bestemt for Iusi)ektør Fencker, blev set dér af Dr. Van hoffen. (Mundtlig Meddelelse fra Dr. Vanhoffen og Insp. Fencker; ogsaa omtalt af Vauhöffen: Frühliugslebeu in Nord- Grönland; Verhandl. Ges. f. Erdkunde, Berlin, 1893, Nr. 8 k 9, p. 25 Anm.) — Endnu flere skulle være iagttagne i Grønland. (Fra Insp. Fencker har Museet nylig faaet tilstillet et Skind af T. casarca fra Grønland; men de tilhørende nærmere Oplysninger vare endnu ikke modtagne ved Trykningens Slutning.) Porzana pygmæa. En Han blev skudt ved Nyborg oOte September; den ejes af Kapt. Kai kau. Raaskelettet med paasiddende Haandsvingfjer havdes til Eftersyn paa Zool. Museum (Yderfanen af 1ste Haand- svingfjer hvid). Kun én Gang før, i .1887, er Arten set i Danmark. Otis tarda. En Stor Trappe, 3, blev skudt paa Mano den 18de Januar og kom gjcnnem Apotheker Lind til Zool. Museum. 69 (1893.) Buteo vulgaris var. desertonim. En Musevaage, der ikke kan skjelnes fra den ægte ,, Buteo desertorum^\ blev skudt i Kongelunden paa Amager den 20de September eller en af de nærmeste Dage ; den ejes nu af Kon- servator Scheel, der har udstoppet den; Kropskolettet blev givet til Zool. Museum. I Maven havde den en Del Knogler af Frøer. (Se ogsaa Scheel: Dansk Jagttidende, Dcbr. 1893.) — Den har været sammenlignet med tre Skind af B. desertorum fra Syd- Rusland, og den stemmer saa fuldstændig med dem, at der ikke kan være mindste Tvivl om Bestemmelsens Rigtighed. Men B. deser- torum er kun lidt forskjellig fra B. vulgaris forma typica ; dens væsenligste Afvigelse er, at den er mindre og af mere rødlig Farve. De foreliggende Skind udmærke sig ogsaa fra de sædvan- lige Musevaager ved en stærk dyb rødbrun Farve paa Bryst, Bug og Laar og under Vingerne, og ved at Farvetegningen paa de enkelte Fjer over det meste af Legemet, især paa Kroppens Under- side, er skarpere; Halen er hos alle de foreliggende mere eller mindre stærkt rødlig med mørke, mest smalle Tværbaand. For- skjellen fra det sædvanlige er saa ringe, og de sædvanlige Muse- vaager ere saa tilbøjelige til at frembringe Afændringer, at man neppe tør regne det for umuligt, at en ret god „5. desertorum'-'- kunde opstaa i et Kuld af sædvanlige Musevaager. Overfor den fuld- komne Overensstemmelse mellem den danske „B. desertorum"- og Skindene fra Syd-Rusland er der dog kun ringe Sandsynlighed for, at ikke den danske netop er kommen hertil fra Sydøst-Europa , det nærmeste Hjemsted for den ægte B. desertorum. En stor Mængde af de Musevaager, der aarlig trække over Danmark, høre sikkert hjemme i østligere Lande ; man ser dem om Efteraaret komme flyvende hertil fra Øst. At ogsaa en ægte B. desertorum en Gang imellem kommer hertil , er derfor kun , hvad man kunde vente. 1 Tyskland er den oftere set. (B. desertorum er maaske vidt ud- bredt i Rusland; i hvert Fald skal .,B. menetriesi" eller „/>'. zim- mermannæ"-, der vist ikke kan skjelnes fra B. desertorum, findes i Nord - Rusland. Se E h m c k e , R e i c h e n o w , S c h a 1 o w o. a . 70 (1893.) Journal für Ornithologie, XLI Jahrg., 1893, p. 117—18 k 173; XLII Jahrg., 1894, p. 104.) Fra Dr. H. Ar c tander indsendtes til Eftersyn paa Zool. Museum et Skind af en Musevaage skudt i Stevns 7de September 1889. Den mangler tildels den stærke rødbrune Farve paa Brystet, der er hvidligt med rødbrune Fletter; men ellers stemmer den saa nøje med de foreliggende Skind af B. desertorum, at man ikke godt kan tvivle om, at det er den samme Form, kun i en yngre Dragt. Circus cineraceus. En Enghøg, S ad., blev skudt paa Langeland midt i Maj. (Konservator Scheel.) Nucifraga caryocatactes. En ikke ubetydelig ludvandring af Noddekriger fandt Sted i Efteraaret. 27de September blev én (var. leptoi^hijnchus) skudt ved ^lagleby, Stevns. 29de September bleve to sete ved Gjorslev; den ene blev skudt. I Begyndelsen af Oktober blev en Flok paa 20^ — 30 Stkr. set i Morre Skov ved Frøslev; én blev skudt. (Dr. H. A ret an der.) Om Nøddekriger paa Refsnæs, se p. 66. 9de Oktober saa jeg en Nøddekrige (var. leptorh.) i Botanisk Have i Kjobenhavn; den var paafaldende lidt frygtsom og lod sig komme ganske nær. 22de Oktober saa jeg, i Kikkert, én flyvende temmelig højt over Ordrup, N. for Kjøbenhavn, mod N. V., Kl. 11 Fm. : den dalede ned i et stort Træ øverst paa en Bakke. (H. Winge.) En (var. lejdorh.) skudt ved Nakskov indsendtes til Zool. Museum af Proprietær Müller med Brev af 16de Oktober. Fra Rudkjohing modtog Museet den 17de Oktober en Xødde- krige (var. Icpforh.) indsendt af Hr. K. Jespersen. Flere andre Tilfælde ere nævnte i Dansk Jagttidende. Oriolus galbula. 1 Færgelunden ved Jægerspris saa Justitsraad Juel ure Guldpiroler dfu 2den August. (Meddelelse til Prof. Liitken.i 71 (1893.) Locustella nœvia. Se ji. 26. Phyllopseustes rufns. Sidst i Maj faudt Architekt A. Hage nip et enkelt Par Gransangere ynglende ved Kolding; den 8de Juni forlod Ungerne Reden. En af Ungerne blev fanget og gaves til Zool. Museum, ogsaa Reden blev senere tagen og skjænket Museet. (Nærmere hos Hagerup: Naturen og Mennesket, 1894, p. 124.) Skjont Gransangeren yngler i alle vore Nabolande og aarlig For- og Efteraar vandrer gjeunem Laudet i ikke ringe Mængde, er den hidtil ikke med Sikkerhed funden ynglende i Danmark. Det er dog næsten utvivlsomt, at den har ynglet eller har villet yngle i Viborg Krat; den er dér set flere Gange i Yngletiden, men er stadig bleven skudt bort (se Christiansen: Viborg Omegns Fugle, 1890, p. 21). 72 Lidt om ,,Hasselsnogen'' (Coluber Æsculapii) i Danmark. Af Prof. Chr. Luthen. Da jeg i 1846 begyndte at studere Naturhistorie her ved Uni- versitetet — et Tidspunkt, der falder sammen med, at universitetets daværende lille zoologiske Museum ved Ja pet us Steenstrups Overtagelse af Professoratet aabuedes for Studiet — vidste Tradi- tionen at berette, at afdøde Melchior, den bekjendte Naturhistorie- lærer paa Herlufsholm, havde faaet en i Sydsjælland fanget glat- skællet Snog, der populært benævnedes „Hasselsnogen" og forudsattes at være den baade Vest, Syd, Øst og Xord ^) for voii Land levende Coluher lævis eller Coronella austriaca (bortset fra andre .synonyme Arts- og Slægtsbenævnelser). Tanken kunde heller M Om dens Udbredning se f. Ex. S. Nilsson, SkaiuUnavisk Fauna, tredje delen: Amfibierna (1842): Olson, Bidrag til närmare kanedom om do skandinaviska arterna af slagtet Coluher (1872): Stuxberg, Sveriges ormar (189B): Collett: Norges Keptilier ojir Batrachier (Christiania Videnskabs Selskabs Forhandlinjrer, 1878, 3): Leydig: Ueber die einheimischen Sehlangen etc. (Abhandlungen aa, om det lille sydsjællandske Skovdistrikt ved Petersværft skulde være den eneste Egn i Danmark, der huser — eller har huset? — vor „Hasselsnog". Fra andre Steder her i Landet foreligg-er der vel Efterretninger om den'^), men end)iu ingen i]xemplarer, hverken af den eller af Coronella austriaca. Hr. Saramv vil andetsteds give en ileddelelse om de her afhandlede Forhold. Jeg har imidlertid troet, at en Meddelelse om den stedfundne Fejltagelse, og hvad der har gjort denne mulig, ikke burde savnes i vort Aarsskrift. ^) „Hasselorm" en. Er et Slags store graa Orme, storre end en Staal- orm". (Moths Ordbog 1703 og Recensionen af 1710.) ..Hasle og Hasling'en kaldes paa Langeland en liden og giftig eller i dens Bid farlig Hugorm (Coluber berus?), som hyppigen opholder s,\^ i Krat, især Hasselkrat. Efter Biddet af denne Orm opsvulmer Legemet stærkt, og Langelænderne sige da om den Bidte: ,,Han er blæst op af en Hasle": eller ,,en H a si in g har blæst ham op". (C. Molbech: Dansk Dialect Lexikon, 1841, p. 196.) Altsaa vel snarest en Lokal- beuævnelse paa Hugormen? 78 En Bemærkning i Anledning af Fangsten af en Himantolophus Reinhardti i Havet Vest for Portugal. Af Prof. Clir. Lutken, Siden jeg i 1871, 1878 og 1887 meddelte de i „Videuskabernes Selskabs Oversigter" og ., Skrifter" optagne Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-Tudsefiske^), er der fremkommet en Del nye Oplysninger-) om den Gruppe af barbugede Dybhavs-Tudsefiske, ') Oneirodes Escliriclitii Ltk., eu ny grønlandsk Tudsefisk (Overs. o. d. k. D. Vidensk. Selsk. Forhandl, f. 1871, p. 56, tab. 1). Til Kundskab om to arktiske Slægter af Dybhavs -Tudsefiske: Himantolophus og Ceratias. Med t'> stentrykte Tavler. Avec un resumé en français. (Vidensk. Selsk. Skr. 5te Kække, naturv. &: raath. Afd. Ilte Bind, V.) 1878. Fortsatte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-Tudsefiske, særligt Slægten Himantolophus. Med en stentrykt Tavle Avec un resumé en français. (Sammesteds, 6te Række, 4de Bind, V.) 1887. ^) 1. Æ(iæomchth\js Appela QIaxVq. (Trans. New Zealand Inst. X. 1878, p. 245, tab. VI.) (Ny-Seland.) 2. Ceratias (Diceratias) bispinostis Günther. (The Voyage of h. m. s. Challenger, Report on the deep sea fishes, p. 53, pi. XI B.) 1887. (I Nærheden af Banda Øerne, 360 Favne.) 3. C. (Mancalias) uranoscopv,s Murray (Wyville Thomson, The At- lantic, II, p. 67 ; Goode, Proc. Un. St. Nat. Mus. III, 1880, p. 469; Günther 1. c. p. 54, pi. XI C.) (Nordl. Atlanterhav, 2400 Favne; Ny Englands Sydvestkyst, 372 Favne.) 4. C. (Typhlopsaras) Schufeldti (Gill) (Jordan, Catal. Fish. N.Ame- rica, p. 138; Günther, 1. c, p. 54.) (Nordlige Atlanterhav.) 79 som i vore arktiske Have repræsenteres af Slægterne Cerafias, OneÅrodes og Himantolophus. Særligt kan her fremhæves en i Havet ved Ny-Seland opdukket Form, hvis Beskrivelse fremkom netop i samme Aar (1878) som den Afhandling, hvori Slægten Himantoloplius blev nærmere begrundet. Denne nyselandske Form har jeg dog først lært at kjende gjennem Beskrivelser og Afbild- ninger længe efter; den har den særegne Interesse, at den staar saa nær ved Slægten Himantolophus , at der ikke uden Grund spørges, om denne under Xavn af Ægæonichthys Appelii Clarke beskrevne Form ikke, naar den bliver fuldstændigere bekjendt, vil vise sig at tilhøre samme Slægt som Himantolophus. Om Arts- identitet med H. Reinhardti synes der dog ikke at kunne være Tale. Slægtens Opdukken hos vore Antipoder vilde være af ikke ringe Interesse. I August 1892. fangedes der i Trawlen ud for Portugals Kyst paa en Dybde af 80 — 90 Favne en Himantolophus omtrent af samme Størrelse som det af mig i 1878 beskrevne og afbildede Exemplar. Desværre afbrød Fiskerne Pandedusken, og den Af- bildning, som Hr. A. A. Girard har givet af Fisken^), er derfor 5. C. cariincHlatiis Günther il. c, p. 55, pi. XI D.) (Syd for Yeddo, 345 Favnes Dybde.) ^j. C. (Cryptoiisaras) Couesii (Gilli (Jordan 1. c. p. 138: Günther 1. c. p. 55). (Xordlige Atlanterhav.) 7. Jlelanoeetus (Liocetiis) Murraiji (Günther 1. c. p. 57, pi. XI, A). („Mid- Atlantic", 1850 og 2450 Favne.) 8. Linophryne hicifer Collett (Proceed. Zool. Soc. 1886 p. 138, pi. XV). (Fundet flydende i X'ærheden af Madeira.) 9. Paroneirodes (jlomerosus Alcock (Annals and Magazine of X'atur- al History i6) VI, p. 206, pi. IX. fig. 6). (Bengalske Bugt. ud for Madras, 1260 Favnes Dybde. Vistnok en endnu ikke udvoxen Form.) Altsaa 12- -14 Arter uu kjeodte af denne ejendommelige Gruppe, de ældre medregnede. Indenfor Mcdthæa - Halieutæa - Gruppen har Tilvæxten af Dybhavsformer ogsaa været betydelig. ^) Etude sur un poisson des grandes profondeurs du genre Himanto- lophus dragué sur les côtes du Portugal etc. (Boletim da Sociedade de geographia de Lisboa, Serie 11, Xr. 9, 1893). 80 suppleret efter min. Det er aldeles aabenbart, at det er miu H. Reinhardti; naar Hr. Girard imidlertid betegner den som H. groenlandicus Ehdt., beror dette paa, at han mener, at dette kommer ud paa ét. Han fremsætter nemlig den Formodning, at den ældre Reinhardt er kommet til at tillægge sin Himantoloph 9 Eygfinuestraaler, fordi han har talt hver af de 4 klovede Straaler som to enkelte. Han gaar i denne Henseende til den modsatte Yderlighed af Professor Th. Gi II, som*) mente, at en slig Tudsefisk med 9 og en med 5 Rygfinnestraaler kunde ikke blive staaende i samme Slægt, og derfor tildelte min H. Reinhardti et nyt Slægtsnavn {Corynolophus). Men ligesom jeg maatte^) be- tegne denne formentlige Forbedring for under alle Omstændigheder kommende altfor tidlig, maa jeg nu betegne Hr. Girards som kommende bagefter. Jeg har nemlig selv i min første Afhandling om denne Slægt (S. 12 = 318) fremsat denne Tydning som tænke- lig, men tillige hævdet, at det ikke ret vel gaar au at fastholde den, da Eeinhardt udtrykkelig siger, at „allerede den anden Straale er tvedelt", hvilket bestemt antyder, at med Undtagelse af den første, der er udelt, maa de andre 8 (eller dog de fleste af dem) have været tvedelte. Der er ingen anden Forstaaelse af Ordene mulig, naar man ikke vil opstille Forudsætninger, der maa synes utilladelige. Som Sagen stod og fremdeles staar, er og bliver det sandsynligt, at H. groenlandicus virkelig har havt 9 Ryg- finnestraaler og saaledes er artsforskjellig fra H. Reinhardti. At det er paa dette Forhold, jeg har lagt Hovedvægten og ikke paa Pandeduskens Variabilitet, vil sees af min første Afhandling paa anførte Sted — ogsaa af det franske Resumé — og af min anden Afhandling S. 3 (925). At Slægtens oprindelige, t}-piske Art imidlertid foreløbig bliver at henføre til species duhias , er ganske vist en fortrædelig Omstændighed. 1) Proceed. Un. St. Nat. Museum. 187S, p. 218—19. 2) Videnskabelige Meddelelser fra deu naturhistoriske Forening. 1870— ÖO, p. 68. 81 Fangsten af det portugisiske Exemplar har deu særegne Inter- esse, at Artens nye Lokalitet bliver et Bindeled mellem de grøn- landske Findesteder og dem, paa hvilke de to smaa Unger ^) ere tiskede, hvori jeg mente at gjenfinde Himantolophen , maaske selve H. Rdnhardti. Hr. Girard ytrer rigtignok, at de „sous quelques rapports pai-aissent plutôt se rapporter au type Ceratias , si non à un autre genre inconnu". Han ant}tJer dog ikke nærmere, hvad det er for Forhold, og jeg maa gjentage, hvad jeg før har sagt, at der — heller ikke nu — kjendes andre Former, til hvilke disse Smaaunger bedre kunne henføres end netop til Slægten Himanto- lopkus, og at jeg overhovedet ingen Grund kan se til at bestride denne hypothetiske Henførelses Rigtighed; den forekommer mig tværtimod at vinde ikke saa lidt i Sandsynlighed ved den portu- gisiske Himantoloph. Tvivl er naturligvis tilladt, men fremsættes den , synes den at burde begrundes. At der iøvrigt maa gives andre ukjendte Slægtstyper af barbugede Dybhavs-Lophioider, frem- gaar af de andre Former af slige Unger, som jeg har kortelig beskrevet i min første Afhandling (S. 17 = 323). Navne har jeg ikke villet tildele dem, da det ikke vil være let at henføre dem med Sikkerhed til deres udvoxne Former, hvis disse engang i Fremtiden skulde blive opdagede, og jeg har derfor heller ikke afbildet dem. Iøvrigt har jeg paa samme Sted, S. 18 (323), anført en anden, men analog Erfaring for, at en arktisk Dybhavsfisks Unger ^) ere fundne i det samme Havbælte under ganske lignende Omstændig- heder, nemlig Pterycoinhus brama. ') Beskrevne i min første Afhandling S. 15 (321) og afbildet Tab. II. fig. 4. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Koren. 1894 82 Grønlands Ferskvan dsentomostraca. I. Phyllopoda braucliiopoda et cladocera. Af . C. Weftenberg-Luud. Cand. mag. (zool.). Jeg fik i Foraaret 1892 overdraget af Dr. pli il. F.Meinert at bestemme og undersøge de Indsamlinger, der ere blevne fore- tagne af Ferskvandscrustaceer i Grønland, og som fandtes paa Zoologisk Museum, ligesom ogsaa Studiesamlingens Materiale (mærket St.) blev mig overladt til Undersøgelse. Materialet er blevet ind- samlet til meget forskellig Tid og af mange forskellige, blandt hvilke særlig Va hl, Holbøll, Lundbeck, Bergendal og Deichmaun bør nævnes, ligesom ogsaa de to Hrr. Kolonibestyrere P. Petersen og Brum m er stedt henholdsvis fra Frederikshaab og Godthaab velvilligst have indsamlet og nedsendt til Museet Prøver af fersk Vand, i hvilket flere for Grønland hidtil ukendte Cladocerer fandtes. Indsamlingerne ere fra den mellem den 61 — 72.° N. B. beliggende Vestkyst, og en enkelt haves ligeledes fra Østkysten, Danmarksø (Eyders Expedition). Nord for den 72. Breddegrad haves ingen Ferskvandsindsamlinger , ligesom ogsaa de, der ere foretagne i den sydligste Del af Grønland, kun ere overvættes faa og fattige. De fleste og største haves fra Strækningen Egcdesminde-Riteubenk. Til Ferskvandsfaunaen syd for Frederikshaab kjende vi i al Fald for Crustaceernes Vedkommende kun lidt. Det er her Ordnen Phyllopoda, jog har gjort til Genstand for Undersøgelse, idet der hverken af Copepoder eller Ostracoder fore- 83 ligger tilstrækkeligt stort Materiale, til at eii tilfredsstillende Bear- bejdelse kan gives. Der er saavidt muligt overalt anført Dato for Indsamlingen. For de af d'Hir. Kolonibestyrere P. Petersen og Bruramerstedt foretagne er Dato ikke angiven paa Originaletiquetterne, hvorfor disse Indsamlinger ere angivne tagne i Tiden ^-n — -'^/9, den Tid, der omtrent forløb mellem det Skibs Ankomst, der bragte Brevene til Kolonibestyrerne, og da Skibet med Indsamlingen forlod Grønland. Jeg har, som man vil se, ikke anført den fulde Synonymiliste for hver enkelt grønlandsk Art; derved vilde Arbejdet være steget stærkt i Omfang, men jeg har nøjedes med at anføre for hver Art de Forfattere, hos hvilke man faar de bedste Oplysninger om Arten, hvor den er særlig godt afbildet, og hvis Beskrivelse passer paa de Arter, jeg har haft for mig ^). Da de grønlandske Stednavne ere ganske værdiløse, uaar der ikke udtrykkelig tillige angives Breddegraden for Lokaliteten , idet samme Navn ofte gaar igjen for mangfoldige langt fra hinanden liggende Lokaliteter, har jeg her vedføjet en Liste over Bredde- graden for de Steder, der ere nævnede i Arbejdet, og hvis Belig- genhed jeg er sikker paa. Min Ven, Stud. mag. Hartz, har været mig behjælpelig med Udarbejdelsen af denne. Frederikshaab ... 51° 59' N. B. Sarkak 60° 40' — Holstensborg .... 66'^ 56' — Strømfjord 67° 28' — Agto 67° 58' — Orpigsuit 68° 37' — Manermiut 68° 40' — Egedesminde .... 68° 42' — Hunde-Eiland ... 68° 52' — Claushavn 69° 5' — Jacobshavu .... 69° 13' — Godhavn 69° 14' — M Kun for Brancliinecta paludosa ere Synonymerne fuldstændige, da Litteraturen paa dette Punkt mig bekendt ikke er .samlet. 6^ 84 Kiteiibenk 69° 44' X. B. Kiugartak 72° 4' — Jeg- tillader mig endnu her at bringe min bedste Tak til Hr. Prof. Lutken og Dr. pbil. Meinert for Overladelse af Ma- terialet, samt tillige til Prof. Eicbard i Paris og Prof. Lilljeborg, dels for tilsendt grønlandsk Materiale og dels for Tilsendelsen af en noget vanskelig af sidstnævnte opstillet Art til Sammenligning med mine grønlandske Exemplarer. Den til Arbejdet benyttede Litteratur er følgende : Litteraturfortegnelse. 1. Baird: Natur, history of the British. Entomostraca. 1850. Ray Soc. 2. Brady: Fresh-water Entomostraca from South Austral. Proc. Zool. Soc. 1886. 3. — Ceylon. Entomostraca collected in Ceylon. Journ. Linn. Suc. T. 19. " p. 293. 4. Barrois: Matériaux pour servir à l'étude de la Faune des eaux douces des Açores. Lille. 1888. Trav. de l'inst. zool. de Lille. f). Bergen dal: Beiträge zur Fauna Grønlands. I. Zur Rotatorieufouna Grønlands. Acta Univ. Lund. 1892. 6. Bessels: Die amerikanische JS'ordpolexpedition. T. I— II. 7. Brandt: Middendorffs Reisen im aüssersten Norden und arct. Sibirien. Bd. IL I. Zool. 8. Claus: Zur Kenutn. d. Baues und Entw. von Br. stagnalis und Apus cancriformis. Abb. d. k. Acad. Wiss. Guttingen. 18 Bd. 1873. 9. Darwin: Origin of species. 10. Dybowski: Beiträge zur Phyllopoden-Fauna der Umgegend Berlins. Archiv f. Naturg. 26. Bd. 1860. IL Eylmann: Beiträge zur Systematik der europ. Daphnidon. Ber. Freib. Gesells. T. 11. 12. Ehrenberg: Das jetzige mikr. Leben der Galapagosinseln.- Monats- berichte der Akadem. der Wissensch. Bei'lin. 1853. 13. — Da.s organische kleinste Leben über dem ewigen Snee der höchsten Centralalpen. ib. 1853. 14. — Ueber neue Anschauungen des kleinsten nördlichen Polarlebeus. Monatsberichte der Ber. Akad. der Wiss. 1853. 15. Fabricius: Fauna Groonlandica. 1780. 16. Fischer: Mém. prés, à rAcadéni. impér. des se. de St. Petersbourg. T. VI. 1851. 17. Forel: La faune profonde des lacs suisses. Nouveaux mémoires de la société helvétique des se. nat. Vol. 29. 1885. 85 18. Geikie: The great Jce-age. 1877. 19. Greely: Three years of arctic service. Vol. I — II. 1886. 20. Grube: Archiv f. Naturg. T. 19 I. Bemerkungen über Pliyllopoden nebst Uebersicht ihrer Gattungen. 21. Hansen: Oversigt over det vestlige Grønlands Fauna at' lualakostrake Havkrebsdyr. Naturh. Foren. Vid. Medd. 1887. 22. — Oversigt over de paa Dijmphna Togtet indsamlede Krebsdyr. 1886. Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte. 1887. 2o. Heil ich: Die Cladocerenfauna Böhmens. 1877. 24. Herbst: Naturgeschichte der Krabben. 25. Herrirk: Final Report on the Crustacea of Minnesota. The geol. and natur.-hist. Survey of Minnesota. 1884. 26. Holbøll: Ornithologiske Bidrag til Grønlands Fauna. Krijyers Xath. Tidsskrift. 4. Bd. 1842. 27. Imhof: Die Zusammensetzung der pelag. Fauna der Süsswasser- becken nach dem gegenwärtigen Stande der Untersuchungen. Biol. Centralblatt. Bd. XH. 1892. 28. Koch: Crustaceen, Myriapoden, Arachniden Deutschlands. Regens- burg. 1835—41. 29. Kr oyer: Grønlands Amphipoder beskrevne af Henrik Krüyer. 18-38. Kgl. D. Vidensk. Selsk. naturv. & math. Afhdl. 7de Del. 18:^8. 30. — Apus glacialis. Naturhist. Tidsskr. 2. R. 2. Bd. 1847. 31. Leydig: Naturgeschichte der Daphniden. Tübingen. 1860. 32. Lieven: Die Branchiopoden der Danziger Gegend. Neueste Schriften der naturf. Ges. Danzig. IV. Bd. 1848. 33. Lilljeborg: De Crustaceis ex ordinibus tribus etc. Om de inom Skaane förekommande Cr. af Ordniugarne: Cladocera, Ostracoda och Copepoda. 1853. .34. — Limnadia gigas förekommande i Sverige. Öfv. af k. Vet. Akadem. Forhandl. 1871. 35. — Contributions to the natural history of the Commander Islands. Proceed, of the Un. St. Nat. Museum. Vol. 10. 1888. 36. L. Lund: Bidrag til Cladocerernes Morphologi og Systematik. Schiødtes Nat. Tidsskr. 3. R. 7. Bd. 37. Lockiugton: Month. Min. Journ. 137. 1876 (ikke tilgængeligi. 37a.Middendorff: Sibirische Reise. Bd. II. I. 38. Miers: Report of Crustacea collected by the naturalists of the arctic Expedition in 1875—76. Ann. and. Mag. Nat. History. Ser. 4. Vol. XX- 39. Otto Fr. Müller: Entomostraca seu Insecta testacea. Haunia. 1785. 40. _ Zoologia Danica. T. II. 1788—1806. 41. P. E. Müller: Danmarks Cladocera. Schiødtes Naturhist. Tidsk. 3. R. 5. Bd. 42. — De i Danmark hidtil fundne Phyllopoder. Naturhist. Tidskr. 3. R. 8. Bd. 43. Nansen: Wissensch. Ergebnisse von Dr. Nansens Durchidurus) productus L. ved, at lamina analis er meget kortere end bred, og tillige derved , at 1ste Par Bens flagella omtrent ere lige lange og kun i ringe Grad rage udenfor Skjoldet. Dette er tillige mere kreds- rundt end hos L. productus, og hele Dyret opnaar ikke den betydelige Størrelse, denne Art kan naa; det største grønlandske Exemplar, jeg har maalt, var 32 Millim. langt, regnet fra Skjoldets Forrand til Halebladets Spids; Halenokkerne vare 20 Millim. lange. Arten er , som man ser , meget udbredt i Grønland og er desuden kendt fra Lapland, Norge, Spitzbergen, No- va j a - Z e m 1 i a og det arktiske N o r d - A m e r i k a ; den er tillige for nylig tagen paa Island og synes altsaa at være ciri'iim)M»lar. Hvorvidt den gamle og den nye Verdens L. (jlacialis imidlertid er samme Art, er efter nogles Mening tvivlsomt. Simon siger (66) S. 429 Anra., at de Exemplarer, han har haft til Undersøgelse fra Je nisei: .^différent des L. gladalis de V Amérique septentrionale figurés par Packard par leur petite taille et la petitesse de la lame anale, qui est plus courte que le telson'\ medens det hos den ameri- kanske L. glacialis mindst er ligesaa langt. -Jeg har ikke haft nogen arktisk Lepidurus fra den gamle Verdens Fastland til Sam- menligning; kun kan jeg bemærke, at jeg paa det betydelige Materiale, jeg har haft af L. glacialis fra Grønland, tydelig har set, at Halebladet med Alderen voxer stærkt i Længden, saaledes at det er betydeligt kortere end Telson hos ganske unge Exemplarer, hvorimod det bliver meget længere hos ældre. Halebladets større eller mindre Længde vil altsaa næppe kunne bruges til at holde den sibiriske L. glacialis ude fra den grønlandske , da dette For- hold kun er et Væxtfænomen , og saalænge andre Forskelligheder 89 ikke ere kjendte , luaa vi foreløbig antage , at der kun er én ark- tisk Lepidurusart. De Exeraplarer, Museet ejer fra Island , afvige i intet Bygningsforhold fra den grønlandske Art. Jeg havde haabet, at jeg i det store Materiale skulde have faaet enkelte Hanner, alle mine Exeraplarer ere imidlertid Hunner, og Hannen til denne interessante Art er altsaa endnu ikke kjendt. Kain. Ilraneliipodidæ. Genus Branchinecta. Branchinecta paludosa (O. F M.). Branchipus paludosus. O. F. M. (40.) T. II. p. 48. Fig. 1-8. Cancer paludosus. Herbst. (24.) Bd. H. p. 118. Cancer stagnalis. 0. Fabricius. (15.1 N. 224. Branchipus paludosus. Krøyer. (29.) S. 91. Branchipus paludosus. Schiødte i Rinks »Grönland». (57.) Nat. Til- læg. S. 30. Branchipus paludosus. Dybowski. (10.) p. 201. Cancer paludosus. Baird, d.) p. 228. Branchipus groenlaudicus. Verrill. (70.) p. 253. Branchinecta paludosa. Verrill. (70.) Branchinecta arctica. VerriU. (70.) p. 254. Branchinecta Vorrilli. Miers. (88.) p. 105. Branchinecta paludosa. Packard. (52.) p. .336. Branchinecta paludosa. Simon. (66.) p. 401. Branchinecta middendorffianus. Fischer. (37 a.) p. 153. Branchinecta paludosa. Lilljeborg. (35.) p. 154. Branchinecta paludosa. H. J. Hansen. (22.) p. 254 (72). Agto " 6 90, c. 40 Ex. Unger. Bergendal. — Strømfjorden, Bergendal ^^ 6 90. 1 Ex. Unger. — Agto \'7 90. Unger. Bergendal. — Frederiks- haabs Isbliuk ^'7 89. Unger. Lundbeck. — Napassok ^^!- 85. 5 Ex. d" $. S.Hansen. — Godhavn ^^!iö2. 14 E.x. d" og 9- Olrik. — Orpigsuit ^^ 7 90. 4 Ex. d" og 9- — Ritenbenk. ^o;, 83. 1 Ex. 9- - Kingartak 2^786. Mange o" 9. Egedesminde ^■'7 90. Bergendal. — Eitenbenk. 1% 84. 9 Ex. d" og 9. Lundbeck. Sydgrønland ^^/8 84. 15 Ex. d" 9- M.Jensen. Godthaab. »'9 83. 1 Ex. Th. Neergaard. — Godthaab August 83. 15 Ex. d* og 9- Th. Neer- gaard. — Godthaab. "'.j83. St. 6 Ex. d" og 9- Ryder. — Simiutus. ^^1084. 11 Ex. o^ 9. Hunde-Eiland '^^'n 74. 13 Ex. d' og 9- Pfaff. Som man vil se, er Branchinecta paludosas Synonymiliste sær- deles lang. Der er med andre Ord beskrevet fra de arktiske Lande .5 Arter af Slægten Branchinecta, der først er bleven opstillet af Verrill 1S70. Di.sse 5 Arter ere Br. paludosa O. F. M., Br.groen- 90 landica Yerr.. Br. arctica Verr.. Br. VerriUi Miers og Br. midden- dorßanus Fischer. De første ere grønlandske eller amerikanske, den sidste sibirisk. Medens Br. groenlandica , arctica og Verrilli aldrig ere fundne uden for Amerika og Grønland og middendo)-/- ßanus ikke uden for Sibirien, er derimod Br. j)aludosa funden paa N o V a j a Z e m 1 j a , Norge. Kolahalvøen, Lapland. Labra- dor, Grønland, B e r i n g s ø e r u e , og Arten maa derfor erklæres for circiimpolar. Vi skulle imidlertid se, at i Virkeligheden haves kun 1 aiktisk Art : Branchinecta paludosa O. F. M.. og at de 4 ovenfor nævnte Arter kun ere enten Udviklingsstadier eller Varieteter af denne ene Art. Verrill har (70), S. 244, beskrevet 2 Branchinectaarter, Br. arctica og groenlandica. Arten groenlandica er udelukkende op- stillet paa, at Caudalvedhæugene «are very slender and linear. In the form of the eggpouch and the serration of the first joint of the claspers it is similar». Arten angives tillige 3 Millim. mindre end B. arctica. De Exemplarer, Verrill har haft, ere af Prof. Lutken sendte fra Zool. Mus. til ham. I det meget store Materiale, jeg har haft for mig. har jeg set, at Halebladene hos vugre og navnlig ikke kønsmodne Djr ere meget smalle, tynde og korte, men at de voxe stærkt, jo ældre Dvret bliver. Br. groenlandica ei- ikke andet end unge Individer af Br. paludosa, og Packard er (52) S. 337 kommen til samme Resultat, ligesom han ogsaa meddeler, at A'er- rill senere selv haj- taget sin Art groenlandica tilbage, betragtende den som identisk med Br. paludosa. V e r r i 1 1 s anden Art er næppe mere holdbar. Den er hoved- sagelig opstillet paa Hannens 2det Par Antenner, men da Beskri- velsen ikke stemmer med Tegningen , har man svært ved at danne sig noget Begreb om Arten. Hvad der nemlig blandt andet er stærkt karakteristisk for JJr. paludosa er , at 2det Par Antenners andet Led er tandet paa Indersiden; om Br. arctica siger Ver- rill det samme .^the inner edge minutely serrulate"' , men hans Fig. 7 viser det utandet, saaledes at man faar Indtrykket af en egen Art efter V.'s Figur, men af, at det er den gamle 91 O. F. Mullerske Art efter bans Beskrivelse. Packard, der synes at have haft Yerrills Originalexempl. for sig, og sammenlignet dem med Br. paludosa siger om den: „/ am unable to find amj specific differences between them''^ ; man maa derfor vistnok være berettiget til at opfatte denne Verrillske Art, Br. arctica, som højst en Varietet af Br. paludosa. Branckinecta Verrilli er med en Del Tvivl opstillet af Miers (38) p. 105 som egen Art. Exemplarerne, som Bess el havde indsamlet ved Discoverjbay 81° 41' N. B. „m a small freshwater lake and in a stream under ice''', ere ej heller næppe artsforskel- lige fra Br. paludosa. Miers siger selv: „/ think it more pro- bable, that the three forms B. arctica, grœnlandica and Verrilli are varieties of one and the same species'-'- ; denne Art anser han imidlertid for tydelig adskilt fra Br. paludosa p. G. a. de meget kortere, lanceolate Halevedhæng. I den O. F. Mullerske bekendte og vistnok ældste Figur, der overhovedet haves af denne Art, ere sikkert Halebladene blevne afbildede altfor lange og stavformede. Selv har jeg aldrig i det største Materiale, der sikkert har staaet nogen Undersøger til Eaadighed, set dem af den Form, og Sars siger ogsaa (60) S. 90, at Müller har tegnet Hale- bladene for tynde. Det er vistnok denne Fejl. der har haft væsent- lig Skyld i Br. paludosas lange Synonymiliste. — I Miers Beskrivelse af Br. Verrilli er det umuligt at finde nogen Artskarakter, der kan adskille disse højst mod Nord levende Branchinectaer fra de sydlige Exemplarer. Størrelsen angives til kun 12 Mill.; og Individer, jeg har haft paa denne Størrelse af Br. paludosa, stemme fuldkomment overens med Miers Beskrivelse. Jeg kan derfor heller ikke se rettere, end at ogsaa denne Form er identisk med Br. paludosa. Hvad endelig den 5te Art midderidorfianus Fisch, angaar, da er den af Grube (20) saavel som af Dybowski (10) opfattet som Synonym for Br. paludosa. — Jeg formener derfor, at man er berettiget til at fremsætte den Anskuelse, at vi af S 1 æ ff t e n B r a n c h i n e c t a kun kende én Art 92 Br. paludo sa , som m a a siges at være arktisk og c i r - c u ra p o 1 æ r. Artens Størrelse er yderst variabel. Kønsmodue Individer kendes baade af 14 og 28 Mill. Længde. Forholdet er her for Br. paliidosas Vedkommende vistnok det samme, som jeg her hjemme har haft Lejlighed til at iagttage for Branchipus Grubii: Dyrene voxe endnu efter Kønsmodenheden meget, og det synes, som om det er Længden af den Tid, i hvilken Dammene, hvori Dyrene leve, ere forsynede med Vand, der afgør og har den største Indflydelse paa Dyrenes Størrelse. Undersøger man nemlig Damme med Br. Grubii i Maj Maaned, findes allerede kønsmodue Individer, men sjældent over 14 Millim. Undersøges de derpaa i Juli, ser man, saafremt Dammene, hvad iovrigt hyppigst er Til- fældet, ikke ere udtørrede, at Br. Grubii nu har naaet en Stør- relse af 20 Mill, eller mere ; hos disse er da tillige Hannernes Frontalvedhæng forholdsvis stærkere udviklet, end Tilfældet er hos de mindre Individer fra Maj. Jeg har forvisset mig om, at der i Dammene i Tiden Maj — Juli ikke er optraadt nogen som helst Yngel af Branchipus , saaledes at jeg er fuldt ud sikker paa, at det er Foraarskuldet selv , der optræder endnu i Juli Maaned , og ikke dette Kulds Afkom, hvad man jo kunde have formodet. Det er, som om Kønsmodenheden er forlagt til et meget tidligt Tids- punkt i Dyrets Liv, man kunde fristes til at sige: en Slags Til- nærmelse til Kønsmodenhed paa Larvetiden , idet jeg formener, at det er berettiget at opfatte Larvestadiet som varende lige til det Tidspunkt, da Dyret har kastet sine Mandibelpalper af, og 2det Par Antenner modificeres, saaledes at det ikke længer svømmer ved disse og ved Palperne, men ved Kropfødder og Halen; samtidig forandres tillige Dyrets Stilling i Vandet, idet det fra at svømme paa Dai)hniavis lodret gennem Vandlagene nu ind- tager den bekendte vandrette Stilling med Byggen nedad. Jeg har iagttaget disse Forhold paa mangfoldige Branchipus- larver og tillige set, at meget kort Tid efter, at Dyret har kastet Mandibelpalpen af, fremtræder de første Modifikationer i de 2 første 93 Halesegmeuter , som jo netop hos Hunuen senere hen pose sig ud til Kugesækkeu. Jeg tror, at denne meget tidlig indtrædende Kønsmodenhed naturligt lader sig forklare som et Middel mod Uddøen, idet en tidlig indtrædende Sommertørke vilde lægge Dam- mene , hvori Dyrene levede , tørre , og altsaa nemt komme til at dræbe disse paa et Tidspunkt, hvor Kønsraodenheden endun ikke var naaet, saafremt denne begyndte paa et senere Stadium af Dyrets Liv. Phyllopodæggenes Evne til at bevare deres Vitalitet i størkuet Dynd fiere Aar igennem vil sikkerlig ogsaa i væsentlig Grad be- virke, at Dyrene ikke i saa høj Grad ere udsatte for uddøen , som man efter deres Opholdssteder kunde vente; men selv denne Evne vilde endda ikke være tilstrækkelig til at sikre en Lokalitet Aar igennem for en Phyllopodart , hvis ikke tillige det Forhold fandtes, at de af disse Æg udviklede Dyr bleve kønsmodne i det meget tidlige Foraar paa et Tidspunkt, hvor selv de fladeste Damme endnu have tilstrækkeligt Vand. I fuld Overensstemmelse med de i flere Aar i Træk foretagne Iagttagelser over Br. Grubii herhjemme er nu ogsaa de Forhold, jeg har set hos de grønlandske Exemplarer af Br. paludosa. De største Exemplarer, jeg har af denne Art, ere altid fra en meget sen Aarstid : saaledes ere de Exemplarer, der af Pfaff den 24de Nov. 1879 ere indsamlede paa Hunde-Eil and, ikke mindre end 28 Millim. (5), vistnok den største hidtil kendte Brauchiopod , de næststørste, der ere indsamlede af Lieut. Jensen den lode Okt. 1884 ved Simiutus ere 19 Millim. $ og 15 Millim. $. Alle Indsamlinger fra Juni inde- holde endnu ikke kønsmodne Dyr; først i de første Dage i Juli synes disse at optræde; S og 2 findes da i lige stort Antal og stadig stigende i Størrelse, jo senere hen paa Aaret, de ere tagne. Det synes tillige at dømme efter det indsamlede Materiale, at Individ- antallet i meget væsentlig Grad aftager, jo længere man kommer iud i Aaret. Saaledes haves liere Glas med mange Hundrede Exem- plarer fra Juni Maaued, hvorimod de fra Oktober-November altid indeholde meget faa. Dette Forhold, jeg her har søgt at vise for Branchipus og 94 Branchinedas Vedkommende, at Dyrenes Væxt vedbliver længe efter Kønsraodenheden, og at deres Størrelse væsentlig er afhængig af Længden af den Tid, hvori Dammene ere vandfyldte, turde muligvis vise sig at gælde ogsaa de andre Phyllopodgrupper, særlig Apodidæ. Saavel Forbold i det grønlandske Materiale, som Museets inden- og udenlandske Samlinger af Apodider tyde herpaa; men da jeg ikke har kunnet undersøge Apus eller Lepidurus nøjere i det Fri , tør jeg kun ud- tale dette som Formodning. Den store Forskjel , dei er i Størrelse mellem kønsmodne Br. paludosa, kan, som man vil se. ikke i fjærneste Maade bruges til derpaa at begrunde selvstændige Arter; de Bygningsforhold , hvor- paa netop Verrill og Miers have bygget deres Arter, ere netop saadanne, som den forøgede Størrelse nødvendigvis fører med sig. Halebladene, der ere Lokomotionsorganer, voxe selvfølgelig stærkt, naar det Legeme, de skulle bevæge, bliver større, og at de store Hanners Gribetænger blive forholdsvis stærkere udviklede end de mindres, kan ikke forbavse os, da det vel overalt er en god Regel, at de sekundære Kønsorganer ere stærkest og skarpest ud- viklede hos de kraftigste Lidivider. Idet vi altsaa forene alle arktiske Arter af Slægten Branehi- necta til én Art, vil dennes Diagnose komme til at lyde saaledes: Hannens Gribetænger c. 3 Gange saa lange som Hovedet. Basal- leddet stærkt højet, ikke forsi/net med noget indre Fremspring, Inderranden udstyret med en Række fine Ta',nder , hvis Spidser ende i fine Børster. 2det Led er smallere, stærkt krummet og Inderranden fint takket. Hunnens 2det Par Antenner korte og tynde. Fødderne korte og brede; 6te Endit kort og bred, Ote En- dits nedre Hjørne omtrent retvinklet. Halebladene af meget for- skellig Længde, dog altid smalle, lanceolate og frynsede i Randen af lange Haar. Størrelsen meget forskellig fra 12 — 28 Millim. — Foruden denne Art er der endnu af Packard beskrevet 2 sydligere amerikanske Arter B. coloradensis og Lindahli (52) S. 338. Den første af disse skal senere blive omtalt. 95 Gen. Artemia. Artemia gracilis Verrill. T. I. Fif,^ 1 a-k. A. gracilis Verrill. (70.) S. 235. " A. monica Verrill. (70.) S. 237. A. fortilis Verrill. (70.) S. 238. A. utahensis Lockiugton. (37 a.) A. gracilis Packard. (52.) S. 330. Claushavu. Will. Lmiabeck. 1889. Denne interessante Form, som ikke tidligere er tagen i Grøn- land og i det hele kun er kendt fra faa Steder i det arktiske Nord- amerika, er bragt hjem fra Clausliavn af Hr. cand. Lundbeck; Materialet var ialt 16 Exemplarer, alle Hunner. Da Dyret hidtil kun i ringe Grad er gjort til Genstand for Undersøgelse, turde det være naturligt først at give en mere detailleret Beskrivelse af det. Artemia gracilis, der kun er 12 Millim. lang, er af en over- ordentlig fin , elegant Legemsbygning og i meget høj Grad gen- nemsigtig, saaledes at man uden Dissektion kan danne sig et Skøn om de indre Dele. Hovedet er mere end 2V2 Gang saa bredt som langt og temmelig fladt; man ser tydelig gennem Huden de to store Levermasser træde frem, og i Spalten mellem disse er det store Xauplieøje beliggende. Dette er bagtil begrænset af en lige Linie, fortil af en stærk, konvex Bue, Øjestilkene ere temmelig korte, men tykke og brede, Øjnene selv store, visende den for Branchiopoderne almindelige Bygning. 1ste Par Antenner ere kun af Øjestilkens halve Længde og kun halvt saa brede som Nauplie- øjet. 2det Par Antenner ere omtrent dobbelt saa lange som første; ved deres Grund ere de meget brede. laderranden fra et Punkt omtrent paa Midten bøjende ud mod Yderranden, saaledes at Inder- randen omtrent midtpaa bliver foi'synet med en fremspringende Knude, nedenfor hvilken Antennerne stærkt aftage i Tykkelse. Spidsen ender med en lille Dusk meget fine Haar. • — Krop og Hale ere omtrent lige lange; i Ryglinien ses uden Præparation det lange, normale Phyllopodhjærte liggende, og 2 Klapper ses 96 tydelig mellem hvert Legemssegment. Hjærtet synes at ende om- trent midt i Bagkroppen. Hvad Lemmerne angaar, vil jeg til Grund for en nærmere Beskrivelse tage 6te Fodpar og dernæst dvæle ved de Forskellig- heder, der træde frem, dels paa de forreste og dels paa de sidste Lemmer. Lemmets Stamme viser en tydelig Leddeling, nærmest ind imod Kroppen; af de 6 Enditer er første meget stor. halv- maaneformet og mer eller mindre tydelig delt i 2 Dele , en indre stor og en ydre betydelig mindre ,. begge besatte med særdeles lange, fine, bøjelige Haar. Derpaa følger 3 korte, cylindriske, lige- store Enditer, bærende paa deres Spids 4 — 6 lange, kraftige Børster. 5te Endits nedre Hjørne er omtrent retvinklet, meget stort med ud- bugtet Eaud, og i hver Udbugtniug udstyret med en kort Børste; denne er altid støttet af en ind paa Enditen gaaende temmelig kort Chitinstav. 6te Eudit er ved Led indføjet paa 5tes øverste Rand, nær dennes yderste Hjørne: den rager kun lidt udenfor 5te Endits Yderraud , er kun 2 Gauge saa lang som bred . af en nærmest ægdannet Form og udstyret med meget lange, kraf- tige Haar, støttede af stærke Chitinstave. Af Exiterne er Gællen nærmest pæredauuet, tilspidset opad og udstyret med 5 — 7 Længde- rækker af mørkere Punkter. Flabellum er bred og tiad. 1ste Fodpar afviger fra 6te ved , at 5te Endits nedre Hjørne viser sig mindre tj'delig retvinklet, Lemmet er i det hele mindre, og navnlig er Gællen yderst lille. Ilte Fodpar, der ogsaa i Størrelse staar betydelig tilbage for 6te, fremviser ingen særlige Forskellig- heder. Den Deling af 1ste Endit, som jeg ovenfor omtalte, hvorved denne falder i 2 Dele , genfindes paa alle Lemmerne og træder navnlig paa de sidste saa tydelig frem . at man kunde fristes til at tro, at der var 7 Enditer. Dette fik mig til at undersøge For- holdet lidt nøjere og særlig hos andre Former af Brauchiopodidernes Familie. Undersøger man saaledes Arteinia na/itia T. 1, Fig. - a — o, da finder man , at 1ste Fodpars 1ste (inderste) Eudit ikke alene er 97 delt i 2, men i 3 tydelig fra hinanden sondrede Afsnit, hvert for- synet med sin meget store Dusk af lange, bøjelige Haar. Disse Delinger ses mindre tydeligt paa 6te Fodpar; paa Ilte derimod viser der sig atter et meget mærkeligt Forhold. Paa det Sted, hvor 1ste Endit skulde sidde, sidder 3 Tapper, hver udstyrede med 4 — 6 lange, stive Haar, og ganske lignende de derpaa følgende 2 Enditer, Phyllopodlemmets normale 2den og odie Endit. En uhildet Betragter vil ikke et üjeblik være i Tvivl om, at vi her have et Phyllopodlem med 8 Enditer for os. — Ganske det samme Forhold, som her er skildret for Artemia salinas Vedkommende genfindes, om end mindre tydeligt, hos Branchipus GruhU. Det synes der- for, at der fra den Regel, at der fra Phyllopodlemmet skal udspringe 6 Enditer, gives visse Undtagelser. Spaltningen af 1ste Endit er imidlertid sikkerlig at opfatte som et secundært Forhold. Enditerne udvikle sig som ogsaa Lem- merne idet hele hos Phyllopoderne i Ordnen forfra bagtil: man finder derfor paa Metanaupliestadierne 1ste Fodpar for- synet med 6 Enditer, 3die lïied 4 og 5te med 2 (Claus 8). Den inderste Endit er imidlertid altid stor, pladeformet og udstyret med Børster, og den Spaltning, der senere optræder i denne, synes først at fremkomme paa et langt senere Stadium. Hvad Bagkroppen angaar, da er denne udstyret med de for Artemia normale 8 Segmenter; ved hvert Segments nedre Grænse sidder saaledes, som det er paavist af S chm anke witsch, en tydelig Børste; sidste Segment er dobbelt saa langt soiu de 2 andre og bærer paa sin Midte den samme Børste, som de andre Segmenter have ved deres nederste Del. Jeg kan ikke andet end med Schmankewitsch tro , at dette sidste Led i A r t e m i a s Bag- krop svarer til de to sidste Led hos Branchipus. Hvad Halebladene angaar, da ere disse flade, temmelig brede og afsatte med tydeligt Led fra sidste Segment, de ere i deres Spids udstyrede med 3 lange, stive Børster, bære undertiden paa Indersiden en lang, stiv Børste, der dog synes at kunne mangle og tillige paa Ydersiden en kort, stiv Torn. Paa de 2 første Bagkropssegmenter Vidensk. Meddel, fra dea naturh. Foren. 1S94. ' 98 ses Æggesækken; denne er mindst 3 Gange saa bred som lang, dannet af en yderst tynd, gennemsigtig Membran og indeholder 8 — 16 store, mørkt brunrøde, undertiden næsten sorte Æg; disse fremtræde overordentlig smukt mod den fine, sølvglinsende Æggesæk. Æggene ere tydelig nok Hvileæg ^) og ere mindst 2 C4ange saa store og af en langt mørkere Farve end de, vi finde hos Art. salina. — Jeg har her dvælet noget udførligt ved Beskrivelsen af denne interessante Form, fordi der mulig kan være Tvivl om Bestemmelsens Rigtighed. Jeg kan imidlertid ikke se rettere, end at den Art, jeg her har for mig, er Yerrills Artemia gracilis. Beskrivelsen af Hoved og Antenner stemmer godt med de Exemplarer, jeg har haft til Undersøgelse, ligeledes de Afbildninger Packard (52), PI. VIII, PI. XXII og XXIII, giver af den. Derimod er Ocellus ikke, som Packard angiver, triangulær, men af den af mig beskrevne Form. 6te Endit er ikke „?tarroiü long and aculety triangular^'', men mere ægdannet og 5te Endit ikke „roiinded'\ men netop temmelig tydelig retvinklet. Packards Billede og Beskrivelse af Abdomen stemmer godt med, hvad jeg har set, kun har han rimeligvis glemt at afbilde de ovennævnte Børster paa hvert Led. Halebladene ere derimod langt mere udviklede hos min Artemia, end de ere det efter Packards Beskrivelse; han siger: ^,the cercopoda very short, usually scarcely as long as one-half the width of the terminal seg- ment of the abdomen'-'-, og P. afbilder heller ikke noget Led mellem Cercopoderne og sidste Segment. Jeg skulde imidlertid tro, trods disse Afvigelser, at det er Artemia gracilis Verrill, jeg har for mig. Netop de to Forhold, hvori Hovedforskellighederue findes, 6te Endits ^) Jeg har her som ogsaa paa de følgende Sider anvendt Ordet Hvileæg for "Vinteræg». "Vinteræg-" og •■ Vinterknopper « ere Navne, der i Dyreriget ore yderst uheldige, da disse samme Æg dannes lige saa meget om Sommeren som om Vinteren. I Tyskland bruges Ordet ' Daucreiern», der er uoversætteligt paa Dansk. Vod Udtrykket Hvileæg tror jeg, at disse Ægs største Ejendommelighed kort er givet. Ordet "Sommeræg" har jeg beholdt for de tyndskallede Æg, om end det maa indrømmes, at heller ikke dette Navn er heldigt, idet jeg ikke sjældent, navnlig hos Bosminor, har fundet Sommeræg endim i Januar Maaned; dette Forhold hører dog til Undtagelserne. 99 Form og Halebladene, har jo Schmankewitsch (65) paavist i meget boj Grad at være underkastede Variation. Saavidt jeg iøvrigt kan skønne, er der for Øjeblikket ikke kendt en eneste Karakter bos Artemierne, der er konstant, og som kan anvendes til Arts- diagnoser, ja selv mellem Branchinecta og Årtemia mangle vi ganske saadanne; der angives byppigst, at Branchinecta bar 9 Led i Abdomen, men Artemia 8; men selv bar Schmankewitsch fundet Artemia med 9 Led, og jeg bar i det grønlandske Materiale set Branchinecta optrædende med 8; ej heller denne Karakter er derfor konstant, og tilbage bliver da kun Æggesækkens Form; denne er aflang hos Branchinecta og kort og bred hos Artemia; men det turde vel altid blive et Spørgsmaal , om man paa den Karakter generisk kan holde disse 2 Former ude fra hinanden. Verrill bar tillige opstillet endnu 2 andre Arter, fertilis og monica, særlig fordi Hannens Gribetænger ere forskellige; da mit Materiale kun indeholder Hunner, kan jeg ikke danne mig nogen Forestilling om disse Arters Forbold til de af mig undersøgte Esemplarer; da dog Verrill angiver for disse 2 Arter, at Hale- bladene ere endnu mindre end hos A. gracilis, kan jeg næppe tro, at det er med disse, at mine p]xemplarer skal sammenlignes. Saa- vidt man kan dømme efter Beskrivelserne , kan der imidlertid ikke godt være Tvivl om Rigtigbeden af — saaledes som Packard bar gjort — at slaa de 2 amerikanske, Verrillske Arter, sammen med hans 3die A. gracilis, og det bliver da denne, vi ogsaa have i Grønland. Om end da den grønlandske kommer til at afvige fra den typiske A. garcilis, vil man dog vist nok indrømme, at det efter Schmankewitscbs Undersøgelser er en meget farlig Sag netop inden for Slægten Arteinia at opstille nye Arter, og paa Forhaand vilde man, hvis ikke meget tydelige Karakterer bleve fundne, vistnok være tilbøjelig til at forholde sig i høj Grad skeptisk overfor nye Arter. Spørgsmaalet bliver da dernæst dette: „Hvorledes forholder Artemia gracilis sig til Artemia salina? Packard siger herom (52), S. 331: ,,Upon comparing a number of females from Great Salt Lake with a number of females of the maleless T 100 generation from Triest there are no differences of importance. Dog siger Packard S. 333: .,^0n comparing a number of Salt Lake females ivith individuals of the same sex of the European Artemia salina our species tvas found to he undouhtly specifically distinct". Simon, der (66) S. 419 kun synes at have kendt den første af disse Udtalelser, siger: „il faudra probablement ajouter à la synonymie de VA. salina VA. gracilis (Verrill) du grand lac salé de f Utah'\ Jeg kan ikke andet end slutte mig til Packard: indrømme Umuligheden af at paavise en eneste, absolut fast Karakter mellem salina og gracilis og dog betragte dem som særskilte Arter. Sammenlignes de grønlandske Exemplarer af A. gracilis med den Form af A. salina, som jeg har haft til Undersøgelse, da fremtræde de to Former med helt forskelligt Præg, og sammen- lignes Halebladene af A. gracilis med de forskellige Tegninger, Schmanke witsch (64) T. VI giver af Artemia salina's Hale- blade, naar Dyrene have været udsatte for Vand af forskellig Salt- holdighed og Temperatur, da vil man se, at hos ingen af dem haves den Form, som Halebladeue have hos A. gracilis ; ogsaa 6te Endit ligner ikke den, Schmankewitsch afbilder. Den Form, jeg har haft for mig, ligner ubetinget den typiske Artemia salina mest, navnlig hvad Halebladene angaar, hvorimod den, hvad 6te Endit angaar, afviger meget stærkt. Schmankewitsch gaar saa vidt at mene, at Artemia og Branchiuecta ere Udviklingsformer af hinanden. Han siger (64) S. 108: „Man kommt unfreiwillig auf den Gedanken, dass die gewöhnlich in Salzwasser von sehr starker Concentration lebende Artemia eigentlich nichts anderes sei als eine unter dem Einflüsse ihrer Umgebung degradirte Form von Branchipus". (Den Branchipus, Schm. omtaler, er Brancliipus ferox M. Edw., der i Folge Verrill og Packard er lig Branchinecta fei-ox, Packard (52) S. 335). Schm. har sikkert Eet i, at der ikke er nogen Karakter, der holder Artemia ude fra Branchinecta. Naar Packard, der S. 335 iøvrigt indrømmer dette, fremhæver som ogsaa Simon {66) S. 419. at den geografiske 101 Udbredelse taler mod at opfatte dem som Udviklingsformer af hin- anden, idet Branchinecta findes paa mange Steder, hvor Arteraia ikke er tagen , da maa dertil bemærkes , at dette ikke gælder nu saa meget som før. I Labrador haves Artemia sammen med Branchinecta, i G-rønland efter Lundbecks Fund ligeledes, og Branchinecta findes jo kun med en anden Form ferox ogsaa i S y d Rusland sammen med Artemia. Hvis det skulde vise sig at være rigtigt, at Branchinecta og Artemia virkelig ere Udviklingsformer af hinanden — en Opfattelse som jeg iøvrigt ikke personligt kan tiltræde — var der jo en Sandsynlighed for, at de Forskelligheder, der er mellem A. gradlis og A. salina, ere en Følge af, at A. gracilis er den til saltholdige Vand specielt tilpassede Branchinecta paludosa, medens Artemia salina er en Form, der har udviklet sig af en anden B r a n c h i n e c t a a r t , mulig Br.ferox^). At Arteraia i det store og hele mere synes at have hjemme mod Syd, Branchinecta mod Nord, har sin natur- lige Forklaring i, at Lokaliteter for Artemia (Saltsøer) i højere Grad findes Syd paa end i det høje Nord. Inden vi helt forlade den grønlandske Fauna af Pyllopoda hran- c/iiopoda, ville vi endnu kaste et Blik ud over de arktiske Med- lemmer af denne Gruppe; her er nemlig en Del Forhold, hvorpaa Opmærksomheden ikke tilbørligt er henledet. Hvad der først og fremmest slaar én, er, at der i de arktiske Egne optræder ikke mindre end 4 Slægter, 1 af Apodidernes Familie, Lepidurus, og 3 af Branchipodidernes Familie, Branchinecta, Artemia og Polt/artemia; denne sidste er den sibiriske, i mange Henseender meget ejendom- melige Slægt, funden af Middendorff og beskreven af Fischer. Af disse Slægter er Polyartemia ikke kendt uden for den arktiske Zone; de andre 3 findes alle længere mod Syd, men her repræsen- terede af andre Arter, og alle 4 arktiske Arter ere nøje og næsten udelukkende knyttede til den arktiske Zone. Det synes, som 1) Om Beliggenheden og Saltholdigheden af den Sø, hvori Artemia gracilis toges, ved jeg iøvrigt intet ; Branchinecta paludosa var ikke i den Indsamling. 102 om Plijllopoda brauchiopoda ingenlunde tage af imod Xord, saaledes som de fleste Dyregrupijer gøre det, men netop fremtræde heroppe med nogle af sine mest ejendommelige Slægter og Arter. Poly- artemia og Branch i necta. Længere Syå paa optræder da en hel anden Phy llopodfauna med andre Arter og nye Slægter, ligesom ogsaa Repræsentanter af Estheridernes Familie dukke op. Af denne gaar Lhnnetis og Limnadia længst mod Nord, ja Limnetis angives endogsaa af Sars som funden ved Tanaelven og kan derfor muligvis regnes med mellem de arktiske Phyllopoder. Estheriderne synes først at komme frem i Mellem- Tyskland, Limnetis er tagen hos os og Limnadia i Skaane og i Norge, men endnu ikke hos os. Det er imidlertid især selve Slægten Branchipus og meget nærstaaende Slægter, der i Artsantal stærkt tiltage mod Syd. Hvad der her kun skal fremdrages er denne skarpt begrænsede, arktiske Fauna a f P h y 1 1 o - p o d a b r a n c h i o p o d a , der danner et i sig s e 1 v a f s 1 u 1 1 e t Hele og ikke synes at blande sig med den af helt andre Former sammensatte sydligere Fauna, et For- hold, der staar i skarpeste Modsætning til de arktiske Cladocerer, der, som vi skulle se, i saa høi Grad ligne de mellemeuropæiske; det samme er i Følge Bergendal Tilfældet med Grønlands Rota- torier. Spredningsmidlerne for Phyllopoda brauchiopoda og dadocera maa jo væsentlig være de samme, og det Forhold, at den første Gruppe har en egen arktisk Fauna, den anden derimod ikke, mangler endnu en Forklaring. Mærkeligt er det fremdeles at se, at naar den arktiske P h y 1 1 o p o d f a u n a g a a i- uden for de arktiske Lande, da findes den kun højt oppe i F j æ 1 d o n e , tæt under den evige Snes Region. Sars finder saaledes (60) Lepidurus glacialis i 30 00' Højde og Branchineda paludosa i 40 00' i Do vre og aldrig under disse Højder; han sætter, hvad der sikkert er rigtigt, dette Forhold i Forbindelse med Istiden og antager, at disse Former, da Istiden hørte op, have holdt sig stadig væk oppe 103 paa HøjQældeue i aen evige Snes Eegion. Ligeledes har Lillje- borg (34) S. 823 i Sverige fundet L. glacialis^) i 2000' Højde. Packard omtaler (52) S. 338 en Art, Br. coloradensis, tagen i 12000' Højde nær Snelinien paa Toppen af Grays Peak (Colorado). Denne er tagen seent paa Aaret i August Maaned i en Sø, der formentlig aldrig tørlægges; jeg kan efter P.s Be- skrivelse ikke se andet, end at det er meget store Individer af Br. paludosa, og finder ingen Karakter, der kan holde denne Art ude fra Br. paludosa. Skulde ikke ogsaa denne Art netop være Br. paludosa, der efter Istiden har holdt sig nær den evige Snes Eegion, ligesom Br. paludosa har holdt sig i Norge? Endelig skal her endnu omtales det mærkelige Forhold, at en Branchinectaart , som iøvrigt endnu ikke er bestemt, af Pfeffer (53) S. 25 er angiven tagen af den tyske Polarexpedition paa Syd Georgien. Denne Forekomst er i Sandhed højst mærkelig og lader sig paa vor nuværende Videns Standpunkt vistnok aldeles ikke forklare. Endnu i en anden Henseende frembyde de arktiske Phyllopoder mærkelige Forhold. Xaar man ser Listerne over Branchinecta paludosa?, og Lepidurus glacialis' Forekomst i Grønland igennem, vil man forbavses over det særdeles store Antal Lokaliteter, hvor- paa de ere tagne, og det Individantal, hvori Dyrene have været til Stede paa disse Lokaliteter, maa ofte have været aldeles enormt. Her fra Danmark kendes Branchipus Gruhii og Apus cancriformis. hvert kun fra 1 Sted, Lepidurus productus fra 5 — 6 og Limnetis hrachjura fra 2. (P. E. Müller (42).) I Grønland kendes Lepidurus glacialis fra 9 Lokaliteter og Branchinecta imludosa fra c. 20. lige- som de samme Former synes at være yderst almindelige i alle ferske Vande ogsaa i andre Dele af den arktiske Zone. Mærke- ligt er det at se, at saa snart vi komme uden for den arktiske Zone, hvis Ferskvandsdyreliv i det hele maa siges at være mindst kendt, blive Phyllop. brauchiop. 1) Lepidurus glacialis er tillige fundet fossil i vore arktiske Lag. (Steeustrup: Mammuthjægerstationen ved Predmost. Overs, over Videusk. Selsk. Forh. 1888. S. 148.1 104 overalt sjældne Former, som kun ere tagne paa ganske bestemte, yderst faa Steder, medens de oppe i det yderste Nord synes at være nogle af de alleralminde- ligste Ferskvandskrebsdyr. Forf. har haft Lejlighed til at undersøge en c. 20 Indsamlinger fra Grønland, og næsten i enhver har Branchinecta været. Det ovenfor paapegede Forhold, at Phyllopoda branchiopoda blive kønsmodne paa et meget tidligt Tidspunkt, samt den vel- kendte Sag, at deres Æg i meget lang Tid kunne bevare deres Vitalitet under meget ugunstige Forhold, gøre ogsaa denne G-ruppe særlig egnet til Liv i de arktiske Egne, idet begge disse Ting be- virke, at de kunne leve i Vande, som kun i yderst kort Tid ere tøede op; Æggene udvikle sig hurtigt til Dyr, der tidlig blive kønsmodne; disse lægge deres Æg, dø ud efter faa Maaneders For- løb, og Æggene ligge da i Hvileperiode hele den lange Vinter igennem. Kap. IL Phyllopoda Cladocera. Kam. Daphnidæ. Subfam. Sidinæ. Gen. Latona. Latona glacialis, nov. sj). T. III, F. 3 a-f. Frederiksha!ib'»/7-2%9L P.Petersen. Godthaab '^ 7— 20'<,9i_ ^ og Q. Bnimmerstedt. Godthaab '^'ii83. Eyder. St. Latonæ setiferæ similis sed prominentia foliacea quæ ex parte inferiore capitis super partes orales extendit marginibus arcuatim incurvatis caret, pone in cuspidem bene descriptam ceqiie longam ac toturn Organum exiens. Marge anterior capitis in niarginem dor- salem sensim continuatus. Longit l.ö — 1 ,s Millim. lOi Sammenlignet med vor almindelige, europæiske Art, L. setifera, frembyder deu grønlandske først og fremmest Forskelligheder i Legemsforraen, idet Dyret er kortere og noget mere bredt end den europæiske Art, og Hovedets Form er en ganske anden. Medens det hos sidstnævnte, for at bruge Sars' Ord, (60 a) S. 49, „fot-til er bredt afnmdet med Spor til Vinkel oventil og nedentiV'' , har det derimod hos den grønlandske tit en fuldkommen afrundet Form uden Spor af Vinkel, hverken foroven eller forneden, og Øjet synes at være skubbet endnu højere opad imod den øverste Rand. Den egentlige Skal, der hos den europæiske Art, som hos Sididerne i det hele, er meget tydelig delt i et Rygskjold og 2 bevægelige Sidestykker (Epimerer Sars), viser sig her tilsyneladende kun dannet af et Stykke, og Grænselinien mellem Rygskjold og Epimerer kommer kun frem, naar man ser Dyret fra oven og øver Pres paa Dækglasset, hvorved Epimererne vige ud fra Rygskjoldet. Den rige Børstebeklædning, som er saa karakteristisk for L. setifera, og som navnlig er bleven saa omhyggelig studeret af Sars, har jeg ikke kunnet undersøge hos den grønlandske Art; Dyrene tabe nemlig Børsterne, saa snart de komme i Alkohol. Da disse sidde paa Tuberkler, som selvfølgelig ikke falde af, har jeg ved dem kunnet danne mig et Skøn om deres Plads, og saa vidt jeg har kunnet se, er Børstebeklædningen ikke saa rig, som den Sars afbilder for L. setifera. I 1ste og 2det Par Antenners Bygning har jeg ikke fundet særlige Differenser, kun skal jeg bemærke, at Børsternes Antal paa 2det Par Antenners Grene ikke synes at være højere end 8 — 9 hos den grønlandske Art, medens 14 — 16 er et almindeligt Tal hos L. setifera; da imidlertid disse Børsters Antal tiltager med Alderen, kan særlig Vægt ikke lægges herpaa. I Postahdomens Form og Halekløernes Bevæbning findes ingen væsentlige Forskelligheder; kun er Postabdomens Bagrand forsynet med et noget større Antal (13 — 14) Tænder end hos den euro- pæiske Art; hver Klo er forsynet med 2 meget lange, kraftige. 106 bevægelige Torne og i Partiet udenfor disse i Yderranden cilieret af ganske fine, korte Haar. Hvad der imidlertid skarpt karakteriserer denne Art, er Formen af den pladeagtige Hudfold, der ligger hen under Hovedet og først er nøjere undersøgt af Sars. Denne viser sig hos L. setifera „som en i Midten concav , af 2 ophøjede, bueformet bøjede Rande be- grænset, bladformet Fremstaaenhed , der fortit umærkelig overgaar i Hovedets Skalbeklædning, medens den bagtil ender i en frit under Labrum fremstaaende Spids''''. (Sars (60 a), S. 49.) Denne Spids er imidlertid i Sars' Figurer ikke tjdelig afsat fra Pladen. Hos den grønlandske Art er dette Organ af en anden Bygning. Den plade- formede Del er begrænset af 2 næsten parallele Eaude, der aldeles ikke ere bueformet bøjede, men ligge i samme Plan som hele Pladen, og bagtil ender Organet med en braadformet, meget tynd og tin Spids, der i Længde naar selve Pladen og er skarpt afsat fra denne. Spidsen rager, naar Organet er i sin naturlige Stilling, ind mellem Valvlerne. Formen af Labrum og af Mandiblerne, som begge ligge ganske blotte af Valvlerne , ere ens med L. setiferas. Naar Sars opfatter dette pladeformede Organ som svarende til Fasthæftniugsapparatet hos Sida, kan jeg ikke være enig med ham. Sars siger S. 49: „Dyret er i Virkeligheden forsynet med et saa- dant Organ og det ikke mindre stærkt udviklet end hos Sida, men det har her faaet en ganske ariden Plads, indtagende i Stedet for den øvre Størstejiarten af den undre Flade af Hovedet bagtil'"'. Selv om den pladeformede Hudfold, saaledes som den findes hos L. seti- fera, med sine ophøjede Rande kunde være et Fasthæftnings- apparat, er det ganske umuligt at antage det for L. glacialis Ved- kommende. Her or nemlig ikke Spor til ophøjede Kande, og den lange, braadforraede Spids vilde gøre Brugen af Organet som saadau, ganske umuligt. Bortset fra. at det næppe kan være et Fasthæftniugsapparat, er det vistnok lidet heldigt at sige, at dette, der hos Sida sidder ovenpaa Hovedet, hos Latona „har faaet en anden Plads paa den undre Side af Hovedet'''. Thi dette Apparat er jo det samme Organ , vi genfinde hos 107 det udviklede Dyr hos Polyphem iderne og hos Limnadia og tillige i Embryonaludvikliugeu hos enhver Phyllopod. Selv om man nu ikke vil gaca saa langt som at antage med Fr. Müller og Grob ben, at dette hos Phyllopoderne optrædende Nakkeorgan er at homologisere med det for de fleste og mulig for alle Crustaceer i Embryonal- udviklingen optrædende Dorsalorgan, saa maa man dog vistnok sige, at det er en lidt hazarderet Slutning at antage, at et Organ, som i al Fald optræder hos alle Phyllopoder og er synligt hos enhver Daphnia under Hovedskjoldet uden iøvrigt med de ovenfor nævnte Undtagelser at træde i Funktion, pludselig hos denne ene Slægt har byttet Plads og viser sig paa Undersiden. Tilmed er jo Fasthæftningsapparatet altid tillige et Klæbeapparat med under- liggende Kirtelceller, og til disse findes der ikke Spor, hverken hos den europæiske eller gronlandske Aii. Claus siger (Lehrbuch der Zoologie S. 530): „/« Wahrheit handelt es sich lediglich um einen flächenhaft angeordneten Complex von Driisenzellen, deren klebriges Sekret zur zeitweiligen Fixirung des Körpers an festen Gegen- ständen benutzt icird'''-. — Sars gø]' udtrykkelig opmærksom paa, at Latona er en Bundform, hvad senere P. E. Müller, (41j S. 100, har fremhævet, og jeg selv fuldt ud har kunnet bekræfte; rimeligere synes det mig, at denne Plade, der kan slaas op og ned, er en simpel Hudfold, som Dyret, naar det borer sig ned i Dyndet, kan trække ned for Hovedets Underside. Hvad $ angaar, da er den udstyret med de samme ejendomme- lige, dobbelte Parringsorganer, som genfindes hos L. setifera, be- liggende paa Postabdomens luderrand. Den synes at afvige fra $ af L. setifera ved betydelig længere 1ste Par Antenner. Subfam. Daphninæ. Genus Daphnia. Der er fra Polarlandene beskrevet 5 Arter af Slægten Daphnia. Hos Fabricius, (15) S. 263, findes beskreven en Daphnia pulex. Han siger om denne. ^.Daphne cauda inflexa testa postice mucronata'"'' , 108 Descr. : „ Vix pulke maior, ruhicundus, ovatus, postice latior, com- pressus subtiis ventricosior, magisque rotundatus, dorso compressior, rectior acuminè terminatus. Pedes natatorii suh testa conditi trans- parent. Cauda inflexa. Caput minutuni, albidum oculo unico fron- tali nigro. Antennæ setif ormes, dichotomæ. Variant quidam dimidio postico nigro ceterum similes. Habitat numerosus satis in aquis stagnantihus etiam hierne sub glacie^''. Denne Art er sikkerlig Daphnia pulex (De Geer). 1838 beskriver Krøyer den nedenfor nærmere omtalte D. rectispina, (29) S. 91. 1851 beskriver Brandt, (7) S. 157, D. Middendorffia, Sibirien. Idet jeg henviser til den lange, omhyggelige Beskrivelse, Brandt giver af Dyret, skal jeg her fremhæve Hovedpunkterne: En dyb Indskæring mellem Céphalothorax og Valvlernes Rygrand, selv hos ikke ephippiebærende Hunner; Skallen lige saa høj som lang; Spina betydelig længere end hos D. pulex. Bagranden viser, før den gaar over i Braadden, en stærk halvmaaneformet Frem- ragning. Ephippiens Farve er gulbrun, ikke sort som hos D. pulex. Postabdomen, 2det Par Antenner, Tarm ganske som hos D. pidex. De ovenfor nævnede Forskelligheder genfindes alle i det meget store Materiale af D. pulex fra Grønland, og jeg ser ikke rettere end, at det niaa være denne Form, Brandt har haft for sig. 1877 har Lilljeborg, (35), S. 154, beskrevet fra Ladi- genisch (Bering Island) en D. longispina. Han siger om denne: „iAe few specimens prove to belong partly to a forma vernalis characterised by the thick and short setce on the second pair of antennæ and partly to a varietas abbreviata peculiar by having the head unusually abbreviated and by the short spine on the posterior end of the slieW". 1886 har H. J. Hansen, (22), S. 73, omtalt fra Novaja Zemlja en Daphnia Àfiddendorjfa; Exemplaret, som jeg har haft til Undersøgelse, stemmer godt med Brandts Beskrivelse af denne Art, men tillige fuldkomment med gamle, ephippiebærende Hunner 109 af den grønlandske Daphnia j)ulex, saaledes at jeg ikke er i Tvivl om, at det er denne Art, der findes paa Novaja Semlja. Endelig har Richard og Guerue bestemt en Indsamling af grønlandske Entomostracer , foretagen af M. Rabot. Denne Ind- samling indbefatter følgende Cladocerer: Polyphemus jjedicidus, Holopedium gihhtrum , Daphnia lorujisphia (var.) , Daphnia sp. ?, Scapholeheris inucronata , Bosmina atactica , Eurycercus glacialis, Acroperus leucocephalus, Alona affinis, Pleuroxus excisus, PL nanus og Chydorus sphæricus. Af disse vare Holojjedium gibberum, Pleu- 7'oxus nanus og Daphnia longispina ikke i det af mig undersøgte grønlandske Materiale. Prof. Richard har senere hen meddelt mig i et Brev, at D. longispina i Virkeligheden er D. galeata, samt at den med Daphnia'i betegnede Art er Daphnia pulex. Paa disse Former skal jeg i det følgende nærmere gaa ind. Daphnia crassispina, uov. sp. T. II. Fig. 4 a-f. Holsteusborg. Holbøll. 3 Exemplarer. Caput magnum angulo inter marginem dorsalem et primum fere recto, mar g ine inferiore curvatum, rostro brevi. A mar gine dorsali caput linea volde curvata malas superante yiumerosis dentibus acutis ornata instructum. Macula cerebralis deest. Spina cras- sissima. Margo iwsterior postahdominis truncatus serie 10 — 12 aculeorum ornatus. Ungues caudales brevissimi , eras si , serie setarum tenuissimarum ornati. Long. 2 — 2,3 Millim. Céphalothorax' Eorraud danner en tydelig Vinkel med Ryg- randen, løber derpaa et Stykke næsten lige, bøjer saa i en jævn Bue nedad og støder under en svagt afsat Spids sammen med Hovedets lige Bagrand, der staar stærkt ud fra Vahierne. Céphalo- thorax er næsten 3 Gange saa højt som bredt og ligner i sin hele Bygning lidet af, hvad vi genfinde hos nogen Daphniaart, om end det mest minder om D. Schäfferi, med hvilket Dyr denne mærkelige Form nærmest maa være beslægtet-, det er egentlig den samme Cephalothoraxform, vi genfinde hos Sida, om end noget modificeret. 110 Céphalothorax' Rjgrand gaar direkte, kun med en meget svag Ind- bugtning, over i Valvlernes Rygrand, som er prydet med en Eække tiltrykte, temmielig lange, bagud rettede, fine Torne, tiltagende i Stør- relse heuimod Spina. Denne er en af de mest i Øjne faldende Ejen- dommeligheder ved Dyret, idet den er særdeles tyk, navnlig i sin nederste Del, og temmelig lang. Randen er udstyret med en Række lange, tæt ved hinanden staaende Takker. Den er omtrent lige tyk i hele sin Længde og lige til sin Spids prydet af en ejendommelig skælagtig Struktur. Den bøjer sig stærkt opad, saa at en stump Vinkel fremkommer mellem Rygranden og den øverste Side. Bagranden skraaner stærkt ned mod den meget hvælvede Bugrand. Valvlernes Skulptur afviger en hel Del fra Slægten Daphnias i Almindelighed, da vi her ikke træffe noget til de ellers saa hyppig optrædende 2 hinanden krydsende, svagt buede Liniesystemer, men derimod smaa vortede, grynede Firkanter, der, hævende sig op fra Valvlernes fælles, ensartede Grundmasse, ordne sig i Rækker hen over denne. Det ejendommeligste Bygningsforhold, vi imidlertid finde hos denne Form, er det, der optræder paa Céphalothorax' forreste Del. Iagttages Dyret fra Siden, vil man se, at der fra Céphalothorax' Rygrand strækker sig ned paa Siderne af dette, og naaende omtrent halvvejs, en stor Halvkreds omtrent af samme Bredde som Hovedet. Den løber først et lille Stykke inden for Yderranden, parallelt med denne, bøjer saa omtrent paa det Sted, hvor Blindtarmens yderste Ende ligger, nedad, løber derpaa i en Bue omtrent til 2det Par Antenners Ind- ledningspunkt og bøjer derpaa atter op imod Rygkanten. Denne Bue er i alle Tilfælde paa Ydersiden, men ogsaa ofte paa Inder- siden udstyret med en Række store, spidse Kitintakker, der synes at ligge tæt trykte til Céphalothorax' Sider. Betragter man dette fra oven, ser man Organets 2 Halvdele bøjende ned hver paa sin Side. Naar Spørgsmaalet bliver, hvad dette kan være for et Organ , da vil man jo strax fæstne Tanken paa Sididernes Nakkeorgan, be- liggende omtrent samme Sted, men noget længere bag til. Dog har jeg aldrig set Spor til underliggende Kirtelmasser, og Ligheden med Organet hos Sida er i det højeste kun overfladisk. Det synes Ill kun . Sikkert indført. 106. Arenaria ciliata L. Alra. paa Melar. 107. Cerastium alpinum L. var. lanatum. Alni. — glabratum. ViÖidalsCall, 208 108. Cerastimn glumerahim Thuil. MarÖarni'ipsgil. 109. C. triqynum Vill. Alm. ved Bække og Kildevæld paa Fjeldeue. 110. G. vulcjatum L. Alm. Ofte i stor Ma^ngde paa Græsmarkerne. 111. Sagina Linnæi Presl. Helgavatn. 112. S. nodosa Fenzl. Temmelig hyppig paa gruset Grund. 113. S.procumhens L. ViSidalsfjall o. fl. Steder. 114. Silène acaulis L. Alm. 115. S.-inflata Sm. Kornsa; rimeligvis indført. 116. S. maritima L. Alm. paa Melar. 117. Spergtda arvensis L. Kornså. Tidligere angiven fra Hnausar. 118. Stellaria crassifolia Ebrb. Temmelig hyppig. Helgavatn. For- sæludalsbriinir, omkring gamle Sætertomter, hvor den voxede paa lignende Maade som S. media i Bygden. Ejettarholl i en -brokflå", en noget afvigende Form {elodes?). 119. S. media Vitb. Alm. omkring Staldbygninger og Møddinger og som Ukrudt i Kjøkkenbaver. 120. Viscaria alpina Don. Temmlig hyppig Hodeplante. Chenopodiaceæ. 121. Atriplex pat^ila L. Helgavatn: rimeligvis indført paa dette Sted; ellers en temmelig almindelig Strandplante. 122. Chenofodium album L. Kornså, Flaga. Sikkert indfort. Portulacaceæ. 12-3. Montia fontana (L.). Aim. ved Kilder. Ranunculaceæ. 124. Caltha ixdustris L. Alui. og ofte i stor Mængde omkring Kildevæld. 125. Bathrachium Drouetii F. Schultz. Helgavatnstjørn , Hnausar. Tid- ligere funden paa dette sidste Sted af Grønlund. 126. Haymnculus acer L. Alm. i forskellige Plantesamfund. 127. B. ijlacialis L. Alm. paa Fjeldene. 128. B. hyiter.boreus B.otth. Alm. paa Ualbunden, hvor den undertiden voxer i Vand. 129. B.pygmæus Wabloub. Vibidalsfjall paa kolde, fugtige Steder. 130. B.reptans L. Helgavatn; den sandede, fugtige Aabred. 131. Thalictrum alpinum L. Alm. i Lyngmo og mindre Græsmarker. Papaveraceæ. 132. Fapaver nndicaule L. Helgavatn, Vibidalsfjall, men paa begge Steder i ringe Mængde; Gljûfrârmelar. Cruciferæ. 133. Arabis alpina L. Hist og her, især paa Fjeldene. Viôidalsfjall, Vatnsdalsfjall. 134. A. petrcea Lam. Alm. f. hispida Helgavatn, f. glabra Helgavatussel. 135. Capsella bursa pastoris L. Alm. paa samme Lokaliteter som Stel- laria media. 209 loü. Cardaiititic iiratoisü \j. Alm. Myrvæxt. lo7. Cochlearia anglica L Miöhi'is, i Mængde omkring Gaanlon; fore- kommer ikko andre Steder i Vatnsdalen. 1:58. JJraba hirta L. Alm. og meget varierende. 139. ]J. incana L. Alm. 140. jL>. verna L. Alm. og optræder ofte i stor Mængde paa tørre, grusede Steder. 141. Lepidmm rudenile L. Kornsil. Sikkert indført. 142. linphanus Baphanistmm L. Kornsâ. Ogsaa sikkert indført. 143. iSinapis arvensis L. Vatnsdalsbölar, et enkelt Expl. lige ved Vejen. Violaceæ. 144. Viola cuidna L. Alm. især paa varme, græsbevoxede Steder. 145. V. palustris L. Alm. paa græsbevoxede, lidt fugtige Steder paa de lavore Fjeldskrænter. 146. F. tricolor L. Alm. Paa bøjtliggende solbrændte Partier af Tunene optr;eder den ofte i overordentlig Mængde, lielt dækkende .Jorden med sine smukke Blomster. Geraniaceæ. 147. Geranium silvuticum L. Temmelig byppig paa Vatnsdalsfjeldets Vestside, men mangler ellers paa store Strækninger. Empetraceæ. 148. Einpetrum nigruw, L. Alm. Crassulaceæ. 149. lihodiola rosea (L.). Alm. i Kløfter og Klipperevner. 150. Sedum acre L. Temmelig byppig paa grusede Steder. 151. (S', rillosnm L. Alm. paa fugtig Lergrund. Saxifragaceæ. 152. Suxifraffa Aizoon Jacq. Hjallaklettar, Skinnbùfuklettar. 153. S. cernua L. Hist og her paa kold, fugtig Grund. Hnausar, Helga- vatnssel og paa flere Steder i Viöidalsfjall. 154. S. decipiens Ebrli. Alm. 155. »S'. Hireulus L. Hyppig paa Vatnsdalsbals og inde paa Højlandet. Trætfes ogsaa paa Ejeldene. 156. S. hypnoides L. Eyj61fssta5ir. 157. S. nivalis L. Hyppig i Klipperevner og træffes ogsaa paa bøjt- liggende Grusmarker. 158. S. oppositifolia L. Alm. paa Grusmarker. 159. *S'. ricularis L. Hist og ber paa kolde, fugtige Steder bøjt til Fjelds. 160. (S. stellaris L. Alm. især i Nærbeden af Bække. 161. Parnassia palustris L. Alm. paa Myrgrund. Rosaceæ. 162. Alchemilla alpina L. Alm. paa varme Grusskrænter. 163. A. vulparis L. Alm., især frodig i muldrige, lidt fugtige Eender. Videns k. .Meddel, fra den naturh. Foren. 1894. 14 210 164. Comarum palustre Scop. Alm. Kærphmte. 165. Dryas octopetala L. Alra, 166. Geum rivale L. Hist og her, men ikke aim. n(ll)redt paa fugtige, græsbundue Steder paa Fjeldsiderne. 167. Fragaria collina Ehrh. Forsæludalur i en græsberoxen Eende. 168. F. vesca L. Saiirbær paa en Græsskrænt. 169. Potentilla anserina L. Vatnsdalsholar langs den nordlige Bred af "F16Ö" i stor Mængde, men ikke ulm. udbredt. 170. P. macidata Pourr. Alm. paa forskellige Lokaliteter. 171. Buhus saxatilis L. HvammsurÖ og hist og her, meu ikke aim. 172. Sibhaldia procumhens L. Alm. paa de højere Fjeldsider. Pomaceæ. 173. Sorhus aucwparia L. HvammsurÖ. Papilonaceæ. 174. Melilotus arvensis Wallr. Kornsa. Sikkert indført. 175. Trifolium repens L. Hist og her mellem Græs. 176. Vicia sativa L. Kornsa. Sikkert indført. Onagraceæ. 177. Epilobium alsinefolitim Vill. Hyppig ved Bække og Kildevæld. 178. E. alpinum L. Temmelig hyppig. Hnausar, VatnsdalsÇall. Ejettar- holl, Vibidalsfjall. 179. E. angtistifolium L. MarÖarniipsgil, Skinnhùfuklettar. 180. E. latifolium L. Alftaskâlargil, Kornsârgil. 181. E. palustre L. HvammsurÖ, Helgavatn, MarÖarniipsgil. 182. E. montanum L. Vatnsdalsârgil inderst i Dalen. Haloragidaceæ. 183. Myriophyllum alterniflorum D. C. Alm. i Dalbundens Søer. 184. Hippuris vulgaris. Alm. paa samme Lokaliteter. Umbelliferæ. 185. ArcTiangelica officinalis D. C. MarÖarniipsgil. 186. Angelica silvestris L. HvammsurÖ , MarÖarniipsgil . Alftaskdlargil i Mængde. ' A nm. Imperatoria ostrutJiinm, som i min første Meddelelse blev an- givet fra dette sidste Sted, bør vist udgaa af Vatnsdalens Flora. 1888 sendte jeg nogle Planter uden Blomst ned til Bot. Mus., som med Hensyn til Bladformen fuldstændig lignede denne Plante og bleve ogsaa af Docent Eos trup bestemte som Imperatoria. Men ved nærmere Undersøgelse paa Stedet er jeg bleven overbevist om, at disse Plauter ere unge Individer af Angelica silvestris, idet jeg har fundet alle Overgange mellem disse og \l^ J., ct n L-^x i If ^.'/ Wf^tin,bcru -1, tutti ateZ . ÆJ'.r.Jf. lS9å. V '• ^ -J .3.CU 3. i ■å. ay 7Wb II. ^ 3.e^ åd- ÆHV.Æ IS&4. Tah m. Sä Wt^^irnhrT'^ ~-Xitn